Idem dilecto filio G. tituli sancti Laurentii in Lucina presbitero cardinali apostolice sedis legato. ♦ Negotium quod inter .. regem et .. reginam Datie illustres ex parte una/ et uenerabiles fratres nostros .. archiepiscopum Lundensem/ <. .> episcopum Roskildensem ac quosdam prelatos et clericos regni Datie super diuersis articulis agitur ex altera/ tibi specialiter per nostras sub certa forma litteras duximus committendum/ tuque ad commissionis huiusmodi executionem intendens/ regem et reginam eosdem ad instantiam archiepiscopi episcopi/ et prelatorum et clericorum ipsorum citauisti peremptorie ut coram te certis loco et termino per se uel per procuratorem idoneum comparerent. ♦ Eisdem itaque rege ac regina in huiusmodi loco et termino per se uel per procuratorem idoneum coram te non curantibus comparere/ archiepiscopus episcopus prelati et clerici predicti a te inter alia petierunt super hoc oblato libello quod cum ipsi per eosdem regem et reginam siue suos essent suis sedibus/ locis et dignitatibus destituti et bonis suis ac iuribus spoliati eos ad sedes loca dignitates bona et iura huiusmodi restitui faceres amotis quibuslibet detentoribus seu custodibus ab eisdem. predictos regem et reginam ad hoc per diffinitiuam sententiam condempnando. ♦ Cumque premissa in illis partibus adeo essent notoria quod nulla poterant tergiuersatione celari/ tibique de ipsis tanquam iudici plene constaret/ pro archiepiscopo episcopo/ prelatis et clericis predictis/ diffinitiuam in regem et reginam predictos huiusmodi diffinitiue parere contumaciter contempnentes/ excommunicationis et in regnum ipsum interdicti sententias exigente iustitia promulgasti. prout premissa in litteris tuis inde confectis perspeximus plenius contineri. ♦ Sane predictis rege ac regina suam appellationem quam <ad sedem> apostolicam pro eo se interposuisse asserunt/ quod citati ad locum non tutum <a te> sibi alium petierunt/ tuque id eis pro tue uoluntatis libito <denegasti> pro parte ipsorum humiliter requisitus prosequentibus in nostra presentia <per> procuratorem ad hoc specialiter destinatum/ nos statum ipsius regni tranquillum et prosperum affectantes/ prouidimus per ordinationem utrique parti utilem huiusmodi <negotium> terminare. ♦ Quocirca discretioni tue per apostolica scripta mandamus. quatinus predictos regem et reginam ex parte nostra moneas efficaciter et inducas quod archiepiscopum. episcopum. prelatos/ et clericos predictos ad prefatum regnum redire ac in eo secure morari permittant/ et super hoc securitatem prestent eisdem firmandam ipsorum regis et regine ac uiginti maiorum personarum eiusdem regni quas eligendas duxeris iuramentis necnon et patentibus litteris sigillorum eorundem regis regine ac personarum munimine communitis/ quodque archiepiscopum episcopum et alios predictos ad ecclesias et omnia beneficia et bona sua immobilia et ad mobilia etiam existentia fructusque perceptos ex eis restituant pacifice et quiete. ♦ Post huiusmodi autem assecurationem et restitutionem predictis excommunicationis et interdicti sententiis relaxatis/ de bonis et fructi- bus consumptis per te uel per alium aut alios diligenter inquirens/ super ipsis si fieri poterit compositionem amicabilem facias inter partes. ♦ Quod si forte compositio huiusmodi nequiuerit prouenire decernas super hoc/ quod tam eiusdem regni quam archiepiscopi episcopi prelatorum et clericorum predictorum utilitati et pacifico statui uideris expedire. ♦ Prefatos quoque archiepiscopum. episcopum. prelatos et clericos promittere facias super hoc datis litteris et prestito iuramento quod dictos regem et reginam aut suos/ per se uel per alios publice uel occulte/ in personis/ bonis/ aut iuribus suis non offendent. nec regnum predictum turbabunt. nec uolentibus regem/ reginam/ aut regnum predicta offendere/ uel turbare/ prestabunt in hoc consilium auxilium uel fauorem publicum uel occultum. ♦ Si uero archiepiscopus episcopus et alii predicti se noluerint huius modi securitati committere/ restitutiones huiusmodi eorum nomine facias procuratoribus eorundem auctoritate nostra eisdem archiepiscop<o> et episcop<o> concedendo/ quod exul<a>ntes extra predictum regnum possint ordinare suos clericos/ idemque archiepiscopus suos suffraganeos si casus emerserit et sacrare. ♦ Ceterum predictis excommunicationis et interdicti sententiis ut premittitur relaxatis querelis predictorum regis et regine * procedas/ iuxta dudum traditam super eis per alias nostras litteras tibi formam. contradictores (huiusmodi per censuram ecclesiasticam appellatione postposita compescendo) non obstante quod aliquibus a sede apostolica sit indultum (quod interdici suspendi uel excommunicari non possint per litteras apostolicas nisi expressam fecerint de indulto huiusmodi mentionem.) ♦ Datum Uiterbii anno tertio.
