Erik, af Guds Naade Hertug i Jylland, til alle, der ser dette Brev, Hilsen med Gud.

Rænkefulde Mennesker plejer ofte i deres Slethed at misunde de uskyldige deres retfærdige Vandel, og for at gøre sig behagelige og velsete, virker de heftigt til andres Fordærv. Og nu har den ærværdige Fader, Herr Peder, Biskop af Roskilde, indset, at han ved disse Menneskers ivrige Bestræbelser uforskyldt er kommet i Vanry og blevet lagt for Had, fordi vi sammen med Herr Jarmer, Fyrste af Rügen, salig Ihukommelse, tvunget af haard Nød opstillede en Hær og førte den ind i Roskilde Stift, — hvilket nu siges at være sket paa hans Foranledning. Da vi har nøjere Kendskab til det ovennævnte Forhold, eftersom samme Sag først og fremmest angik os, kan vi erklære, at vi traf den samme Herr Biskop, medens han af Frygt for Kongens Vrede opholdt sig ved sit Stifts Ydergrænse, at vi førte ham tilbage til hans Borg København i Haab om Forsoning eller Vaabenhvile, og at han er uskyldig i hele hint Hæropbud og hin Krigs Anstiftelse. Hvorfor vi ogsaa i Sandhedens Navn renser samme Herr Biskop for de nævnte Bagvaskelser, og — om paakrævet — har vi i Sinde, og vil vi være villige til at rense ham med udførligere, uomstødelige Beviser. Givet i det Herrens Aar 1264.