Alle Abbeder af Cistercienserordenen i Danmark til den ærværdige Fader og Herre i Kristus Guido, af Guds Naade Kardinalpresbyter ved S. Lorenzo in Lucina, det apostoliske Sædes Legat, deres Bønners frelsebringende Støtte.

Da vi havde faaet fuld Vished med Hensyn til Eders Ankomst til Danmarks Rige, blev vi straks vendt til Glæde ved en saa stor Faders længe ventede Nærværelse, eftersom vi haaber med Guds Barmhjertighed og Eders Bistand endelig engang at faa Lindring for de store Hjemsøgelser og uretfærdige Plager, som vi paa mangfoldig Vis har lidt i disse Aar. Derfor er det, at vi — af Medlidenhed med vore Brødre og foranlediget af Omsorg for os selv — tvinges til med grædende Klage at lade de alvorlige Overgreb komme Eder, vor Fader, for Øre, hvormed Bispen af Aarhus har besværet vor Ordens Hus i Øm, fordi vi sandelig maa befrygte, at Danmarks Riges øvrige Bisper — medmindre den ondsindede Trætte, som fornævnte Biskop ikke har taget i Betænkning at indlade sig paa over for nævnte Hus, aves med Eders Myndigheds Tugt, — efter dennes Eksempel paa lignende Maade skal faa Anledning til at skeje ud mod vor Ordens øvrige Huse, hvilket allerede aabenlyst er blevet givet os tilkende ved truende Ord fra nogle af dem. Thi fornævnte Biskop har ladet haant om den os af det apostoliske Sæde tilstaaede Friheds og Immunitets Velgerning og af Abbeden og Brødrene krævet et utilbørligt og uvant Gæsteri, og da det, han paa utilbørlig Maade har forlangt, ikke er blevet tilstaaet ham, har han mod Abbeden og hele det menige Konvent udslynget sin Banstraales Lyn og derpaa, ikke som en Biskop, men som en grum Fjende med væbnet Styrke betraadt det nævnte Hus, sprængt Husenes Porte og som en Røver røvet sammesteds. Fremdeles har han ikke undladt at hjemsøge nævnte Huses Ladegaarde med lignende Voldshandlinger, idet han lod Lægbrødrene piske og kaste i Lænker og bortføre efter Forgodtbefindende og ved at bortføre Heste og andet tilføjede Klostret ikke ringe Tab. Ydermere tog han to Munke af oftnævnte Hus tilligemed Heste og andet, der anses for at være af ikke ringe Værd, tilfange — drevet af djævelsk Raseri, idet han lagde dem i grusomme Lænker og længe lod dem holde tilbage i et smudsigt Fængsel. Til at bevise alt dette og meget andet, som vi for at fatte os i Korthed undlader at omtale, mangler vi hverken Dokumenter eller Vidner imod ham. Derfor retter vi i Fællesskab vore Bønner til Eder, højtelskede Fader, for at den uhørte Uret, som nævnte Biskop har tilføjet vor Orden, skal bevæge Eder til at gaa frem mod ham, der har øvet saa megen Ondskab og allerede derved har paadraget sig en apostolisk Dom, med den Straf, der er egnet til at hindre, at andre efter hans Eksempel i Fremtiden slipper tøjlesløs Ondskab løs mod Ordenens Medlemmer.