forrige næste

Alexander episcopus seruus seruorum dei. uenerabili fratri .. episcopo Roskildensi salutem et apostolicam benedictionem. ♦ Tua nobis fraternitas intimauit\ quod uniuersitas hominum castri de Copmamnaehafn tue diocesis ad te in spiritualibus et temporalibus pleno iure spectantis apprehenso quodam facinoroso diacono latrone publico ac pluribus criminibus irretito/ ipsum teme ritate propria patibulo suspenderunt. super quo impendi sibi absolutionis beneficium humiliter petierunt. ♦ Quare fuit ex parte tua nobis supplicatum instanter. ut prouidere ipsis super hoc misericorditer curaremus. ♦ De tua igitur circumspectione plenam in domino fidutiam obtinentes/ fraternitati tue per apostolica scripta mandamus. quatinus illos quos principaliores in nece dicti diaconi tibi fuisse constiterit/ iniungas firmiter quod personaliter nostro se conspectui representent aliis autem eo quod est multitudo in causa iuxta formam ecclesie in talibus consuetam impendas absolutionis beneficium uice nostra. et diligenter culpa considerata ipsorum/ iniungas eis penitentiam salutarem. preter id quod debet talibus et consueuit iniungi. ♦ Datum Uiterbii viii kalendas septembris pontificatus nostri anno quarto.

26 .. = Petro.

28 hominum] homininum ms.

5 in nece dicti] dicti in nece med Omflytningstegn ms.

Alexander, Biskop, Guds Tjeneres Tjener, hilser sin ærværdige Broder Peder, Biskop af Roskilde, med den apostoliske Velsignelse.

Du har, Broder, ladet os vide, at Indbyggerne i den befæstede By København i Dit Stift, der med fuld Ret tilhører Dig i aandelig og verdslig Henseende, har paagrebet en forbryderisk Degn, der var en aabenbar Røver, og havde gjort sig skyldig i flere Forbrydelser, og i deres Fremfusenhed hængt ham i Galgen. For dette har de nu ydmygt bedt om at maatte faa Syndsforladelse. Derfor har Du indtrængende ansøgt os om, at vi barmhjertigt vilde tage os af dem i denne Sag. Da vi nærer fuld Tillid i Herren til Dit Omsyn, paalægger vi Dig, vor Broder, ved denne apostoliske Skrivelse, at Du giver dem, som Du finder at være Hovedmændene for Drabet paa Degnen, streng Befaling til personlig at stille sig frem for os, medens Du paa vore Vegne meddeler de andre — da det er saa mange, det drejer sig om — Syndsforladelse i den Form, Kirken plejer at anvende i saadanne Tilfælde, og efter omhyggelig at have ransaget deres Brøde paalægger dem helsebringende Bod ud over, hvad der bør paalægges og plejer at paalægges saadanne Syndere. Givet i Viterbo den 25. August i vort Pontifikats 4. Aar.