Broder Guido, af Guds Barmhjertighed Kardinalpresbyter ved S. Lorenzo in Lucina, det apostoliske Sædes Legat, til alle troende kristne i Danmarks Rige, Hilsen evindelig med Gud.

Efterdi vi alle, som Apostelen sigerN, skal staa for Kristi Domstol for at faa igen, hvad der ved Legemet er gjort, efter det, vi har øvet enten godt eller ondt, bør vi forekomme Høstens yderste Dag ved barmhjertige Gerninger og med Evigheden for Øje paa Jorden her saa, hvad vi kan høste med mangefold Frugt i Himlene. Thi det er vort faste Haab og vor sikre Tro, at den, der saar lidet, ogsaa vil høste lidet, men den, der saar i Velsignelse, ogsaa af Velsignelse vil høste det evige Liv. Da vore elskede Sønner Kantoren og Kapitlet i Ribe, efter hvad der meddeles os, har til Hensigt at istandsætte deres Kirke, der truer med omfattende og farefuldt Forfald, og deres egne Midler ikke strækker til ved denne Udbedring, naar de ikke hjælpes af de troendes Almisser, retter vi vor Bøn og Opfordring til Eder alle, idet vi paalægger Eder til Syndernes Forladelse, at I af det Gods, Gud har tilstaaet Eder, skænker dem fromme Almisser og Eders Kærligheds velkomne Støtte, for at den nævnte Kirke ved Eders og andre fromme Menneskers Støtte kan blive udbedret, og I ved denne og andre gode Gerninger, som I gør paa Herrens Tilskyndelse, kan gaa ind til den evige Saligheds Glæder. I Tillid til Guds Barmhjertighed og den Myndighed, der er givet os af den Herre Paven, eftergiver vi alle, der føler sand Anger og bekender deres Synder, og som rækker dem en hjælpende Haand til dette, barmhjertigt med Herren 100 Dage af den dem paalagte Kirkebod, idet dette Brev ikke skal have Gyldighed, naar Bygningen er fuldført. Vi forbyder, at dette Brev sendes med BedereN, idet vi — hvis der handles anderledes — erklærer det for magtesløst at være. Givet i Ribe den 25. August i 2. Aar af Pave Clemens 4.s Pontifikat.