Alexander, Biskop, Guds Tjeneres Tjener, hilser sine ærværdige Brødre, Ærkebispen og alle Bisperne i Danmark, med den apostoliske Velsignelse.

Af vor elskede Søn Svend, Franciskanerordenens Provincialminister i Danmark, er vi blevet gjort bekendt med, at nogle Novicer tilhørende Ordenens Huse i hans Provins, paa Foranledning af Menneskehedens gamle Fjende, er vendt tilbage til Verden. Nogle af dem indgaar Ægteskab, andre lader sig genindsætte i de Kirker og kirkelige Embeder, som de før har haft, eller de forvilder sig paa en anden fordømmelig Maade i Verden til Fare for deres Sjæle og til Forargelse for mange, skønt de ved at iføre sig den Ordensdragt, der plejer at gives dem, der aflægger Klosterløftet, og som de frivillig og af egen Drift har modtaget, og paa anden Vis tydeligt har givet tilkende, at de fra Grunden af vilde forandre deres Liv og for evig tjene Herren under Klosterets Tugt. Derfor har den nævnte Provincialminister bekymret for deres Frelse ydmygt ansøgt os om barmhjertigt at tage os af denne Sag. Da vi nærer fuld Tillid i Herren til Eders Klogskab, befaler og paalægger vi Eder strengt ved denne apostoliske Skrivelse i Kraft af den Lydighed, I skylder os, at I, hvis det forholder sig saaledes, efter forudgaaende Formaning under Anvendelse af Kirkens Straf med Udelukkelse af Appel tvinger de nævnte Novicer til at vende tilbage til deres Orden eller gaa over til en anden, naar I af ovennævnte Provincialminister eller hans Ordensbrødre bliver opfordret dertil. Givet i Lateranet den 20. Februar i vort Pontifikats 3. Aar.