forrige næste

Sanctissimo patri ac domino. U. dei gracia sacro sancte Romane ecclesie summo pontifici. fratres A. de Heriuado. E. de Esrom. N. de Tuta Ualle. A. de Uite Scola. M. de Insula Dei dicti abbates. ceterique coabbates ipsorum Cysterciensis ordinis. in regno Dacie constituti cum deuotis orationibus pedum oscula beatorum. ♦ Quamuis ad uestre sanctitatis graciam atque inexhausta misericordie uiscera merito sit ab omnibus recurrendum. afflictis tamen et opressis ad ipsa tanquam ad materne consolationis ubera specialior est recursus. ♦ Hinc est quod nostri ordinis uniuersitas <ad> orationes continuas et graciarum acciones uobis uestrisque sanctissimis predecessoribus tenetur omnimodas pro eo quod ipsum ab oppress<ion>ibus iniquorum per emunitates et libertates priuilegiorum quibus ditatus et roboratus est actenus defensatis. ♦ Attamen quia clemencia uix tantum tuicionis sufficit adhibere quin maliuolencia semper occasionem querat et adinueniat malignandi necessitatem predilecti in Christo coabbatis nostri B. de Cara Insula Arusiensis dyocesis beatitudini uestre sugge rendo conpellimur intimare. qui a domino T. memorate Arusiensis ecclesie dicto episcopo. miserabiliter satis et mirabiliter est opressus. tam per conminationes uarias et uiolencias seu concussiones quibus procurationes indebitas et insolitas et multiplices exactiones contra sancte uestre sedis indulta nititur extorquere. quam eciam per sentencias suspensionis uel interdicti in ipsum abbatem et conuentum suum. nec non et familiam. eciam post appellationem legitime interpositam iniuste nimis atque indebite fulminatas. ♦ Quapropter sanctitatiuestre humili cum deuocione attencius supp<l>icamus. quatinus sepe memorati abbatis acipsius monasterii tam euidentem et inportabilem oppressionem intuitu pietatis aduertentes. taliter eidem prouidere dignemini. quod protectionis uestre munimen et graciam prodesse sibi senciat. et auctoritatis uestre constitutio uel indulgencia siue mandatum. a predicto episcopo uel aliis tam irreuerenter et temere possit uel debeat non contempni. ♦ Actum anno domini. mo. cco. lx. iii. die beati Iohannis ante portam Latinam.

15 U. = Urbano.

16 E. = Esbernus.

— N. = Nicolaus.

— A. de Uite Scola = Asgotus.

20 opressis = oppressis.

22 (ad)) ef. p-337,5-6. 344,27 o.s.v.

23 predecessoribus) reddere tilf. Gertz.

24 oppress(ion)ibus] Gertz, oppressoribus ms.

26 clemencia] uestra tilf. Gertz.

28 B. = Boecii.

1 T. = Tucone.

3 concussiones] derefter overstreget uarias ms.

8 supp<lyicamus] Gertz, suppicamus ms.

19-20: Luc.1,78.

Broder A. kaldet Abbed i Herrisvad, Broder Esbern kaldet Abbed i Esrom, Broder Niels kaldet Abbed i Tvis, Broder Asgod kaldet Abbed i Vitskøl, Broder M. kaldet Abbed i Holmekloster og de øvrige Abbeder af Cistercienserordenen i Danmarks Rige til den helligste Fader Urban, af Guds Naade den hellige og ukrænkelige romerske Kirkes øverste Biskop, med fromme Bønner og Kys paa hans Helligheds Fod.

Skønt det er med Rette, at alle tager deres Tilflugt til Eders Helligheds Naade og uudtømmelige og inderlige Barmhjertighed, tyr dog de ulykkelige og undertrykte med særlig Ret til Eder som til det trøstende Moderbryst. Derfor skylder hele vor Orden Eder og Eders hellige Forgængere stadig Bøn og alskens Tak, fordi I med Begunstigelser og Friheder, som I har beriget og styrket den med, hidtil har beskyttet den mod de uretfærdiges Undertrykkelse. Men da Naaden næppe yder saa stort et Værn, at jo Ondskaben altid søger og finder en Lejlighed til at volde ondt, nødes vi til at berette og meddele Eders Hellighed, i hvor stor Nød Bo, vor højtelskede Medabbed i Øm Kloster i Aarhus Stift, er kommet, idet han paa ynkværdig og mærkværdig Vis plages af Herr Tyge, der kalder sig Aarhuskirkens Biskop. Denne Biskop anstrenger sig for imod Eders hellige Stols Bevillinger at afpresse ham et uretmæssigt og uvant Gæsteri og desuden mange Slags Afgifter ved forskellige Trusler og Voldshandlinger eller Udpresninger, og tillige ved at udslynge Domme lydende paa Suspension eller Interdikt mod Abbeden og hans Konvent og Tjenere ganske uretfærdigt og uforskyldt, ogsaa efter at de paa lovlig Maade har iværksat Appel. Derfor ansøger vi med ydmyg Fromhed indtrængende Eders Hellighed om, at I, naar I med Fromheds Øje betragter det saa iøjnefaldende, uudholdelige Tryk, der hviler paa den ofte omtalte Abbed og hans Kloster, vil værdiges at sørge for ham saaledes, at han føler, han har Gavn af Eders Beskyttelses Værn og Naade, og at Eders Myndigheds Bestemmelse, Begunstigelse eller Paabud ikke længer saa uærbødigt og frækt skal kunne ringeagtes af den nævnte Biskop eller nogen anden. Givet i det Herrens Aar 1263 paa Lille St. Hansdag.