Hier. Cypræus:
Anno 1263. Maiorum nostrorum fuisse maiorem pietatem quam nostri seculi mortalibus, inde apparet: qui memores dicti illius fuerunt. Nolo mihi holocaustum ex rapina. ♦ Nam cum templum Slesuicense magnis sumptibus strueretur, qui sumptuoso deesse operi uideba<n>tur, quesitum fuit a sede apostolica ab episcopo et capitulo, integrumne foret, si ex usuris, rapinis et aliis iniuste acquisitis quicquam accederet per largitionem structuræ. Adesse enim summam ducent<orum> florenorum argenti, nec certum, unde pecunia illa illata [sit] aut quem legitimum possessorem appellarent. ♦ Responsum est ab H[u]gone Cardinali [sancte] Sabine, nomine pape, gratiam suam impatiri ecclesie sue Urbanum, ac licitum fore, istud pretium participare structuram ecclesie. ♦ Quod si deinceps futuri essent, qui requirerent quibus merito restitueretur, fore satisfaciendum postulantibus.
Paul Cypræus:
1263 cum templum Sleswicense maximis sumptibus ædificari cæptum esset, et pecunia non suppeteret, ad ædificationem necessaria, episcopus et canonici Slesuicenses pontifice in consilium adhibito, quæsiuerunt, liceretne, ex usuris rapinis et aliis bonis iniuste partis et acquisitis, si ista ecclesie donarentur, uel legarentur opus inchoatum absoluere, et evædificare: idque quod summa ducentarum argenti marcarum illis repræsentaretur, et offerretur, qu<æ> tamen unde collecta esset, aut cuius pecunia illa fuisset, non constaret. ♦ Ad ea Hugo cardinalis sanctæ Sabinæ ita respondit: ♦ Urbanum illam pecuniæ summam, de qua retulissent ecclesiæ Slesuicensi in usum structuræ et cæpti operis conuertendam concedere et impartiri: idque licitum esse et minime reprehendendum. ♦ Quod si in posterum existerent qui illam pecuniam peterent, et eam sibi tanquam ueris dominis deberi dicerent, idque docerent, eam merito restituendam et eo nomine satisfaciendum esse.
26 uideba(n)tur)] uidebatur ms.
29 ducent(orum)] ducenta ms.
— Lakunen udfyldt efter Westphalen.
1ff. Lakunerne udfyldt efter P. Cypræus.
12 qu(æ)|] quam ms.
24: cf. Is. 61,8 et odio habens rapinam in holocausto.
Efter Hier. Cyprieus:
Aar 1263. Dernæst viser det sig, at vore Forfædres Fromhed har været større end de dødeliges nu omstunder; de erindrede den Ytring: Jeg ønsker mig intet Røgoffer af røvet Gods. Thi da Kirken i Slesvig blev bygget under store Udgifter, som ikke syntes at være tilstede for det kostbare Værk, raadspurgte Bispen og Kapitlet det apostoliske Sæde, om det kunde forsvares, at der af Renter, røvet og andet paa uretfærdig Vis erhvervet Gods ved Gave tilkom Bygningen noget. Thi der var en Sum paa 200 Sølvmark til Raadighed, og det var ikke sikkert, hvorfra det Beløb stammede, eller hvem dets lovlige Ejer var. Der blev da svaret af Hugo, Kardinal af Sta. Sabina, i Pavens Navn, at Urban viste hans Kirke sin Naade, og at det vilde være tilladt, at Kirkebygningen fik Del i det Beløb. Men hvis der senere skulde være nogen, som gjorde Krav paa Pengene, skulde de paa deres Forlangende rettelig tilbagegives og erstattes.
Efter Povl Cypræus:
Da i 1263 Opførelsen af Slesvig Domkirke var begyndt under store Udgifter, og de til Bygningen nødvendige Penge ikke var tilstede, søgte Bispen og Kannikerne i Slesvig Raad hos Paven og spurgte, om de for Renter, røvet Gods og anden uretmæssig erhvervet og tilvejebragt Ejendom kunde fuldende og færdigbygge det paabegyndte Værk, hvis saadanne Penge blev skænket eller testamenteret til Kirken; og de spurgte, fordi en Pengesum paa 200 Mark Sølv blev fremlagt for dem og tilbudt dem, idet man dog ikke kunde oplyse, hvor Pengene var samlet, og hvem de havde tilhørt. Dertil svarede Hugo, Kardinal af Sta Sabina: Urban tilstod og bevilgede, at den Pengesum, angaaende hvilken de havde spurgt, blev anvendt til den paabegyndte Opførelse af Slesvig Domkirke, og at dette var tilladt og hævet over al Kritik. Men hvis der i Fremtiden var Mænd, som søgte at faa Pengene tilbage og sagde, at de tilkom dem som rette Ejermænd og beviste det, da skulde de rettelig tilbagegives dem og saaledes erstattes dem.