Broder Bo, kaldet Abbed i Øm, og samme Klosters ydmyge Konvent, bevidner overfor den ærværdige Fader i Kristus Herr Tyge, af Guds Naade Biskop i Aarhus, Ærbødighed og Ære i alt, hvad tilbørligt og tilstedeligt er.

Eders Brev med Paabud om at have det tre Ugers Gæsteri, som vi skulde være Eder skyldige, i Beredskab, har vi modtaget gennem vor elskede Herr Jens Lam og Provst Iver, Kanniker i Aarhus. Men efterdi Eders Forgænger Herr Peder — salig Ihukommelse — paa en Synode i Aarhus i sit Kapitels og Præsteskabs Nærværelse og uden Indsigelse fra nogen Side, har krævet og faaet sine Retsbøder og sin Bispegave tilbage, skønt de var tilstaaet og indrømmet os af mange af hans Forgængere, imod at han erklærede os fritagne for Gæsteri, og da vi tilmed er ramt af stor Armod og Fattigdom ved de mangfoldige Overgreb og Plyndringer, vi har udstaaet, maa vi, skønt ugerne, for øjeblikket afslaa det nævnte Gæsteri, navnlig fordi der ikke er nogen, der vil rejse sig som en Mur for Israels HusN, eller paa nogen Maade forsvare Guds Kirke, som vor Herre Jesus Kristus erhvervede og løskøbte med sit Blod. Ganske vist er vort Kloster grundlagt af den ærværdige Herr Eskil, Biskop af Aarhus, Eders Forgænger — salig Ihukommelse — og udstyret med rige Gaver af hans Efterfølger Svend, hvilket heller ikke vi benægter i mindste Maade, men han forbeholdt ikke sig og sine Efterfølgere Retten til at nyde dette Gæsteri i Anledning af de Ejendomme, han overdrog os i Djursland, som I siger, men han overlod os af sin Fædrenearv disse Ejendomme fuldt og helt med Samtykke og Støtte af Danmarks bedste Mænd til Frelse for sin Sjæl. løvrigt dækker vi os ikke i dette Anliggende under en gennemsigtig Undskyldnings Kaabe, men støtter os til den nævnte Herr Svends Testamente, pavelige Legaters Stadfæstelse samt to kongelige og ligesaa mange ærkebiskoppelige PrivilegierN, og som Følge deraf er vi ingenlunde pligtige at yde dette Gæsteri. Derfor anraaber vi kærligt Eder, vor Fader, til hvem vi nærer den største Tillid og Forhaabning, og beder Eder ved det Embede, Gud har givet Eder, om ikke efter vore Fjenders Indskydelse paa uretfærdig Vis at forulempe Kristi og den hellige Jomfrus fattige omend uværdige Tjenere, for at ikke det Gods, som takket være saa mange hedengangne og ærværdige Fædres Fromhed ved Testamenter lovligt er tilfaldet os, for os skal blive til mindre Gavn, end tilbørligt og sømmeligt er, og — hvad Herren afvende! — for Eder skal blive Aarsag til Synd, navnlig da vi ydmygt haaber og ønsker, at I næst Gud og den hellige Jomfru vil være vort Kloster en trofast Beskytter i Fremtiden.