Tekst efter Ab:
C. dei gratia Danorum Sclauorumque rex omnibus hoc scriptum cernentibus in domino salutem. ♦ Notum facimus uniuersis quod nos dilecto consanguineo nostro et nobilissimo principi domino Alberto duci de Brunswich inpignorauimus duas terras nostras scilicet Samsø et Øndæ<l>aghæ cum bonis nostris tam patrimonialibus quam regalibus ibidem et cum omni iure nostro, donec terra[m] Alsiam habuerit, quam sibi contulimus iure perpetuo possidendam; ita quod fructus omnes inde medio tempore prouenientes recipiat, ♦ Nec tamen homines illarum terrarum, siue clerici siue layci a proprietatibus et libertatibus suis quas antea habuerunt aliquatinus fraudabuntur, ♦ Memoratus etiam dominus dux cum corporalem possessionem terre Alsie optinuerit, nobis siue iustis heredibus nostris prefatas terras sibi impignoratas integraliter restituat æque bonas prout eas dinoscitur recepisse. ♦ In cuius rei testimonium presentes sibi contulimus litteras sigilli nostri munimine roboratas. ♦ Datum anno domini m. c. c. l. iii. apud Skyalfiskøræ. xii. kalendas nouembris.
22 C. = Cristophorus.
25 Øndæ<l>aghæ] Øndætaghæ ms.
Kristoffer, af Guds Naade de Danskes og Venders Konge, til alle, der ser dette Brev, Hilsen med Gud.
Vi gør vitterligt for alle, at vi til vor elskede Frænde, den højbaarne Fyrste Herr Albrecht, Hertug af Brunsvig, har pantsat vore to Lande Samsø og Endelave med alt vort Gods, baade Fædrenejord og Konunglev, i de samme Lande og med al vor Ret, indtil han faar Landet Als, som vi har overdraget ham med evig Ret, saaledes at han i Mellemtiden skal oppebære alle Indtægterne fra de to Lande. Dog skal Mændene i disse Lande, være sig gejstlige eller verdslige, ikke paa nogen Maade berøves de Ejendomme og Friheder, som de før havde. Fremdeles skal omtalte Hertug, naar han opnaar den faktiske Besiddelse af Landet Als, helt og ganske tilbagegive os eller vore rette Arvinger de nævnte Lande i lige saa god Stand som den, i hvilken han vides at have modtaget dem. Til Vidnesbyrd herom har vi givet ham dette Brev og til yderligere Stadfæstelse bekræftet det med vort Segl. Givet i det Herrens Aar 1253 i Skelskør den 21. Oktober.