I Faderens og Sønnens og den Helligaands Navn Amen. Da vi Bonde, af Guds Naade Biskop i Slesvig, har modtaget en gyldig og fejlfri Befaling af vor ærværdige Fader Herr Guido, af Guds Barmhjertighed Kardinalpresbyter ved S. Lorenzo in Lucina, det apostoliske Sædes Legat, af følgende Ordlyd: Broder Guido — vend Bladet og Du finder det da Ord til andet (= Nr. 47) — har vi udført den, som vi burde, idet vi ved lovlige Stævninger, nemlig tre offentlige IndkaldelserN — i Overensstemmelse med Retsordenen — kaldte Tyge, Biskop af Aarhus, til personligt eller ved en befuldmægtiget at give Møde paa et betrygget og velegnet Sted for at svare paa Anklagerne. Og efter den første Stævning sendte han en mindre egnet — nemlig en banlyst — Person, der ikke kunde gaa i Rette, hvilket blev indvendt mod ham og bevist ved egnede Vidner, ligeledes for os. Men efter de andre Stævninger hverken kom han selv eller sendte han en anden paa sine Vegne, skønt vi af Naade ventede paa ham i længere Tid, end Loven kræver.

Ordlyden af den første Stævning var denne: Bonde, af Guds Naade Biskop i Slesvig, til Dominikanerprioren i Aarhus o.s.v., vend Bladet (= Nr. 60). Vi har modtaget et brev af den ærværdige Fader Kardinalen Herr Guido af følgende Ordlyd (= Nr. 47). Men da Prioren ikke havde Mod til at stævne ham, blev Stævningen læst for Bispen i Aarhus af Broder Jens af samme Orden. Forhandlingerne paa den første Dag var disse: I Faderens og Sønnens og den Helligaands Navn. Vi Bonde, af Guds Naade Biskop i Slesvig, beskikket som eneste Dommer o.s.v., saaledes som det indeholdes i den originale Skrivelse (jf. Nr. 63).

Den anden Stævning, der efter vor Formening udsendtes i Overensstemmelse med Retsordenen, havde denne Ordlyd: Bonde, af Guds Naade Biskop i Slesvig, af den ærværdige Fader Guido, af Guds Barmhjertighed Kardinalpresbyter ved S. Lorenzo in Lucina beskikket (som Dommer), til den fromme og gode Herr Jens, Abbed i Løgum Kloster af Cistercienserordenen i Ribe Stift, Hilsen med Gud. Eftersom den nævnte Herr Kardinal har betroet os Sagen mellem o.s.v. som det staar i det andet originale Brev (jf. Nr. 64).

Denne Dag fandt fortsatte Forhandlinger Sted. Af hvilke den første er følgende: I Faderens og Sønnens og den Helligaands Navn Amen. I det Herrens Aar 1267 første Tirsdag efter Søndagen Letare i St. Peders Kirke i Slesvig, i den første Time forlængede vi Fristen for Parterne (jf. Nr. 66).

Den tredje Stævnings Ordlyd var denne: Bonde, af Guds Naade Biskop i Slesvig, beskikket som eneste Dommer af den ærværdige Fader Herr Guido, af Guds Barmhjertighed Kardinalpresbyter ved S. Lorenzo in Lucina, til den fromme og gode Mand E., af Cistercienserordenen i Ribe Stift, Prior i Tvis, Hilsen. Eftersom nævnte Herr Kardinal o.s.v. (jf. Nr. 67).

Og Forhandlingerne paa denne Dag var disse: I Faderens og Sønnens og den Helligaands Navn o.s.v. (= Nr. 74).

Abbeden mødte lovmæssigt sammesteds og hans Vidneerklæringer, der blev aabnet og læst op, var følgende: Broder Bjørn o.s.v. (= Nr. 72). Vidnerne forhørte vi omhyggeligt, i Overensstemmelse med alt, hvad der kan og bør spørges om efter de kanoniske Bestemmelser, og i Nærværelse af den ærværdige Mand Herr Esger, Biskop i Ribe, idet han — saavidt det stod i hans Magt — gav Raad under denne Handling. Men nu, efter at alt dette er foretaget paa rette Maade, i Overensstemmelse med Retsordenen, forlanger samme Herr Abbed, der forfølger sin Ret, indtrængende af os, at vi skal afsige Banlysningsdom over den trodsigt udeblevne og genstridige Mand, der foragter vore af Naade indrømmede eller ved Retten hjemlede Stævninger, og at vi, naar Dommen er afsagt, efter bedste Evne skal skaffe den nøje overholdt ved Paalæg af kirkelig Straf. Klagens Ordlyd er denne: I Eders Nærværelse, ærværdige Fader Herr Bonde (= Nr. 81).

Da vi bør laane Øre til saa retfærdige Bønner og retteligt give efter for dem, og da vi ikke paa nogen Maade drister os til at modsætte os en saa retfærdig Klage, paa Trods af Lovens Strenghed, lyser vi Bonde, af Guds Naade Biskop i Slesvig, som vor ærværdige Fader Guido, af Guds Barmhjertighed Kardinalpresbyter ved S. Lorenzo in Lucina, det apostoliske Sædes Legat, har beskikket til eneste Dommer i Sagen mellem Bispen i Aarhus Herr Tyge som den ene Part og Herr Abbeden i Øm og hans menige Konvent som den anden Part, uden Persons Anseelse, men idet vi af Frygt for Gud og Retten elsker Retfærdigheden højest, hvilket tydeligt ses af hele Processen, der er ført mellem dem og fremstillet ovenfor, samme Biskop i Aarhus, Herr Tyge, i Kirkens Ban for hans Overhørighed af Retten, i Kraft af den Myndighed, vi besidder, og ved dette Brev, og vi befaler i Kraft af samme Myndighed, at han omhyggeligt skal undgaas af alle, idet vi fremdeles dømmer ham til at betale Omkostningerne ved hele Processen til Modparten, nemlig Herr Abbeden og hans menige Konvent, saaledes som de under Ed er opgivet af de samme Mænd og senere anslaaede af os med gode Mænds Raad. Til Bevis for dette har vi ogsaa ladet Dommen, der i Overensstemmelse med Retsordenen er afsagt i St. Peders Kirke i Slesvig — da vore ærværdige Fædre Jakob, Ærkebiskop af Lund, Peder, Biskop af Roskilde, og fremdeles Kapellaner sendt af dem personligt var tilstede ved nogle af de foranskrevne Forhandlinger — forevige, saaledes som Retsordenen kræver, med deres Segl sammen med vort Segl og følgende Herrers Segl: vore ærværdige Brødre og Herrer Magister Sasser, Provst i Lund, Troels Ærkedegn, Herr Peder Sæl, Herr Esbern Skatmester, Herr Gudman, Niels Dyancersen, Peder Bisp, Broder og Simon, Kanniker, og mange andre troværdige Mænd, til evigt Bevis paa denne Handling. Dette er forhandlet i St. Peders Kirke i Slesvig i det Herrens Aar 1267 den 3. August.