næste

Uenerabili in Christo patri dei gracia episcopo Racebwrgensi. frater Gwido miseracione diuina. tituli sancti Laurencii in Lucina presbiter cardinalis apostolice sedis legatus salutem in domino sempiternam. ♦ Dilecti in Christo filii ciues Lubicenses sua nobis conquestione monstrarunt quod cum eos uel alios mercatores de diuersis mundi regionibus uenientes/ quandoque peregrinacionis causa/ aliquando sue mercacionis gracia mare occidentale uel orientale frequentare contingit ex permissione diuina in eodem rebus et corpore sepe naufragium paciuntur. quorum res cum ibidem aut alias adlitauerint uel appulsa fuerint/ milites uel alii uiri potentes adiacencium regionum intelligentes hoc flagellum dei potenter accedunt et bona omnia ipsorum naufragorum accipiunt quilibet pro sua potencia asserentes ea suis propriis pertinere iurisdictionibus doloribus illorum non compacientes quos deus castigari permisit quin ipsorum afflictioni afflictionem inhumanitus superaddant. ♦ Auctoritate igitur dei omnipotentis et in nomine sancte et indiuidue trinitatis ad utilitatem Christi fidelium mare nauigancium pr<o> negociacionibus licitis et honestis per omnes terminos in omnibus partibus adiacentibus mari occidentali uel orientali uidelicet/ Dacie. Swecie. Slauie. Pomeranie. Frisie. et Albie duximus statuendum ut omnes mercatores huiusmodi negociacionibus insistentes sub aposto- lice sedis et nostra protectione consistant. ♦ Etsi aliqui naufragium passi fuerint omnes finitimi hominesipsis naufragis propter deum et iuris naturalis equitatem in tanta necessitate subueniant sicut uellent sibi in casu simili subueniri. scientes esse sancitum tam apostolica auctoritate quam imperiali ac regia potestate quod omnes res illorum qui naufragium fuerint perpessi ubicumque apulsa fuerint uel adiecta siue ipsi naufragi presentes fuerint uel absentes de mero iure et proprie suntillorum qui eas possederant antequam huiusmodi naufragium paterentur. et res eedem ad heredes eorum pertinent si fortasse mortis periculum incurrerunt/ nulla contraria consuetudine obsistente. ♦ Heredes uero qui propter locorum distanciam non possunt commode infra anum et diem pr<o>sequi causam suam habeant ex presenti constitucione biennium. et si ex ualde remotis partibus fuerint infra triennium prosequantur. ♦ Illi uero qui predictos naufragos in tanto discrimine adiuuerint pure et simpliciter propter deum centum dierum de iniuncta sibi penitencia indulgenciam consequantur. ♦ Qui uero pro temporali emolumento manum eis adiutricem porrexerint/ laboris sui mercedem accipient secundum constitucionem bonorum hominum qui ad hoc fuerint deputati. ♦ Si uero quod non speramus aliquis tam sceleratus fuerit et profanus qui ad rapinam predictarum rerum extenderit manus suas nisi infra octo dies restituerit quod accepit/ sentenciam excommunicacionis incurrat et diuina cessent in tota parrochia in qua res ita contra deum et iusticiam occupatas manifeste constiterit detineri. et emptores qui scienter res ipsas emerint a raptoribus. excommunicacionis sentencie subiacebunt. ♦ Similiter et iudex in cuius iurisdictione consistunt predones huiusmodi si non procurauerit ablata restitui infra mensem. ♦ Quod si ad episcopum loci illius querela de huiusmodi facto prolata fuerit et ipse similiter remedium adhibeat si uoluerit officii sui periculum euitare. ♦ Quod si quisquam predictorum excommunicatorum discrimen mortis incurrerit antequam fuerit absolutus omnino ecclesiastica careat sepultura. quinimmo cadauer in mare proiectum ibi condignam penam accipiat ubi facinus est commissum. ♦ Uobis igitur domine episcope Raceburgensis auctoritate qua fungimur mandamus ut predicta omnia secundum quod in predicta littera continentur faciatis inuiolabiliter obseruari contradictores et rebelles per censuram ecclesiasticam compescendo. Datum Lubek. vo. idus ianuarii. pontificatus domini Clementis pape iiiiti. anno primo.

14 uenientes] ueninientes ms. 17 appulsa = appulse, cf. p. 2 l. 5. 21 castigari) castigigarims. 24 pr(o)]pre ms.

4 sancitum) sanctitum ms. – imperiali] imperialis ms. 5 omnes res = omnia. 6 apulsa, adiecta = appulse, adiecte. 11 prCo)sequi] presequi ms.

