Broder Guido, af Guds Barmhjertighed Kardinalpresbyter ved S. Lorenzo in Lucina og det apostoliske Sædes Legat, til den ærværdige Fader i Kristus Tyge, af Guds Naade Biskop i Aarhus, Hilsen med Gud.

Vi har ikke glemt, at vi angaaende forskellige og mangfoldige Tynger og Overgreb, som I og andre paa Foranledning af Eder har tilføjet Personer og Ting i Øm Kloster af Cistercienserordenen i Eders Stift, har sendt Eder et Brev indeholdende Formaninger, Paamindelser og Bønner; hvis I opmærksomt havde læst dette og paa tilbørlig Maade havde gjort Eder fortrolig med dets Indhold, vilde Brødrenes ynkværdigeN Klager og denne vor paafølgende Formaning ikke være fremkommet. Men ak! vi tvinges til at formane og at holde tilbage fra Forfølgelse af deres undergivne netop dem, der burde være et Mønster for HjordenN i den Menighed, der er dem undergivet, idet de beskyttede den mod andres Rovgriskhed. Skønt Eders Forfølgelse af fornævnte Brødre er blevet i nogen Grad formindsket, tvinges vi derfor dog til — fordi I under Foregivende af at holde Visitation paa et Len forsøger at kræve Gæsteri af dem og (gid det ikke var Tilfældet!) at fravriste dem dette og paa anden Maade at tynge dem — endnu engang at tale formanende Ord til Eder, da vi vil forsøge, hvad vor anden Paamindelse over for Eder kan udrette. Vi beder og formaner Eder altsaa, kloge Broder, om efter at have overvejet Sagen at ville rette, hvad der ved en Fejltagelses Vildfarelse eller ved visse Menneskers Tilskyndelse, som I i disse Sager bør overhøre, hidtil er begaaet under Paaskud af, at det er sket for Eders Skyld, eller paa Grund af Eder, og om at afholde Eder fra at fortsætte dermed, saaledes at vi med Rette kan glæde os over, at vore talrige Formaninger og Bønner ikke er fremkommet forgæves, og for at vi ikke ved vor Samvittigheds Trang skal tvinges til paa Foranledning af de forudnævnte eller senere Besværinger enten at skrive Eder haardere til eller paa anden Maade at træffe Bestemmelser desangaaende. Givet i Roskilde.