Uenerabili in Christo patri ac domino I. dei gracia Lundensi archiepiscopo. Swecie primati. An. illustris regis Danorum pincerna. quicquid honoris et reuerencie poterit cum salute. ♦ Quoniam ab excommunicacione in me lata ex parte uestra absolui cupio. et ut hoc fiat. et eciam ut uestra seruetur reuerencia. nullis uolo parcere laboribus et expensis consului uiros utique prouidos et discretos. michique in Christo dilectos. uidelicet de ordine minorum. fratres Karulum. Laurencium. et Astradum. quorum utens consilio uolo auxiliante domino Iesu Christo. et si uestre placuerit uoluntati scotare domui sancte Clare Roskildensis diocesis. bona mea in Auershøg. dum modo per ipsam scotacionem a uestra inpeticione et a uinculo excommunicacionis absolui possim. ita tamen quod alicui uices uestras committatis in hac parte. qui me absoluere possit. ipsaque absolucio stabilis sit et perfecta. ♦ Bona igitur memorata tali modo scoto ut si mihi placuerit dicto claustro in aliis bonis equiualentibus preuideam iusta pensione assensu predictorum fratrum. et eorum quos ex parte uestra isti negocio decreueritis interesse ♦ Scire insuper debet uestra paternitas quod si predictum negocium ad effectum perducitur semper ad uestra et uestrorum seruicia uolo paratus modis omnibus inueniri. ♦ Scio eciam indubitanter quod nichil aliud hucusque nisi detractorum meorum inuidia penes uos et econuerso inter me discordiam generauit. et si graciam uestram modo inuenero hoc ex parte mea de cetero nunquam fiet. ♦ Ceterum rogo. quod hiis que fratres predicti uobis ex parte mea scripserint fidem dignemini adhibere.
25 I. = Iacobo. 26 An. = Andreas.
7 me] o. l. over overstr. nos ms.; sætningens konstruktion ulogisk for et econuerso penes me detractorum uestrorum inuidia d.g.
Anders, de Danskes højbaarne Konges Skænk, til den ærværdige Fader og Herre i Kristus Jakob, af Guds Naade Ærkebiskop i Lund, Sveriges Primas, Hilsen med al Hæder og Ærbødighed.
Efterdi jeg attraar at løses af det Kirkeban, som I har lagt mig i, og — for at dette kan ske, og Ærbødigheden for Eder ikke skal mindskes, — ikke vil sky nogen Møje eller Udgift, har jeg raadspurgt de meget kloge og gode Mænd, som jeg elsker med Kristus, nemlig Brødrene Karl, Lars og Aastred af Franciskanerordenen. Paa deres Raad vil jeg med vor Herre Jesu Kristi Hjælp, og om det behager Eder, til St. Clare Kloster i Roskilde Stift skøde mit Gods i Aversi, saafremt jeg ved denne Skødning kan løses af Eders Anklage og Kirkens Ban, dog saaledes at I overdrager Eders Myndighed i denne Sag til en anden, der kan give mig Afløsning, og at Afløsningen kan være gyldig og uomstødelig. Det nævnte Gods skøder jeg saaledes, at jeg, hvis jeg ønsker det, kan lade det nævnte Kloster nyde den rette Indtægt af andet Gods, som har samme Værdi, saafremt det billiges af de fornævnte Brødre og dem, som I paa Eders Vegne maatte lade deltage i denne Sags Ordning.
Fremdeles bør I vide, min Fader, at hvis denne Sag virkeliggøres saaledes, vil I altid finde mig rede til at tjene Eder og Eders paa alle Maader. Jeg ved endvidere forvist, at det hidtil ikke har været andet end mine Avindsmænds Nid, der har optændt Had hos Eder, og omvendt hos mig, og hvis jeg finder Naade hos Eder paa denne Maade, skal det aldrig ske mere fra min Side.
Iøvrigt beder jeg om, at I naadigst vil fæste Lid til det, som de fornævnte Brødre skriver Eder til om min Sag.
Datering: Anders Skænk kunde tænkes at være ramt af banlysning for overgreb paa st. Clare klosters gods, cf. hans optræden ved grevinde Ingerds skifte Dipl. Dan. II, 1 175 nr. 226. Nærværende brev maatte da ligge forud for hans brev af 1260 15. juli (Dipl. Dan. II, 1 250 nr. 320), hvor han mageskifter jordejendom med klostret. Forud for mageskiftet er klostrets gods sikkert ogsaa blevet anfægtet af grevinde Ingerds arvinger, – hvilket utvivlsomt er baggrunden for vidimationerne i aarene 1258–59 af de breve, der beskytter klostrets gods (Dipl. Dan. II, 1 nrr.263, 285 og 286). Men en saadan datering er mindre sandsynlig, da der i brevet af 1260 hverken er tale om Aversi eller banlysning. En af forudsætningerne for nærværende brev synes imidlertid at være den, at ærkebiskop Jakob Erlandsen ikke opholder sig i landet. Brevet maa da være affattet efter 1264, da ærkebiskoppen gaar i landflygtighed, og inden 1270, da Anders dør. Anders har da paadraget sig banlysning af politiske grunde som kongens mand (ærkebispestriden), og det er derfor meget nærliggende at sætte brevet i forbindelse med Sjællandske aarbogs meddelelse, at Anders Skænk blev fængslet aar 1266 (Ellen Jørgensen, Annales Danici p.166). Kongemagten kunde ikke tolerere, at en af dens mest betroede mænd kapitulerede overfor ærkebiskoppen. Saaledes forklares ogsaa brevets konfidentielle karakter. Den paa brevets bagside nævnte frater Ka. er formodentlig identisk med Karulus linje 31.