I Faderens og Sønnens og den Helligaands Navn Amen. les før Herrens Himmelfart skulde Herr Abbeden og Herr Bent, Aarhusbispens Kapellan, der optraadte som samme Biskops befuldmægtigede, møde for os Bonde, af Guds Naade Biskop i Slesvig, der af den ærværdige Fader Herr Guido, af Guds Barmhjertighed Kardinalpresbyter ved S. Lorenzo in Lucina, det apostoliske Sædes Legat, var udpeget som eneste Dommer i Sagen mellem vor ærværdige Broder, Herr Tyge, Biskop af Aarhus, som den ene Part, og den fromme og gode Mand Herr Ture, Abbed af Øm, og samme Klosters menige Konvent som den anden Part. De skulde indfinde sig i Retten i Flensborg for at paahøre nogle Vidneudsagn fremsat mod nævnte Bent, nemlig at han ikke kunde være befuldmægtiget, da han var banlyst, og saaledes ikke kunde gaa i Rette, for at fremsætte Indsigelser mod Personerne og Vidneudsagnene og for at procedere yderligere, som der ifølge Retten skulde procederes. Den fornævnte Dag indfandt sig da paa nævnte Sted Herr Abbeden personlig for os, medens nævnte befuldmægtigede paa trodsig Vis holdt sig borte. Vi holdt imidlertid Raad med vore gode Mænd og lod Vidneforklaringerne oplæse; da de var aabnede og oplæste, saaledes som det med Rette burde ske, fandt vi, at lovlige Vidner havde afgivet Udsagn for Herr Abbeden paa rigtig og lovlig Maade for den fremsatte IndsigelseN. Da dette var sket, dømte vi Aarhusbispen in contumaciam, idet vi skriftligt ved Dom erklærede ham for pligtig til at udrede Processens Omkostninger til Modparten — ikke desto mindre fastsatte vi for Parterne, Aarhusbispen og Herr Abbeden, en Dag, nemlig Dagen efter den salige Apostel Jakobs Dag, til yderligere at procedere for Retten i Slesvig, saaledes som der med Rette skal procederes, og hvis Aarhusbispen trodsigt udebliver, vil vi — omend mod vor Vilje — afsige Banlysningsdom over ham og til Skade for ham. Forhandlet i Flensborg i det Herrens Aar 1267 den 25. Maj.