forrige næste

Tekst efter 16,1:

Alexander episcopus seruus seruorum dei. uenerabili fratri <..> archiepiscopo Lundensi salutem, et apostolicam benedictionem. ♦ Stupida mente percepimus, et referimus cum dolore, quod perditionis filius Tucco dictus Paruus de Dacia, laicus Schlesuicensis dioecesis, cum multitudine armatorum in uenerabilem fratrem nostrum Nicolaum Schlesuicensem episcopum dormientem, nocturno tempore, insultum faciens, ipsum ausu sacrilego, non sine uiolenta iniectione manuum capere, ac spoliatum bonis omnibus carcerali custodiæ mancipatum tam diu detinere præsumpsit, donec eum per uim, et metum, qui cadere poterat in constantem, obligari sibi ecclesiam Schlesuicensem in mille marcis argenti coegit, iuramento et fideiussoribus de non conueniendo ipsum, super præmissis præsumptionibus, ac etiam undecim obsidibus sui generis super soluenda huiusmodi pecunia extortis ab episcopo memorato. ♦ Quia uero Otto et Henricus de Barmstat fratres, milites Bremensis dioecesis, dictos obsides, non sine diuini nominis, et apostolicæ sedis offensa, necnon animarum suarum graui periculo ad mandatum dicti sacrilegi custodire dicuntur, eosdem attente rogandos duximus, et hortandos, dantes eis nostris literis in mandatis. et specialiter eis demonstrantes, quod ex huiusmodi detentione illorum famæ dictorum militum non modicum detrahitur, et honori, dictos obsides sine qualibet dilatione, seu difficultate restituant pristinæ libertati, ita quod cessante contra eos detractionis cuiusque materia, sibi exinde benedictionis diuinæ præmium, ac etiam præconium humanæ laudis, et a nobis condigna proueniat actio gratiarum. ♦ Quocirca fraternitati tue, per apostolica scripta, mandamus, quatenus si dicti milites, preces, et mandatum neglexerint nostrum, adimplere, eos, ad id monitione premissa per censuram ecclesiasticam, appellatione remota, cognita ueritate compellas, inuocato contra eos, si necesse fuerit, auxilio bracchii secularis. ♦ Datum Laterani vi. kalendas martii. pontificatus nostri anno tertio.

Benedictus de Ferentinis

✚ ✚

Petrus de Anagnia

13 episcopus] mgl. Aa. tilf. o. l. m. anden haand 16,1.

— <..> = Iacobo] mgl. mss.

15 cum] mgl. Aa.

— dolore] dolori Aa.

— Tucco] Tuno Aa.

16 Schlesuicensis] Slesuicensis P. Cypr. Sleswicensis 16,2. Schleswicensis Aa.

17 Schlesuicensem] Slesuicensem 16,2. P. Cypr. Schleswicensem Aa.

18 nocturno tempore] interea temporis Aa.

— ipsum ausu sacrilego] cum incursu sacrilego Aa.

19 custodiæ] custodia Aa.

20 qui] que Aa.

21 constantem] mon for constantem <uirum per uiolentiam>? jf. p. 168 1. 9-10.

— Schlesuicensem] Slesuicensem P. Cypr. Sleswicensem 16,2. Schleswicensem Aa.

23 ac] ad Aa.

24 huiusmodi pecunia] pecunia huiusmodi Aa.

25 Barmstat] Barmstatte P. Cypr. Banestat Aa.

28 literis] mgl. Aa.

1 et specialiter eis demonstrantes] ut Thimonem adhortantes Aa.

— huiusmodi] eiusmodi 16,1. 16,2. P. Cypr.

2 militum)] inditum understr., i marg. kryds ud for det understregede ord. P. Cypr.

— sine qualibet] per diuina (VACAT) Aa.

3 seu] mgl. Aa.

4 detractionis] detentionis Aa.

— cuiusque] derefter (VACAT) Aa.

— materia indtil præconium] mgl. Aa.

5 ac] et P. Cypr.

6 gratiarum] derefter (VACAT) Aa.

— quocirca] mgl. Aa.

7 milites] nobiles P. Cypr.

— neglexerint nostrum] nostrum neglexerint 16,2 P. Cypr.

— nostrum] mgl. Aa.

8 eos] in eos Aa.

— premissa] grauissima 16,1. 16,2. P. Cypr.

10 Datum] datæ 16,2 data 16,1. P. Cypr.

Afskrift i Rigsarkivet.

Alexander, Biskop, Guds Tjeneres Tjener, hilser sin ærværdige Broder Jakob, Ærkebiskop af Lund, med den apostoliske Velsignelse.

Med Forundring har vi hørt og med Sorg gentager vi, at en Fortabelsens Søn Tyge kaldet Lille, fra Danmark, en Lægmand fra Slesvig Stift, med en væbnet Skare ved Nattetid har overfaldet vor ærværdige Broder Niels, Biskop af Slesvig, medens han laa og sov. Ved en formastelig Helligbrøde og ikke uden voldelig at lægge Haand paa ham har han dristet sig til at tage ham til Fange, plyndre ham for alt hans Gods og holde ham saa længe i Fængsel, til han med Magt og ved Frygt, som nok kunde paakomme selv en modig Mand, tvang ham til at forpligte Kirken i Slesvig til at betale sig 1000 Mark Sølv efter først at have ladet ham aflægge Ed paa og stille Kautionister for, at han ikke vilde stævne ham i Anledning af de formastelige Overgreb, og aftvunget Bispen 11 Gidsler af sin Slægt til Sikkerhed for Betalingen af disse Penge. Da nu to Brødre, Otto og Heinrich af Barmstedt, Riddere fra Bremen Stift, paa ovennævnte Kirkeraners Befaling siges at have disse Gidsler i Forvaring — ikke uden Krænkelse af Gud og det apostoliske Sæde og med alvorlig Fare for deres Sjæles Fortabelse, — har vi indtrængende bedt dem om og opfordret dem til og ved vort Brev paalagt dem, eftersom de to Riddere ved denne Fængsling lider et ikke ringe Tab paa deres Ære og gode Rygte, at de ufortøvet og uden at gøre nogen Vanskeligheder skal gengive Gidslerne deres Frihed, saaledes at de — naar enhver Anledning til Ærestab er svundet — kan faa Del i Guds Velsignelses Løn og Menneskers rosende Omtale og gøre sig værdige til vor Tak. Derfor paalægger vi ved denne apostoliske Skrivelse Dig, vor Broder, at Du, hvis disse Riddere forsømmer at opfylde vore Bønner og vort Bud, efter at have undersøgt Sagen, efter forudgaaende Formaning under Anvendelse af Kirkens Straf med Udelukkelse af Appel tvinger dem dertil, idet Du om fornødent paakalder den verdslige Arms Hjælp mod dem. Givet i Lateranet den 24. Februar i vort Pontifikats 3. Aar.

Under Brevet:

Benedictus af Ferentino.

Petrus af Anagni.