Denne omtale findes dels i de klagepunkter, som kongen ifølge den saakaldte historiske beretning om ærkebispestriden skal have fremsat mod ærkebispen 1256 24. marts, dels i et aktstykke, som sammen med beretningen ligeledes er overleveret gennem rigsbrevbogen (cf. nr. 45), trykt Acta Proc. Lit. 35-39. I dette aktstykke imødegaar ærkebispen omhyggeligt kongens 18 klagepunkter. Tiden for dette aktstykkes affattelse kan bestemmes til før slutningen af aug. 1256, thi en af klagerne lød paa, at ærkebispen havde sendt hemmelige breve til kongen af Norge, Danmarks fjende, hvortil ærkebispen svarede (Acta Proc. Lit. 37-38), at kongen af Norge ikke kan siges at være Danmarks fjende, thi det fjendskab, der tidligere havde hersket mellem Danmark og Norge, var bragt ud af verden ved forliget (1253). Men det vil sige, at ærkebispens svar maa ligge forud for 24. aug. 1256, da Nordmændene ifølge Haakon Haakonsøns saga paaførte Danskerne krig, fordi forliget 1253 efter deres mening ikke overholdtes, cf. J. Olrik, Valdemar Sejrs Sønner og den store Ærkebispestrid 92.

Det synes, som om der er sket en ombytning af en tidligere og en senere redaktion af kongens klagepunkter i den kronologiske fremstilling af striden; ærkebispens svar (Acta Proc. Lit. 35-39) maa gaa paa de af kongen 1256 24. marts fremsatte klager, mens kongen under et senere møde samme aar føjede nogle nye klager til (Acta Proc. Lit. 13). Det er øjensynligt disse udvidede kongelige klager, der fejlagtigt i fremstillingen allerede er indsat under skildringen af mødet 1256 24. marts som de da fremsatte klager (Acta Proc. Lit. 11-13).

Hvad selve den »historiske beretning« angaar, saa skal denne sikkert ikke opfattes som en »historisk beretning«, men som en 'libellus', det vil sige en af en procederende part udarbejdet, summarisk oversigt til brug for dommerne i en større sag. Og at forfatterne af denne actio tænker sig striden paadømt ved kurien, fremgaar af slutningsbemærkningen (Acta Proc. Lit. 17, cf. 43).