Erik, af Guds Naade de Danskes og Venders Konge, Herre til Estland, til alle troende kristne, som ser dette Brev, Hilsen med den sande Frelser.

Vi gør vitterligt for nulevende og tilkommende, at vi til nærværende Brevførere, de fromme Mænd og Herrer, Abbeden og hans Brødre i Dünamünde af Cistercienserordenen i Riga Stift tilstaar og med dette Brev bekræfter alle Ejendomme paa samme Maade, som de frit og fredeligt har modtaget dem af Valdemar, fordum Konge — salig Ihukommelse — og af hans Sønner, der efter hinanden var Konger af Danmark, nemlig Puiatu, Raasiku, Saunja og Paeküla med alle deres Markeskel, som de hidtil fredeligt har besiddet, saaledes som det omtales udførligere i de samme Kongers derom handlende PrivilegierN, idet vi ogsaa for Fremtiden indrømmer dem den Naade, for saa vidt de tidligere har faaet den af samme Konger, at de inden for deres Besiddelsers og Byers Skel lovligt kan rydde Skov og udstrække deres Hageplove indenfor deres egne Skel, saavidt det synes dem gavnligt. Til Vidnesbyrd om denne Handling har vi givet dem dette Brev under vort Segl til Forvaring. Givet i Lund i det Herrens Aar 1266, paa den hellige Bekender Frants' Dag, med Herr Børglumbispen som Vidne.