forrige næste

Tekst efter 2514:

Ex his et aliis supradictis dominus rex plus iusto offensus litteras quasdam misit ad Lundense pretorium legendas per clericum Wiburgensis episcopi cancellari<i> regis nomine Chetillum, quibus litteris inter cetera huiusmodi clausula fuit inserta: eidem domino, scilicet domino archiepiscopo, ac clericis suis omnia priuilegia et libertates a corona siue ex parte regum Daciæ eis indultas, dignum duximus auferendas, statuentes et mandantes, ut coronæ siue in iure regio de cætero seruiant, sicut ante data priuilegia dignoscuntur seruiuisse. ♦ Mandamus etiam omnibus militibus ac aliis, qui memorato domino omagio sunt astricti, ut infra xv dies ad nos ueniant a nobis omagium accepturi prout direptionem omnium bonorum suorum uoluerint euitare: de cætero nihilominus sicut alii rustici seruituri.

2 episcopi] episcopum 2513.

3 cancellari<i>] Suhm, cancellarium mss.

6 indultas] indutas 2513.

7 seruiant] nobis synes at mangle.

9 astricti] adstricti 2513.

11 nihilominus] nichilominus 2513.

Som Følge af dette og de øvrige ovennævnte Forhold sendte Kongen, mere opbragt end rimeligt var, nogle Breve til Lunde Ting, der skulde læses af den kongelige Kanslers, Viborgbispens, Klerk ved Navn Kjeld, i hvilket Brev bl. a. følgende Bestemmelse var indføjet:

Vi har anset det for rimeligt at berøve samme Herre, nemlig Ærkebispen og hans gejstlige, alle Privilegier og Friheder, der af Kronen og fra de danske Kongers Side er blevet dem bevilget, saaledes at de i Fremtiden skal tjene Kronen og os i, hvad der vedkommer vor kongelige Ret, saaledes som de har tjent, før Privilegierne blev givet. Vi paalægger ogsaa alle Riddere og andre, der ved Mandsed er bundne til den nævnte Herre, at de i Løbet af femten Dage skal komme til os for at aflægge Mandsed til os, hvis de vil undgaa at miste alt deres Gods og i Fremtiden tjene os som andre Bønder.