Efter P. Cypræus:
Sed et idem Alexander literas ad capitulum Slesuicense dedit, eiusdem pene sententiæ, nisi quod addit, poenas ab iis qui facinus tam nefandum perpetrassent expetendas esse: qui rebus pacatis et tranquillis, animis inimicissimis in episcopum impetum fecissent et saeuiissent, ut et ipsi conscientia teste, quid meriti sint et reipsa experiantur. ♦ Sed et conspirationem commilitonum, qui se administros ei facinori praebuissent, et scelerata fraude episcopo manus intulissent, ulciscendam, ne impunitate proposita nobiles licentia et libidine deteriores facti, similia perpetrare occipiant itaque exemplum edendum, ne quis in posterum episcopum aut clericum aut cuiuscumque ordinis hominem idoneum existimet, cui eiusmodi contumelia inferatur. ♦ His tandem execratio subiicitur, qua Timmonem et conscios diris deuouet, et excommunicat.
Men Alexander sendte ligeledes et Brev til Kapitlet i Slesvig af næsten samme Indhold, blot tilføjer han, at de, der har gjort en saa skændig Gerning, skal lide Straf, da de under fredelige og rolige Forhold med Had i Sindet havde kastet sig over Bispen og mishandlet ham, for at de ogsaa virkeligt selv kan erfare for deres Samvittighed, hvad de har gjort sig fortjent til. Men ogsaa over Sammensværgelsen af Vaabenfællerne, der havde været Hjælpere til Ugerningen og paa en forbryderisk Maade lagt Haand paa Bispen, skulde der tages Hævn, for at ikke velbyrdige Mænd, naar de kan undgaa Straf, ved Tøjlesløshed og Frækhed skal forværres og begynde at udføre lignende Handlinger, og derfor skal der statueres et Eksempel, for at ingen i Fremtiden skal mene, at han kan tilføje en Biskop eller gejstlig eller en Mand af nogen Munkeorden en saadan Forhaanelse. Hertil føjer han endelig en Forbandelse, hvorved han vier Timme og hans Mænd til Undergang og ekskommunicerer ham.
Det refererede brev maa være fra samme tid som de to foregaaende.