Broder Guido, af Guds Barmhjertighed Kardinalpresbyter ved S. Lorenzo in Lucina, Pavestolens Legat, til den ærværdige Fader i Kristus Bispen af Ratzeburg, Hilsen evindelig med Gud.

Vore elskede Sønner i Kristus, Borgerne i Lübeck har i deres Klage til os paavist, at de, naar de eller andre Købmænd fra Verdens forskellige Egne, snart paa Pilgrimsfærd, snart paa Handelsrejse, befarer Vesterhavet eller Østersøen, ved Guds Styrelse ofte lider Skibbrud sammesteds og taber Liv og Gods. Og naar deres Gods driver op paa Stranden eller skyller i Land her eller andetsteds, kommer Riddere og andre mægtige Mænd fra de omliggende Egne tilstede med væbnet Følge, naar de hører om dette Herrens Svøbeslag, og tager hver efter Evne alle de skibbrudnes Ejendele op, idet de hævder, at det er deres Ret, uden at vise Medfølelse med dem, som Gud har tugtet, ja paa umenneskelig Vis føjer de Fortvivlelse til deres Fortvivlelse. Med Gud den almægtiges Myndighed og i den hellige og udelelige Treenigheds Navn har vi, til Gavn for troende kristne, der besejler Havet i lovligt og hæderligt Handelsøjemed overalt i Egnene ved Vesterhavet og Østersøen, nemlig i Danmark, Sverige, Vendland, Pommern, Frisland og ved Elben, besluttet at fastsætte, at alle Købmænd i saadanne Ærinder staar under Pavestolens og vor Beskyttelse. Og hvis nogen lider Skibbrud, skal alle de omkringboende for Guds og den naturlige Retsfølelses Skyld komme dem til Hjælp i deres store Nød paa samme Maade, som de selv vilde se sig hjulpet ved en lignende Tilskikkelse, da de maa vide, at det er fastsat med pavelig Myndighed og kejserlig og kongelig Magt, at alt det Gods, der tilhører dem, der har lidt Skibbrud uanset Stedet, hvor det driver i Land eller skylles op — hvad enten de skibbrudne er tilstede eller fraværende — rettelig skal tilhøre dem, som ejede det, førend de led et saadant Skibbrud, og det samme Gods skal tilhøre deres Arvinger, hvis de selv har lidt Døden, uanset al Sædvane af modsat Art. Og de Arvinger, som paa Grund af de store Afstande ikke med Lethed kan forfølge deres Sag inden Aar og Dag, skal have to Aar til dette i Kraft af nærværende Bestemmelse, og hvis de kommer fra meget fjerntliggende Egne, skal de forfølge Sagen, inden tre Aar er gaaet. Og de, som hjælper de fornævnte skibbrudne i denne store Prøvelse uden at stille Betingelser eller Vilkaar for Guds Skyld, skal faa hundrede Dage eftergivet af den dem paalagte Kirkebod. Og de, som for verdslig Vindings Skyld rækker dem en hjælpende Haand, skal have Løn for deres Arbejde efter gode Mænds Skøn, som beskikkes til dette. Men hvis nogen — hvilket vi ikke haaber — er saa forbryderisk og hildet i Timeligheden, at han udstrækker sin Haand for at røve det fornævnte Gods, skal han, hvis han ikke inden otte Dage giver tilbage, hvad han har taget, paadrage sig Banlysnings Dom, og Gudstjenesten skal standse i hele det Sogn, hvor det Gods, som saaledes er ranet paa Trods af Gud og Retfærdighed, vitterligt bliver tilbageholdt, og de Købere, som — skønt vel underrettede — køber Godset af Røverne, skal underlægges Banlysnings Dom; det samme gælder ogsaa den Dommer, i hvis Retskreds disse Røvere opholder sig, hvis han ikke foranlediger, at det røvede Gods tilbagegives inden en Maaned. Og hvis der fremføres Klage for Stedets Biskop over en saadan Handling, skal han ligeledes anvende samme Middel, hvis han vil undgaa Fare for at miste sit Embede. Og hvis nogen af de fornævnte banlyste lider Døden, inden han er blevet løst af Kirkens Ban, skal han ganske undvære kirkelig Begravelse, ja hans afsjælede Legeme skal kastes i Havet og lide sin fortjente Straf der, hvor Misgerningen er begaaet.

Eder, Herr Biskop af Ratzeburg, paalægger vi i Kraft af den Myndighed, vi indehaver, at paase, at alt det, som staar i fornævnte Brev, ubrødeligt overholdes, idet I tugter de modstræbende og genstridige med Kirkens Straf. Givet i Lubeck den 9. Januar i 1. Aar af Pave Clemens 4.s Pontifikat.