forrige næste

Ericus dei gracia Danorum Sclauorumque rex/ omnibus presens scriptum cernentibus in domino [sa]lutem ♦ Cerci[or] ha[be]tur rerum cognicio si scripture testimonio confirmetur/ ♦ Eapropter notum facimus presentibus et futuris [quo]d latoribus pres[en]cium dilectis nobis ciuibus Ripensibus/ hanc libertatis prerogatiuam/ exigentibus eorum diutinis seru[iciis] et meritis contulimus/ ut ubicumque infra terminos regni nostri negociationis causa/ cum suis mercimo[niis] deuener[int] liberi esse debeant et exempti penitus a solucione thelonei/ torghgiald/ [st]randwr[a]k [uolentes] ut quicquid senatores et consules d[ict]orum ciuium/ simul cum aduocato nostro ibidem faciendum decr[euerint] r[a]t[u]m et stabile remota quorumcumque c[on]ciuium reclamacione habeatur/ ♦ Inhibemus igitur districtius ne [q]uis exacto[rum] nostrorum supradictos ciues nostros super hac emunitatis gracia ipsis a nobis indulta presumat aliquatenus m[ole]stare ♦ Quod qui contra prohibicionem n[ostr]am temere attemptauerit/ offensam regiam se nouerit [i]n [cursurum] ♦ Datum apud [N]yburgh in concili[o] anno domini mo/ [c]co/ lxvio in secunda feria proxima post [domin]icam p[a]ss[i]on[i]s teste domino Burglanensi.

3: cf. Dipl. Dan. II 1 nr. 1. 68.

Erik, af Guds Naade de Danskes og Venders Konge, til alle, der ser dette Brev, Hilsen med Gud.

Viden om Begivenheder anses for sikrest, naar den styrkes af skriftligt Vidnesbyrd. Derfor gør vi vitterligt for nulevende og tilkommende, at vi til nærværende Brevførere vore elskede Borgere i Ribe, som Tak for deres Ydelser og Fortjenester gennem lang Tid, har givet den særlige Fri hed, at vi, hvorsomhelst de indenfor vort Riges Grænser maatte komme for at handle med deres Varer, erklærer dem for fri og i enhver Henseende undtagne at være for Betaling af Told, Torvegæld og for Vragret, idet vi ønsker, at alt, hvad de nævnte Borgeres Oldermænd og Raadmænd sammen med vor Foged sammesteds beslutter at gøre, skal staa ubrødeligt ved Magt uden nogen Borgers Indsigelse. Vi forbyder saaledes strengt, at nogen af vore Ombudsmænd drister sig til paa nogen Maade at hindre vore ovennævnte Borgere i Anledning af den Frihed, som vi naadigt har tilstaaet dem. Men den, der ubesindigt forsøger at handle mod dette vort Forbud, maa vide, at han vil paadrage sig vor kongelige Vrede. Givet i Nyborg paa Hoffet i det Herrens Aar 1266 første Mandag efter Passionssøndag med Bispen af Børglum som Vidne.