forrige næste

Reuerentissimis in Christo patribus et omni honore dignissimis. dominis. I. abbati Cystercii. et quatuor primis abbatibus ac toti capitulo generali. fratres A. de Heriuado. E. de Esrom. A. de Uite Scola. I. de Sora. N. de Tuta Ualle. I. de Loco Dei. M. de Insula Dei. M. de Rure Regio. dicti abbates de Dacia. salutem et caritatis uisceribus habundare. ♦ Super iniuria multiplici et uexatione miserabili et mirabili B. abbatis ac conuentus de Cara Insula ordinis nostri Arusiensis dyocesis a domino T. qui se gerit pro memorate Arusiensis <ecclesie> episcopo illata. uobis conqueri conpellimur inpresenti. qui spretis apostolice sedis priuilegiis ac libertatibus ordini nostroindultis. diuersis grauaminibus et exactionibus iniustis dictum conuentum inquietat et molestat. procurationes trium septimanarum sibi indebitas exigendo. monasterium ipsum armata manu <intrans> non sine magna iniuria ac contumelia domus ianuas infra septa monasterii constitutas confringendo. abbatem et conuentum exconmunicando ob hoc solum quod abbatem in litteris suis secundum antiquam ordinis consuetudinem se appellat. nec non et infra diem colloquii a domino N. Wibergensi episcopo illustris regis Danorum cancellario et quibusdam aliis regni melioribus super concordia inter ipsum et dictam domum reformanda. et ab audiencia sua ad sedem apostolicam a domino abbate legitime appellatione emissa et adhuc pendente. cum nichil iure innouari debuit familiam illorum ad presenciam suam citauit interdixit et ab ea pecuniam extorsit. ♦ Insuper abbatem et conuentum diuino timore postposito maliciose illusioni et calumpnie secularium exponere non ueretur. ♦ Unde periculum personarum et dicte domus excidium in breui fore formidamus. nisi uestro iuuamine ac consilio et sancte sedis apostolice protectione dicte domus uexatio propulsetur. ♦ Quapropter sanctitati uestre humiliter supplicamus et deuote quatinus sepe dictam domum. ac conuentum scriptis uestris ad sedem apostolicam et cardinales dignemini conmunire. ne dicta domus cetereque domus per Daciam constitute periculum et excidium quod auertat deus paciantur. ♦ Datum anno domini mo. cco. lxo. iii. in die sancti Iohannis ante portam Latinam.

19 I. = Iohanni.

21 E. = Esbernus.

— A. = Asgotus.

— I. = Iacobus.

— N. = Nicolaus.

22 I. = Iohannes.

— M. de Rure Regio = Mathias.

24 B. = Boecii.

25 T. = Tucone.

26 (ecclesie)] tilf. Langebek.

1 (intrans)] tilf. Gertz, ef. p. 286 1.9.

4 N. = Nicolao.

6 reformanda) acceptam et initam tilf. Gertz.

24: cf. Luc. 1,78. Coloss. 3,12, Philipp. 1,8 ff.

Broder A. i Herrisvad, Broder Esbern i Esrom, Broder Asgod i Vitskøl, Broder Jakob i Sorø, Broder Niels i Tvis, Broder Jens i Løgum, Broder M. i Holmekloster og Broder Mads i Ryd, kaldet Abbeder i Danmark, hilser de højærværdige og hæderværdige Fædre i Kristus Herr Johannes, Abbed i Citeaux og de fire første Abbeder og hele Generalkapitlet med inderlig Kærlighed.

I Anledning af mangfoldige Overgreb og ynkværdig og mærkværdig Plage, der er tilføjet Abbed Bo og det menige Konvent i Øm Kloster tilhørende vor Orden i Aarhus Stift af Herr Tyge, der giver sig ud for Aarhuskirkens Biskop, nødes vi nu til at klage til Eder; thi med Foragt for de Privilegier og Friheder, som Pavestolen har bevilget vor Orden, hindrer og forulemper han med forskellige uretmæssige Tynger og ulovlige Afgifter det nævnte Konvent, kræver tre Ugers Gæsteri, som ikke skyldes ham, tager ind i Klosteret med væbnet Følge, hvorved der tilføjes Klosteret stor Overlast og Haan, bryder Husets Porte op indenfor Klosterets Omraade, og lyser Abbeden og Konventet i Ban, blot fordi han efter Ordenens gamle Vedtægt kalder sig Abbed i sine Breve; og inden Dagen for det Møde, der af Herr Niels, Biskop i Viborg, Kansler hos Danmarks høje Konge og adskillige andre af Rigets bedste Mænd var berammet for at forny Enigheden mellem Bispen og det nævnte Kloster, paa et Tidspunkt, da Herr Abbeden havde iværksat lovformelig Appel fra hans Domstol til det apostoliske Sæde og Appellen endnu var svævende, skønt intet nyt da rettelig burde have været foretaget, stævnede han deres undergivne for sig, lagde dem under Interdikt og afpressede dem Penge. Fremdeles tager han ikke i Betænkning under Tilsidesættelse af al Gudsfrygt med Ondskab at udsætte Abbeden og det menige Konvent for Lægmænds Haan og Forfølgelse. Derfor frygter vi for, at det nævnte Kloster og dets Personer snart vil blive udsat for Fare og Undergang, hvis ikke ved Eders Hjælp og Raad og det hellige apostoliske Sædes Beskyttelse Plagen kan holdes borte fra det nævnte Kloster. Derfor bønfalder vi ydmygt og fromt Eders Hellighed om, at I maa værdiges at støtte det ofte nævnte Kloster og Konvent ved Eders Skrivelser til det apostoliske Sæde og Kardinalerne, for at ikke det nævnte Kloster og de øvrige Klostre i Danmark skal blive udsat for Fare og Undergang, hvad Gud forbyde. Givet i det Herrens Aar 1263 paa Lille St. Hans Dag.