© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Tekst efter Bunge:
Illustrissimo domino suo C., Danorum Slauorumque regi, uniuersitas uasallorum suorum per Estoniam constituta, salutem et tam paratum quam debitum ad omnia obsequium, cum prompta uoluntate. ♦ D....o exposcit rationis, ut quæquam confusa et incerta a discretis et prouidis in formam facti certioris redigantur. ♦ Nos uero, his intendentes articulis, quæ prius tamquam sine forma et ordine extiterant, in melius cepimus reformare, uidelicet de sinodali domini episcopi Reualiensis percaualcatione, quæ, quia confuse et minus discrete dicto domino percaualcabatur, magnis mediantibus precibus et laboribus, ac domino Tharbatensi episcopo multum pro nobis interpellante, talem cum dicto domino Reualiensi fecimus compositionem, ut a quolibet unco pro duabus percaualcationibus annuatim duo kulmet siliginis soluerentur, hac ta men conditione, ut dicta annona per Wironiam danda in locum bi sibi placitum præsentaretur, ex ista uero parte nemoris in Reualiam ueheretur. ♦ Quod factum tam capitanei uestri, quam ex communi consensu omnium uestrorum uasallorum, tum in Reualia existentium ac terram uestram disponentium, coram deo et omnibus eius sanctis, ac regia uestra maiestate protestamur, præsertim cum ab illustribus regibus Daciæ, prædecessoribus uestris, hæc tamquam in mandato meminimus recepisse, ut spiritualia iura Reualiensis ecclesiæ. secundum formam et modum ecclesiæ. Tharbatensis exerceri debeantur, uniuersitate nostra consentiente, nos utique utilitati terræ et commodo neophitorum intendentes, sicut supra dictum est, hanc ex communi consensu formam sumus arbitrati. ♦ Facta sunt autem hæc præsente et consentiente domino Iacob Ramessun, tunc capitaneo, et approbante tum diuitum tum pauperum uniuersitate, dominis Thuuone Paltessun, Thiderico de Kivele, Helmoldo, Hinrico, Herberto Florentio, Geuehardo, Ecberto et Wagone, Symone de Wagholte, Christiano de Olsen, Willekino de Brema, Ustero Kac, Nicolao Agonis filio. ♦ Unde cum hoc factum omnibus uisum fuerit quam plurimum expedire, petimus excellentiam uestram, ut ratihabitione a uobis in perpetuum confirmetur, ne quod uniuersali consensu multorum honestorum rationabiliter fuerat ordinatum, per inuidiam duorum uel trium segniter infirmetur. ♦ Actum Reualiæ anno domini mcclix.
21 C. = Christoforo.
23 D....o] der har muligvis staaet Ordo.
13 Paltessun = Palnessun.
Alle Vasaller i Estland hilser den højbaarne Herre Kong Kristoffer, de Danskes og Venders Konge, med tjenstlig og skyldig Lydighed i enhver Henseende og med redebon Vilje.
Ret og Skel kræver, at alt, som er uklart og usikkert, af gode og forudseende Mænd bringes i sikker Orden og Form. Idet vi har rettet vor Opmærksomhed mod de efterfølgende Bestemmelser, der tidligere var ligesom uden Form og Orden, har vi besluttet at forbedre dem, nemlig Bestemmelserne angaaende Revalbispens Synodalrejser, med Hensyn til hvilke vi — eftersom den Hjælp, der ydedes den nævnte Biskop ved hans Rejser, var uden Plan og Omsigt — ved mange Bønner og stor Møje og i høj Grad ved Dorpatbispens Mellemkomst har sluttet følgende Overenskomst med nævnte Biskop af Reval.
Af hver Hageplov skal for to Synodalrejser hvert Aar betales to Külmet Rug, dog paa det Vilkaar, at det Korn, som skal gives i Wierland, skal ydes der, hvor han ønsker det, medens det Korn, som skal gives af Landet paa denne Side af Skoven, skal bringes til Reval. Denne Handling bevidner vi med eenstemmigt Samtykke af saavel Eders Høvedsmand som af alle Eders Vasaller, der da boede i Reval og styrede Eders Land, for Gud og alle hans hellige Mænd og for Eders kongelige Majestæt, og da vi i Særdeleshed husker at have modtaget som en Art Befaling af Eders Forgængere, Danmarks høje Konger, at Reval Kirkes gejstlige Rettigheder skulde udøves i Overensstemmelse med den for Dorpatkirken gældende Form og Sædvane, hvortil vi alle gav vort Samtykke, er vi — med Landets Fremgang og de nyomvendtes Velfærd for Øje — som ovenfor sagt, med alles Billigelse enedes om denne Bestemmelse. Og dette er vedtaget i Nærværelse af og med Samtykke af Herr Jakob Ramesen, daværende Høvedsmand, og med Billigelse af alle, rige saavel som fattige, Herrerne Tue Palnesen, Didrik af Kivel, Helmold, Heinrich, Herbert, Florentius, Gebhard, Egbert og Vagn, Simon af Wagholte, Kristian af Ulsen, Willekind af Bremen, Uster Kak og Niels Ovesen. Da denne Handling synes alle saare gavnlig, beder vi Eder, høje Konge, om at den ved Eders Godkendelse maa blive stadfæstet til evig Tid, for at ikke det, der er blevet bestemt med mange hæderlige Mænds eenstemmige Billigelse, ved to eller tre Mænds Fjendskab skal afkræftes lidt efter lidt. Forhandlet i Reval i det Herrens Aar 1259.