forrige næste

Tekst efter Aa:

Alexander episcopus seruus seruorum dei dilecto filio Petro preposito ecclesie Roskildensis, salutem et apostolicam benedictionem. ♦ Iustis petentium desideriis dignum est nos facilem prebere consensum, et uota que a rationis tramite non discordant, effectu prosequente complere. ♦ Cum igitur, sicut tua petitio nobis exhibita continebat, uenerabilis frater noster Iacobus archiepiscopus Lundensis, tunc episcopus Roskildensis, attendens redditus prepositure ecclesie Roskildensis esse nimis tenues et exiles, eiusdem ecclesie capituli accedente consensu, ecclesiam de Slaulesia Roskildensis diocesis, cuius collatio pertinebat ad eum, ipsi prepositure duxerit annectendam. nos tuis supplicationibus inclinati, quod super hoc prouide factum est, ratum et gratum habentes, id auctoritate apostolica confirmamus, et presentis scripti patrocinio communimus. ♦ Nulli ergo omnino hominum liceat hanc paginam nostre confirmationis infringere, uel ei ausu temerario contraire. ♦ Si quis autem hoc attemptare presumpserit, indignationem omnipotentis dei et beatorum Petri et Pauli apostolorum eius se nouerit incursurum. ♦ Datum Laterani xv. kalendas februarii pontificatus nostri anno tertio.

16 episcopus] præpositus Lintrup.

23 autem] autem autem Lintrup.

Alexander, Biskop, Guds Tjeneres Tjener, hilser sin elskede Søn, Peder, Provst i Roskilde, med den apostoliske Velsignelse.

Det er rimeligt, at vi uden Indvending giver vort Samtykke til de bedendes berettigede Bønner og opfylder de Ønsker, der ikke afviger fra Fornuftens Vej, saa de naar at virkeliggøres. Det udtales i Din os forebragte Ansøgning, at vor ærværdige Broder, Ærkebiskop Jakob af Lund, den Gang Biskop af Roskilde, med Samtykke af Roskilde Kapitel har lagt Kirken i Slagelse i Roskilde Stift, hvis Overdragelse hørte under ham, til Provstiet i Roskilde, da han var opmærksom paa at Indtægterne af dette Provsti var alt for smaa og usle; derfor bøjer vi os for Dine Bønner og erklærer det, der i denne Sag saa klogt er gjort, for rimeligt og rigtigt, bekræfter det med vor apostoliske Myndighed og styrker det ved dette Brevs Værn. Intet Menneske maa driste sig til at bryde denne vor Stadfæstelse eller i ubesindig Forvovenhed gaa imod den. Hvis nogen vover at gøre det, skal han vide, at han derved vil paadrage sig Gud den almægtiges og hans hellige Apostle, Petrus' og Paulus' Vrede. Givet i Lateranet den 18. Januar i vort Pontifikats 3. Aar.