19 G. = Guidoni. 20.. = Ericum. – .. = Margaretam. 21.. = Iacobum. 22 (..)= Petrum.
7 premissa] premissam ms. 14 (ad sedem)] Acta Proc. Lit.; aabent spatium paa 12–13 bogst. ms. 15 (a te)] Acta Proc. Lit.; aabent spatium paa 12–13 bogst. ms. 16 (denegasti)] Acta Proc. Lit.; aabent spatium paa ca. 10 bogst. ms. 17 (per)] Acta Proc. Lit.; mgl. ms. 18 statum)] Acta Proc. Lit.; statutum ms. 19 (negotium)] Acta Proc. Lit.; aabent spatium paa 7–8 bogst. ms.
13 archiepiscop(o)] archiepiscopis ms. 14 episcop(o)] episcopis ms. – exul(ayntes] exulentes ms. 17 *] et ell. flere ord bortfaldet; auditis Acta Proc. Lit. 18 contradictores] herefter etcetera ms. 20 indultum] herefter etcetera ms.
Samme til sin elskede Søn Guido, Kardinalpresbyter ved S. Lorenzo in Lucina, det apostoliske Sædes Legat.
Den Sag, som føres mellem den berømmelige Kong (Erik) og den berømmelige Dronning (Margrete) af Danmark som den ene og vore ærværdige Brødre Ærkebiskop (Jakob) af Lund, Biskop (Peder) af Roskilde og nogle Prælater og gejstlige i Danmark som den anden Part om forskellige Spørgsmaal, har vi ved vort Brev i en bestemt Form overdraget særlig til Dig, og Du er ogsaa gaaet til Udførelsen af det Dig saaledes overdragne Hverv og har efter Ærkebispens, Bispens, Prælaternes og de gejstliges indtrængende Bøn stævnet Kongen og Dronningen med een afgørende Stævning til personlig eller ved en egnet befuldmægtiget at give Møde for Dig paa nærmere angivet Tid og Sted. Da derfor samme Konge og Dronning ikke sørgede for paa angivet Tid og Sted ved en egnet befuldmægtiget at give Møde for Dig, har fornævnte Ærkebiskop, Biskop, Prælater og gejstlige blandt andet hos Dig andraget om og ogsaa indgivet et Klageskrift til Dig om, at Du, da de af samme Konge og Dronning eller deres Mænd var berøvet deres Embeder, Stillinger og Værdig heder og frataget deres Ejendomme og Rettigheder, vilde lade dem genindsætte i disse Embeder, Stillinger og Værdigheder, Ejendomme og Rettigheder efter at have fjernet alle, som indehaver eller bestyrer dem, saaledes at Du ved en endelig Dom dømmer fornævnte Konge og Dronning til dette. Og da det her omtalte der i Landet var saa notorisk, at det ikke kunde skjules ved nogen Udflugt, og Du ogsaa som Dommer var fuldt paa det rene dermed, har Du, som Retfærdigheden bød, til Forsvar for ovennævnte Ærkebiskop, Biskop, Prælater og gejstlige afsagt Din endelige Dom, og da fornævnte Konge og Dronning trodsigt nægtede at adlyde denne endelige Dom, lyst dem i Ban og lagt Riget under Interdikt, som vi har set det fremstillet i Dit Brev desangaaende. Kongen og Dronningen har imidlertid ved en dertil særlig beskikket Fuldmægtig i vor Nærværelse forsvaret deres Appel, som de hævder at have indgivet til det apostoliske Sæde, fordi de, stævnede til et utrygt Sted, har bedt Dig udpege et andet, og Du, skønt de ydmygt anmodede Dig derom, egenmægtigt har nægtet