© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Hier. Cypræus:
Hic episcopus conquestus est anno 1266 de denariis expeditionum in nauigia quatuor ecclesie Slesuicensis, principio sui officii, apud regem Ericum. ♦ Patet igitur inde Nicolaum antecessorem suum nihil effecisse, dum extra suam ecclesiam impensam factam postularet ♦ Offensa illi domina; nec eum Slesuigii mortuum aut sepultum inuenitur. ♦ Quare rex et Bundo compromittunt rem transigi in Hadersleue per cancellarium regis Erici, Andream Pallissen et per prepositum et archidiaconum Slesuicensem, ne quid partibus derogetur. ♦ Hi tanquam primores regni et episcopatus sub religione iurisiurandi affirmare ueritatem postulati fuerunt, et quid illis super hac difficultate questionis constaret enarrare. ♦ Quare unanimi fere consensu assertum est. quicquid uictus in nauim recepisset suam, in qua uehebatur nempe Kerharde, episcopus, eo pro se integre usum esse: in tribus reliquis nauibus quicquid commeatus receptum esset, id in usum regis comportatum, nisi potentiorum aliquem rex ex gratia sua, cibarii participem esse, destinauerit.
Paul Cypræus:
Rex Ericus et Bundo episcopus tandem sumptis arbitris compromittunt, ut controuersia illa de pecunia in naues impensa Hadersleuii terminaretur. ♦ Compromissarii iudices fuerunt Andreas Pallisenus, regis cancellarius, præpositus item et archidiaconus Slesuicensis, ne quid partes causarentur, sibi derogatum esse. ♦ Arbitris sub religione iurisiurandi mandatum et imperatum fuit, ut quod ipsis æquum et iustum uisum esset, et de hoc negocio constaret pronunciarent, et statuerent ♦ Qui tandem causa examinata et perpensa hanc tulerunt sententiam. ♦ Quicquid commeatus aut cibariorum episcopus in nauem suam qua uehebatur Kerker denominata recepisset, id in episcopi usus conuersum indici, ut quo ipse integre usus sit, ac pro eo habendum: ♦ In reliquas autem naues, quicquid commeatus receptum esset, in usum regis comportatum et impensum esse, ac pro eo habendum: nisi potentiorem aliquem commeatus participem rex ex speciali gratia esse uelit.
1. Efter Hier. Cypræus:
Denne Biskop klagede for Kong Erik over Ledingspengene af Slesvig Kirkes 4 Skiben i Begyndelsen af sin Embedstid. Det fremgaar altsaa heraf, at hans Forgænger Niels intet har opnaaet, da han krævede Godtgørelse for de Bekostninger, der var anvendt uden at paahvile Kirken. Hans Frue var ham fjendsk: man finder intet om, at han er død eller begravet i Slesvig. Derfor enes Kongen og Bonde om at lade Sagen afgøre i Haderslev af Kong Eriks Kansler, Anders Pallesen, og af Provsten og Ærkedegnen i Slesvig, for at ingen af Parterne skal lide Uret. Disse, der var af Rigets og Bispedømmets første Mænd, var blevet opfordret til under Edsaflæggelse at fastslaa Sandheden og at fremstille deres Syn paa dette meget vanskelige Spørgsmaal. Derfor blev det næsten eenstemmigt fastslaaet, at al den Forplejning, som Bispen fik ind paa det Skib, hvor han selv sejlede, nemlig Kerharde, det havde han brugt helt for sig selv. Men alt, hvad der blev taget ind af Forplejning paa de tre andre Skibe, det var samlet til Kongens Brug, medmindre Kongen som en Naade maatte bestemme, at en af de mægtige skulde have Del deri.
2. Efter Povl Cypræus:
Kong Erik og Biskop Bonde valgte sig omsider Voldgiftsmænd for i Haderslev at faa afgjort hin Tvist om de paa Skibene anvendte Penge. Voldgiftsdommere var Anders Pallesen, Kongens Kansler, fremdeles Provsten og Ærkedegnen i Slesvig, for at ingen af Parterne skulde klage over at være forfordelt. Det blev paalagt og befalet Voldgiftsmændene under Ed at erklære og fastslaa, hvad der syntes dem billigt og retfærdigt, og hvad der maatte anses for sikkert i denne Sag. Efter at have prøvet og overvejet Sagen afsagde de følgende Dom: Al den Forplejning eller Fetalje, som Bispen havde modtaget paa det Skib, hvorpaa han sejlede — det hed Kerker — det angaves at være anvendt til Bispens Brug, da han jo selv helt og holdent havde forbrugt det, og det skulde anses for hans at være. Den Forplejning, som var taget ind paa de øvrige Skibe, var samlet og ydet til Kongens Brug, og skulde saaledes anses, medmindre Kongen af særlig Naade vilde gøre en mægtig Mand delagtig deri.