© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Dominus Iacobus archiepiscopus excommunicauit omnes religiosos et seculares et omnes eos qui constitutionem Cum ecclesia Daciana maliciose impugnant, cum in Romana curia eadem constitutio in communi audientia lecta fuerit et per procuratorem regis condita et iudicio legitimo absoluta et per do minum papam confirmata, nec non et eos, qui appellationi contra eum factæ innituntur <c>um illis qui incidunt in canonem latæ sententiæ siue in constitutionem ecclesiasticam, exclusum sit appellationis remedium. ♦ Similiter et illos qui ipsum interdictum perpetuum nullius esse momenti asserunt comtemnentes dispensationis gratiam petere siue adipisci authoritate dei patris et beatæ uirginis Mariæ et beatorum Petri et Pauli apostolorum eius, excommunicamus et anathematis uinculo innodamus, illis dumtaxat personis exceptis, qui prædicta dicunt eo animo, ut illud in iudicium coram ecclesiastico iudice prosequantur uel prosequi uelint et legitimis documentis ostendere, quæ affirmant. ♦ Actum etcetera.
2 <c>um] dum ms.
3 v. similiter begynder det direkte udtog af brevet.
Ærkebispen Herr Jakob har banlyst alle de Klosterfolk, alle de verdensgejstlige og alle dem, der skønt Forordningen: Da den danske Kirke, i Kurien i Rom er blevet læst op i et offentligt Retsmøde, ved Kongens Stedfortræder godkendt og ved lovlig Dom kendt gyldig og bekræftet af Paven, med Ondskab bekæmper denne Forordning; han har tillige banlyst dem, der støtter sig til den mod ham foretagne Appelhandling, da de, der angriber en Bestemmelse, der virker, som om der var fældet Dom, eller en kirkelig Forordning, er afskaaret fra at søge Tilflugt ved Appel.
Paa samme Maade lyser vi med Gud Faderens, den hellige Jomfru Marias og hans hellige Apostle, Petrus' og Paulus' Myndighed Ban og Anathema over dem, der hævder, at det evige Interdikt er uden Betydning, idet de vrager at søge eller opnaa Dispensationens Naadegave, alene undtaget de Personer, der nævner det ovenanførte, fordi de forfølger Sagen for Retten med en gejstlig Dommer eller agter at forfølge den og med lovlige Beviser at godtgøre deres Paastande.
Hvitfeld sætter fejlagtigt aktstykket i forbindelse med en efterretning hos Peder Olsen om et kirkemøde i København 1257 eller 1258, cf. Rep. og Erslev, Svaning — Hvitfeld side 85. Repertoriets forslag, at flytte brevet til 1267, er næppe holdbart. Antageligvis maa det sættes i forbindelse med Kristoffers appel af 1259 6. marts og Ribe kapitels af 1261 13. maj, se nr. 271 og nr. 338.