det. Da vi nu ønsker en rolig og lykkelig Tingenes Tilstand i dette Rige, har vi tænkt at ende denne Strid ved en Afgørelse, som kan være til Held for begge Parter. Derfor paalægger vi ved denne apostoliske Skrivelse Dig, vise Broder, at Du paa vore Vegne indtrængende skal formane og opfordre fornævnte Konge og Dronning til at lade nævnte Ærkebiskop, Biskop, Prælater og gejstlige vende tilbage til Riget og trygt blive der, og til at give dem sikkert Lejde, som skal edelig bekræftes af Kongen, Dronningen og tyve af Dig valgte Stormænd i Riget og gives dem ved et aabent Brev forsynet med Kongens, Dronningens og Stormændenes Segl, endelig ogsaa til fredeligt og roligt at genindsætte Ærkebispen, Bispen, Prælaterne og de andre fornævnte gejstlige i Besiddelse af deres Kirker og alle deres Embeder, deres faste Ejendomme og det løse Gods, som endnu forefindes, og de deraf oppebaarne Frugter. Naar Kirkens Ban og Interdikt er hævet, efter at dette sikre Lejde er givet, og efter at de er genindsat i deres Besiddelser, skal Du personlig eller ved een eller flere andre anstille Undersøgelser om, hvilket Gods og hvilke Frugter der er gaaet tabt og om muligt derom tilvejebringe et fredeligt Forlig mellem Parterne. Hvis et saadant Forlig ikke kan komme i Stand, skal Du herom bestemme, hvad Du finder kan tjene til Gavn og til Fred for saavel Riget som fornævnte Ærkebiskop, Biskop, Prælater og gejstlige. Fornævnte Ærkebiskop, Biskop, Prælater og gejstlige skal Du lade love skriftligt og edeligt, at de hverken personlig eller ved andre aabenlyst eller hemmeligt vil volde nævnte Konge og Dronning eller deres Mænd nogen Overlast paa deres Personer, Ejendomme eller Rettigheder, ikke bringe Ufred over Riget og ikke, hverken aabenlyst eller hemmeligt, yde dem, der vil skade Kongen, Dronningen eller Riget, Raad, Støtte eller Gunst dertil. Skulde Ærkebispen, Bispen og de andre fornævnte ikke ville stole paa et saadant Lejde, skal Du i deres Navn genindsætte deres befuldmægtigede og med vor Myndighed tillade Ærkebispen og Bispen, at de i deres Landflygtighed udenfor det nævnte Rige maa ordinere deres gejstlige, Ærkebispen ogsaa, om det Tilfælde skulde indtræffe, indvie sine Lydbisper. Iøvrigt skal Du, naar Kirkens Ban og Interdikt som nævnt er hævet og Kongens og Dronningens Klager (afhjulpet), gaa frem paa den Maade, som vi i vort tidligere Brev herom har foreskrevet Dig, idet Du under Trusel om Kirkens Straf tugter Overtræderne med Udelukkelse af Appel, uanset at det apostoliske Sæde har bevilget nogle, at de ikke kan lægges under Interdikt, suspenderes eller banlyses ved apostolisk Skrivelse, medmindre den udtrykkeligt omtaler denne Bevilling. Givet i Viterbo i vort Pontifikats 3. Aar.
Datering: Brevet er dateret anno tertio; Clemens 4.s tredie aar begyndte 15. febr. 1267. Brevet maa fremdeles være udstedt før 8. maj (se nr. 73), da Guido kaldes hjem.