Uniuersis Christi fidelibus presens scriptum cernentibus. C. relicta domini N. Pæter sun quondam illustris regis camerarii salutem in omnium saluatore. ♦ Nouerit uniuersitas uestra me dominum P. prepositum Roschildensem filium Hune dominum Petrum Øthæn sun Stephanum Øthæn sun Michaelem Hænkil sun mediatores inter me et filios meos ex altera parte et dominam abbatissam sororum sancte Clare Roschildis inclusarum ex parte altera super quibusdam bonis in diebus mariti mei commutatis constituisse. quatenus concordatis supradictis quatuor mediatoribus super uno gratum habitura et firmum quidquid ex parte mea et filiorum meorum finialiter duxerint faciendum. ♦ Ad cuius rei ueritatem confirmandam presentem litteram sigillo domini Th. abbatis de Øm et meo <feci> roborari.
Cecilie, Enke efter Niels Pedersen, den højbaarne Konges forhenværende Kammermester, til alle troende kristne, der ser dette Brev, Hilsen med alles Frelser.
Jeg gør vitterligt for Eder alle, at jeg har taget Herr Peder Unnesen, Provst i Roskilde, Herr Peder Ødensen, Steffen Ødensen og Michael Henkelsen til Mæglere mellem mig og mine Sønner som den ene Part og Fru Abbedissen for Søstrene i St. Clara Kloster i Roskilde som den anden Part angaaende noget Gods, som er mageskiftet i min Husbonds Dage, for at jeg — naar de fire ovennævnte Mæglere kommer til Enighed — kan anse for rigtigt og uomstødeligt, hvad de maatte beslutte at gøre paa mine egne og mine Sønners Vegne. Til Sandhedens Bekræftelse har jeg ladet dette Brev bekræfte med Herr Abbeden i Øm Tures og mit eget Segl.
Datering: 26. maj 1267 (cf. nr. 75) skriver ærkebiskop Jakob Erlandsen til provst Peder m. fl., at søstrene i st. Clare kloster har klaget til ham over et ufordelagtigt mageskifte med kammermester Niels Pedersen, og kræver sagen undersøgt. Nærværende brev er rimeligvis en følge af brevet nr. 75. Udelukket er det dog ikke, at brevet er udstedt kort efter kammermester Niels Pedersens død (13. april 1266), altsaa før nr. 75. Peder Ødensen, der omtales her uden nogen titel, omtales som ærkedegn i Roskilde første gang 12. nov. samme aar. Sandsynligvis er brevet altsaa affattet inden denne dato.