Margareta dei gracia Danorum Sclauorumque regina uiris religiosis domino M abbatiet conuentui in Øm salutem in domino. ♦ Intelleximus iam nuper quod dilecto nobis uenerabili patri domino T. Arusiensi episcopo magnam inhumanitatem feceritis apparatum suum quem multis de rationibus et secundum antiquam consuetudinem antecessorum suorum habere tenebatur annuatim eidem inhumaniter denegando. ♦ Quo circa consulimus uobis et mandamus quatinus dicti domini mansuetudinem reuerentes et eidem debitam obedienciam eibentes graciam petatis quantocius et sibi faciatis iusticie conplementum sicut graciam diligitis regie magestatis. quia iniuriam ipsius dimittere nolumus nec possumus inpunitam.
11 T. = Tuconi.
16 eibentes = exibentes.
17 magestatis] ma(i)estatis Langebek. Gertz. jf. p. 48 I. 18.
Margrete, af Guds Naade de Danskes og Venders Dronning, til de fromme Mænd, Herr Abbeden og det menige Konvent i Øm, Hilsen med Gud.
Vi har just erfaret, at I overfor vor elskede Broder, den ærværdige Fader, Biskop Tyge af Aarhus, har lagt en saare umenneskelig Adfærd for Dagen, idet I paa umenneskelig Vis nægter ham det Gæsteri, som han af mange Grunde og ifølge gammel Sædvane fra hans Forgængeres Tid burde have hvert Aar. Derfor giver vi Eder det Raad og den Befaling, at I ved at nære Ærbødighed for den nævnte Herres milde Sind og vise ham den skyldige Lydighed snarest søger at opnaa hans Naade og overfor ham opfylder Retfærdighedens Krav, saafremt I elsker vor kongelige Majestæts Naade, efterdi vi hverken vil eller kan lade denne Uret mod ham gaa ustraffet hen.
Dronningens brev anføres i Ømbogen som bevis for, hvor lidt bisp Tyge agtede paa Guidos første formaningsskrivelse af 1266 21. maj, udstedt i Roskilde.
Hvis dette er rigtigt, maa brevet være affattet mellem 1266 21. maj og 1266 august, da Guido sender bisp Tyge sit andet formaningsbrev (jfr. Paludan Miller i Vid. Selsk. Skrifter 5 rk. IV 345 og 349 anm. 3).
Imidlertid er der visse forhold, der taler for, at brevet er forkert placeret i Ømbogen. For det første »taler Dronningen Regentens sprog«, som Paludan Miller udtrykker sig, (anf. st. 339 anm. 1) hvilket tyder paa, at brevet er udstedt inden kongens tilbagevenden til riget i slutningen af sommeren 1264 (jfr. Olrik Valdemar Sejrs Sønner 304 anm. 3). Desuden siger dronningen, at hun lige fornylig (Intelleximus iam nuper) har hørt om klostrets afslag paa at yde bisp Tyge gæsteri. Dette kunde hun vel næppe sige 1266, hvor striden allerede havde staaet paa i tre aar og forlængst var bleven en sag, som selv kurien havde taget op til behandling.
Da bisp Tyge omkr. 4. febr. 1263 rejste kravet om 3 ugers gæsteri i Øm kloster, var det med den begrundelse, at dels havde Aarhusbispen hævdmæssig ret hertil, dels tilkom det ham som følge af tidligere Aarhusbispers gave af gods i Djursland til klostret, Denne begrundelse genfindes i dronningens brev »apparatum suum quem multis de rationibus et secundum anti quam consuetudinem antecessorum habere tenebatur«. Denne paastand blev pure afvist af klostret. Kansleren bisp Niels af Viborg og marsken Jens Kalv forsøgte at mægle forlig, men da dette mislykkedes, tiltræder bisp Niels klostrets appel til paven 1263 10. maj.
Ikke desto mindre tvinges klostrets abbed Bo i juni 1263 til at nedlægge sit embede, fordi bisp Tyge, efter at Albrecht af Braunschweig i juni havde forladt landet, overtager ledelsen af regeringen. Ind i denne situation i juni 1263 passer dronningens brev fuldstændigt: Ømkrønikens forfatter har øjensynligt anbragt brevet under 1266, for at det skulde bevise, hvor lidt regeringen respekterede den pavelige legats intervention i 1266.