Til Trued, udvalgt til Biskop af Reval. Da Kirken i Reval længe havde været uden Hyrde, udvalgte vor højtelskede Datter i Kristus, Margrete, Danmarks høje Dronning, som førte Styret i Danmarks Rige for sin Søn, vor elskede Søn i Kristus Erik, Danmarks høje Konge, som da var umyndig, egenmægtig Dig, der dengang var Kannik i Roskilde, til at styre denne Kirke, i den Tro, at hun havde Lov dertil, fordi Kong Valdemar af DanmarkN, højlovlig Ihukommelse, som udfriede Landet Reval af Hedningernes Haand og vandt det for Kristendommen, af sit eget Gods oprettede og doterede denne Kirke, og hans Efterfølgere fra den Tid af har valgt Bisperne der. Men Du har kun givet Dronningen Dit Samtykke til dette Valg paa den Betingelse, at det var Kirken velbehageligt eller blev godkendt af denne. Meningen med disse Ord har i Dine Tanker været den, — efter hvad Du anfører, — at Du kun samtykkede i det nævnte Valg, hvis det skete med Din Ærkebiskops eller med Pavens Vilje. Og skønt Dronningen præsenterede Dit Valg, hvis det da kan kaldes et Valg, for vor ærværdige Broder Ærkebiskop Jakob af Lund, som er Stedets Metropolit, for at faa det bekræftet af ham, vilde denne Ærkebiskop, som opholder sig udenfor det nævnte Rige, dog ikke bekræfte det, hvilket han heller ikke burde. Paa Grund af dette tog Dronningen sin Tilflugt til vor Forgænger, Pave Alexander, salig Ihukommelse, og fra den Tid lige til nu har denne Sag henstaaet uafgjort. Fremdeles har vi efter at have bragt i Erfaring, hvorledes Sagen var gaaet for sig, erklæret dette Valg for ugyldigt eller rettere fundet at burde udtale, at det er ugyldigt og magtesløst, især fordi Retten til saadanne Valg efter den kanoniske Rets BestemmelserN slet ikke tilkommer Lægmænd og ikke kan erhverves af Lægmænd ved nogen Sædvane, som snarere burde kaldes Fordærvelighed. Men eftersom man overfor os har rost og anbefalet Dit Levned, Din Karakter og Din boglige Viden, har vi af faderlig Kærlighed fattet Medlidenhed med denne Kirke, fordi den saa længe har været berøvet sin Hyrde, og med det Forsæt at tage os af den i denne Sag paa en gavnlig Maade stiller vi af apostolisk Magtfuldkommenhed og med særlig Naade efter vore Brødres Raad Dig i Spidsen for denne Kirke som Biskop og Hyrde, fordi vi har faaet den sikre Tro om Dig, at Kirken i Reval, — da Du siges at være omsorgsfuld i det aandelige og forudseende i det timelige og derhos støttet af adskillige fortjenstfulde Egenskaber, — ved Din Dygtighed med den guddommelige Mildheds Bistand kan ledes til Frelse og øges i Lykke. Derfor retter vi vor Bøn og indstændige Opfordring til Dig, vor Broder, idet vi ved denne apostoliske Skrivelse paalægger og befaler Dig, at Du i Tillid til det apostoliske Sædes og vor Gunst skal begive Dig til denne Kirke og i Styrelsen af den, hvis fulde Ledelse i begge RetningerN vi har betroet Dig, uden Ophør vise Dig saa ivrig, at Dit Ry nær og fjernt berømmes for, hvad Du har virket, og det kan blive til Glæde for os i rette Tid at vise Dig den Naade, Du fortjener, og at give vort velvillige Samtykke til Dine berettigede Ønsker. Givet i Orvieto, den 13. September i vort Pontifikats 3. Aar.