Tekst efter 2514:
C. dei gratia Danorum Sclauorumque rex uiris prouidis et discretis dominis præposito et capitulo Roskildensis ecclesiæ salutem et sinceræ dilectionis affectum. ♦ Cum indemnitatem et libertatem ecclesiarum ac ecclesiasticarum personarum dilexerimus, ut nouit ille, qui nihil ignorat, et maxime Roschildensis ecclesiæ, quæ nobis specialiori affectu cæteris est coniuncta; mirari non sufficimus, quare deo debita et deuota subtrahentes officia in contemptum regiæ maiestatis contra nos clamorem papæ excitatis, cum nichil contra uos uel ecclesiam Roschildensem deliquimus, ut speramus, propter quod a laude diuina cessare debeatis; quia etsi aliquid contra nos per constitutionem quandam, quæ sicincipit: Cum ecclesia Daciana etcetera sit oppositum, per appellationis subterfugium (sicut credimus) satis rationabiliter est exclusum; ♦ Tenor autem appellationis talis est: (= nr. 271).
14 C. = Christoforus] Christophorus 2513. Suhm.
— diseretis] disertis 2513.
18 coniuncta] conuicta 2513.
20 nichil] nihil 2513.
23 etcetera] mgl. 2513.
— Brevet synes at have sluttet med et, nu tabt, mandat, cf. nr. 273 p. 215 l. 8 quocirca iam secundo districte præcipiendo mandamus, cf. nr. 279 p. 219 l. 16.
Kristoffer, af Guds Naade de Danskes og Venders Konge, til de kloge og gode Herrer, Provsten og Kapitlet i Roskilde, oprigtig og kærlig Hilsen.
Da Kirkernes og gejstlige Personers Ukrænkelighed og Frihed ligger os paa Hjerte, saaledes som det vides af ham, for hvem intet er skjult, hvilket særligt gælder Roskilde Kirke, der staar vort Hjerte nærmere end de andre, kan vi ikke noksom undre os over, at I med Foragt for Kongens Majestæt standser de fromme Gudstjenester, I skylder Gud, og formaar Paven til at hæve sin Røst mod os, skønt vi — som vi haaber — intet har forbrudt mod Eder eller Roskilde Kirke, for hvilket I skulde afstaa fra Lovprisning af Gud, da dette efter vor Formening — endskønt der ved den Beslutning, der begynder saaledes: Da den danske Kirke (= Nr. 176) er rejst Klage mod os — er udelukket paa fuldt ud gyldig Maade. Ordlyden af vor Appel er som følger (= Nr. 271.).
De tre følgende breve til Roskilde Kapitel, af hvilke det sidste er udstedt i Aabenraa, maa være udstedt i tiden mellem 6. marts og 15. april, da Kongen udsteder brev paa Taarnborg ved Korsør. Af de tre breve er nr. 273 og 274 antagelig udstedt efter 10. marts, da bispen endnu er i Roskilde (cf. nr. 275) og inden 22. marts (jf. 277), da kapitlet øjensynlig har ladet gudstjenesten genoptage. Da nr. 273 synes at have bevirket, at kapitlet har genoptaget gudstjenesten, kan nr. 274 tænkes at skulle dække kapitlet overfor bispen.