Tekst efter A, lakunerne udfyldt efter Aa (cf. nr. 229):
Alexander episcopus seruus seruorum de[i] dile[c]ti[s] in [Christo] fili[a]bus .. priorisse et conuentui monaste[rii] sancte Marie Roskildensis [Cisterci]en[sis ordinis salutem et apostolicam benedictionem ♦ Ex tenore uestr]e petit[ionis] accepimus. quod bone [mem]o[rie] A. episcopus Roskildensis pie [c]onsidera[ns uos de] bonis mona[sterii uestri quod erat nou]ella plan[t]atio non posse commode sustentari duo [mo]l[en]d[in]a et u[num mansum in Gliim] Roskildensis [diocesis a]d s[e sp]ec[ta]ntia de assensu Roskildensis capituli uobis] pia [et prouida] deliberatione concessit. prou[t in p]a[te]ntibus litteris [e]ius confectis [exi]nde ac suo sigi[ll]o signatis plenius [dicitur contineri] ♦ Nos itaque uestris suppl[icationibus] inclinati quod super hoc ab eodem episcopo pie ac prouide factum est [ratum] h[a]bentes et grat[um auctoritate apostolica confirmamus et presentis scripti patrocinio communimus] ♦ N[ulli ergo omnino] hominum liceat hanc [paginam nostre confirmationis i]nfr[ingere uel ei ausu temerario contraire ♦ Si quis autem hoc atte]mptare presu[mpse]rit in[dignation]em omnipotentis dei et beatorum Pe[tri] et [Pauli] apostolorum eius se [n]o[uerit incursurum] ♦ Datum [Uiter]b[i xvii kalendas] aug[usti] pontificatus [nostri] anno tert[io].
18 A. = Absolon.
30 eius] mgl. Aa.
Alexander, Biskop, Guds Tjeneres Tjener, hilser sine elskede Døtre .., Priorinde, og Konventet i Vor Frue Kloster i Roskilde af Cistercienserordenen med den apostoliske Velsignelse.
Af Eders Ansøgning har vi erfaret, at Biskop Absalon af Roskilde, salig Ihukommelse, fromt betænkte, at I ikke paa sømmelig Vis kunde underholdes af Eders Klosters Gods, fordi det var en Nyplantning, og derfor med fromt og forudseende Overlæg og med Samtykke af Kapitlet i Roskilde har skænket Eder to Møller og eet Bol i Glim i Roskilde Stift, som tilhørte ham, saaledes som det siges at staa udførligere i hans aabne og med hans Segl forsynede Brev desangaaende. Idet vi bøjer os for Eders Bønner, bekræfter vi det, der i denne Sag fromt og klogt er gjort af denne Biskop, da vi anser det for rimeligt og rigtigt, med vor apostoliske Myndighed og styrker det ved dette Brevs Værn. Intet Menneske maa driste sig til at bryde dette vort Stadfæstelsesbrev eller i ubesindig Forvovenhed gaa imod det. Hvis nogen vover at gøre det, skal han vide, at han derved vil paadrage sig Gud den almægtiges og hans hellige Apostle Petrus' og Paulus' Vrede. Givet i Viterbo den 16. Juli i vort Pontifikats 3. Aar.