Samme til sin elskede Søn Guido, Kardinalpresbyter ved S. Lorenzo in Lucina, det apostoliske Sædes Legat.

Den Sag, som føres mellem den berømmelige Kong (Erik) og den berømmelige Dronning (Margrete) af Danmark som den ene og vore ærværdige Brødre Ærkebiskop (Jakob) af Lund, Biskop (Peder) af Roskilde og nogle Prælater og gejstlige i Danmark som den anden Part om forskellige Spørgsmaal, har vi ved vort Brev i en bestemt Form overdraget særlig til Dig, og Du er ogsaa gaaet til Udførelsen af det Dig saaledes overdragne Hverv og har efter Ærkebispens, Bispens, Prælaternes og de gejstliges indtrængende Bøn stævnet Kongen og Dronningen med een afgørende Stævning til personlig eller ved en egnet befuldmægtiget at give Møde for Dig paa nærmere angivet Tid og Sted. Da derfor samme Konge og Dronning ikke sørgede for paa angivet Tid og Sted ved en egnet befuldmægtiget at give Møde for Dig, har fornævnte Ærkebiskop, Biskop, Prælater og gejstlige blandt andet hos Dig andraget om og ogsaa indgivet et Klageskrift til Dig om, at Du, da de af samme Konge og Dronning eller deres Mænd var berøvet deres Embeder, Stillinger og Værdig heder og frataget deres Ejendomme og Rettigheder, vilde lade dem genindsætte i disse Embeder, Stillinger og Værdigheder, Ejendomme og Rettigheder efter at have fjernet alle, som indehaver eller bestyrer dem, saaledes at Du ved en endelig Dom dømmer fornævnte Konge og Dronning til dette. Og da det her omtalte der i Landet var saa notoriskN, at det ikke kunde skjules ved nogen UdflugtN, og Du ogsaa som Dommer var fuldt paa det rene dermed, har Du, som Retfærdigheden bød, til Forsvar for ovennævnte Ærkebiskop, Biskop, Prælater og gejstlige afsagt Din endelige Dom, og da fornævnte Konge og Dronning trodsigt nægtede at adlyde denne endelige Dom, lyst dem i Ban og lagt Riget under Interdikt, som vi har set det fremstillet i Dit Brev desangaaende. Kongen og Dronningen har imidlertid ved en dertil særlig beskikket Fuldmægtig i vor Nærværelse forsvaret deres Appel, som de hævder at have indgivet til det apostoliske Sæde, fordi de, stævnede til et utrygt Sted, har bedt Dig udpege et andet, og Du, skønt de ydmygt anmodede Dig derom, egenmægtigt har nægtet det. Da vi nu ønsker en rolig og lykkelig Tingenes Tilstand i dette Rige, har vi tænkt at ende denne Strid ved en Afgørelse, som kan være til Held for begge Parter. Derfor paalægger vi ved denne apostoliske Skrivelse Dig, vise Broder, at Du paa vore Vegne indtrængende skal formane og opfordre fornævnte Konge og Dronning til at lade nævnte Ærkebiskop, Biskop, Prælater og gejstlige vende tilbage til Riget og trygt blive der, og til at give dem sikkert Lejde, som skal edelig bekræftes af Kongen, Dronningen og tyve af Dig valgte Stormænd i Riget og gives dem ved et aabent Brev forsynet med Kongens, Dronningens og Stormændenes Segl, endelig ogsaa til fredeligt og roligt at genindsætte Ærkebispen, Bispen, Prælaterne og de andre fornævnte gejstlige i Besiddelse af deres Kirker og alle deres Embeder, deres faste Ejendomme og det løse Gods, som endnu forefindes, og de deraf oppebaarne Frugter. Naar Kirkens Ban og Interdikt er hævet, efter at dette sikre Lejde er givet, og efter at de er genindsat i deres Besiddelser, skal Du personlig eller ved een eller flere andre anstille Undersøgelser om, hvilket Gods og hvilke Frugter der er gaaet tabt og om muligt derom tilvejebringe et fredeligt Forlig mellem Parterne. Hvis et saadant Forlig ikke kan komme i Stand, skal Du herom bestemme, hvad Du finder kan tjene til Gavn og til Fred for saavel Riget som fornævnte Ærkebiskop, Biskop, Prælater og gejstlige. Fornævnte Ærkebiskop, Biskop, Prælater og gejstlige skal Du lade love skriftligt og edeligt, at de hverken personlig eller ved andre aabenlyst eller hemmeligt vil volde nævnte Konge og Dronning eller deres Mænd nogen Overlast paa deres Personer, Ejendomme eller Rettigheder, ikke bringe Ufred over Riget og ikke, hverken aabenlyst eller hemmeligt, yde dem, der vil skade Kongen, Dronningen eller Riget, Raad, Støtte eller Gunst dertil. Skulde Ærkebispen, Bispen og de andre fornævnte ikke ville stole paa et saadant Lejde, skal Du i deres Navn genindsætte deres befuldmægtigede og med vor Myndighed tillade Ærkebispen og Bispen, at de i deres Landflygtighed udenfor det nævnte Rige maa ordinere deres gejstlige, Ærkebispen ogsaa, om det Tilfælde skulde indtræffe, indvie sine Lydbisper. Iøvrigt skal Du, naar Kirkens Ban og Interdikt som nævnt er hævet og Kongens og Dronningens Klager (afhjulpet), gaa frem paa den Maade, som vi i vort tidligere Brev herom har foreskrevet Dig, idet Du under Trusel om Kirkens Straf tugter Overtræderne med Udelukkelse af Appel, uanset at det apostoliske Sæde har bevilget nogle, at de ikke kan lægges under Interdikt, suspenderes eller banlyses ved apostolisk Skrivelse, medmindre den udtrykkeligt omtaler denne Bevilling. Givet i Viterbo i vort Pontifikats 3. Aar.