Valdemarus dei gratia dux Iutiæ omnibus presens scriptum cernentibus in perpetuum salutem. ♦ Quoniam discrete decreuit antiquitas, ut ea que geruntur sub tempore ne simul labantur cum tempore, scripturarum reciperent firmamentum. idcirco cum illustris ac dilectus felicis memorie pater noster Abel uiris religiosis dilectis fratribus monachis de Loco Dei Ripensis diocesis, non sine eorum precedentibus multimodis meritis et obsequiis, bona sua patrimonialia in Suanstrup in parochia Brethwath cum iure patronatus ad ipsum ratione ipsorum bonorum spectante ibidem, donauerit et scotauerit iure perpetuo libere possidenda, nos recognoscentes et ad memoriam merito reducentes eorum deuota seruitia et uoluntarias administrationes quas memorato patri nostro ac nobis liberaliter impenderunt, donationem predictam tam in ipsis bonis de Suanstorp, quam in iure patronatus ecclesiæ Brethwath, ratam et gratam habentes in omnibus confirmationem ipsius donationis presentibus perhennamus. ♦ Insuper constare uolumus uniuersis quod nos memoratos monachos una cum bonis eorum et familiis sub nostra susceperimus protectione dimittentes ipsis omnia bona eorum, tam in decimis quam in aliis piis elemosinis eisdem a sede apostolica, archiepiscopis Lundensibus, episcopis Ripensibus et Sleswicensibus a nostris progenitoribus, et a nobis donata per totum ducatum nostrum ab omni onere expeditionis, inpetitione exactorea ceterisque seruitiis iuri nostro attinentibus libera dimiserimus et exempta, prohibentes districte per gratiam nostram ne quis ipsos super huiusmodi libertatibus presumat in aliquo molestare. ♦ Datum Synderburg Alsie anno domini mo cco lo vi idus iulii.
Valdemar, af Guds Naade Hertug i Jylland, til alle, der ser dette Brev, Hilsen i Evindelighed.
Fortiden har i sin Visdom bestemt, at det, der sker i Tiden, for ikke at svinde hen sammen med Tiden, skulde modtage skriftlig Bekræftelse. Da derfor vor høje og elskede Fader, Abel, salig Ihukommelse, til vore elskede Brødre, Kirkens klostergivne Mænd, Munkene i Løgum af Ribe Stift, ikke uden mangfoldige tidligere Fortjenester og Tjenester fra deres Side har givet og skødet sit Fædrenegods i Svanstrup i Brede Sogn frit at eje med evig Ret tilligemed Patronatsretten, der tilkom ham i Kraft af hans Gods sammesteds, anerkender og erindrer vi os, som rimeligt er, deres fromme Tjenester og redebonne Hjælp, som de har ladet vor Fader og os blive til Del i rigt Maal, og idet vi erklærer ovennævnte Gave, — hvad angaar saavel Godset i Svanstrup som Patronatsretten til Brede Kirke, — for ret og rimelig at være, stadfæster vi for evigt i et og alt Gaven ved dette vort Brev. Fremdeles ønsker vi, at det skal være klart for alle, at vi har taget de nævnte Munke med samt deres Gods og undergivne i vor Beskyttelse, idet vi tilstaar dem alt deres Gods — saavel Tiender som andre fromme Almisser, der er blevet dem tilstaaet af Pavestolen, Ærkebisperne i Lund, Bisperne af Ribe og Slesvig, vore Forfædre og os selv, — frit og undtaget at være i hele vort Hertugdømme for Ledingsbyrde, Ombudsmandens Krav og de øvrige Ydelser, der er vor Ret. Vi forbyder strengt under vor Naades Fortabelse, at nogen drister sig til at forulempe dem paa noget Punkt i Anledning af disse Friheder. Givet i Sønderborg paa Als i det Herrens Aar 1256 den 15. Juli.