Til Niels, Biskop af Viborg, og Tyge, Biskop af Aarhus. Vi ønsker at bevise vor elskede Søn Peder, Subdiakon i Lund, som anfører, at han ikke har opnaaet at faa noget gejstlige Embede, vor særlige Naade og Gunst af Hensyn til vor elskede Søn, Broder Herman af Dominikanerordenen, vor Kapellan og Pønitentiar, der ydmygt gaar i Forbøn for ham og giver ham et rosende Vidnesbyrd. Derfor paalægger vi Eder, vore Brødre, ved denne apostoliske Skrivelse, at I eller en af Eder paa vore Vegne lader denne Subdiakon optage som Kannik og Broder i Lundekirken, forudsat at han er egnet dertil, og ingen anden kanonisk Bestemmelse stiller sig hindrende i Vejen, og at I giver ham Provision paa en Præbende, hvis nogen for Tiden er ledig sammesteds, eller saa snart Lejlighed byder sig. I skal gøre dette uanset Bestemmelsen om et begrænset Antal Kanniker, selvom den er styrket ved Ed, ved det apostoliske Sædes Bekræftelse eller enhver anden Sikkerhed, uanset om vi har udsendt vore Skrivelser til Gavn for andre sammesteds, hvori vi erklærer som vor Vilje, at der ikke ved dette Brev skal ske Indgreb i deres Ret, uanset om det er bevilget Ærkebispen og Kapitlet i Lund af det apostoliske Sæde, at de ikke skal være pligtige at modtage nogen eller finde sig i nogens Provision, og at de ikke kan tvinges der til eller rammes af Banlysning, Suspension eller Interdikt ved Brev fra samme Sæde, som ikke fuldstændigt og udtrykkeligt omtaler denne Bevilling, endelig uanset enhver Begunstigelse af dette Sæde, der kan hindre dette Brevs Virkning eller blot udsætte den, og som vi særlig bør omtale i vort Brev, idet Du under Anvendelse af Kirkens Straf tugter alle Overtrædere med Udelukkelse af Appel. Givet i Orvieto den 1. Juli i vort Pontifikats 3. Aar.