© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Tekst efter 2514:
Uenerabili patri episcopo Lubecensi, officialibus ac uicariis eiusdem frater Guido miseratione diuina tituli sancti Laurentii in Lucina presbiter cardinalis, apostolicæ sedis legatus salutem in domino. ♦ Personas ecclesiasticas in executione iustitiæ et ecclesiarum libertatum defensione eo magis oportet his diebus esse unanimes, quo mundanæ cupiditatis furor contra iura ecclesiastica uniuersalius ac uehementius inardescit. ♦ Olim sane regem et reginam Daciæ sententiis nostris super restitutione, et assecuratione præstanda archiepiscopo Lundensi, episcopo Roskildensi, et quibusdam aliis prælatis ac clericis regni eiusdem iustitia suadente, prælatis obedire nolentes, excommunicationis uinculo duximus innodandos, ac terras ipsorum infra terminos nostræ legationis contentas ecclesiastico supposuimus interdicto, prout a summo pontifice per literas speciales accepimus in mandatis. ♦ Uerum cum prædicti rex et regina quandam appellationem sane friuolam in curia domini papæ per duos procura- tores ad hoc missos prosequerentur; sanctissimus pater ac dominus C. diuina prouidentia papa iiii. postquam nostras sententias cum fratribus suis et ea, quæ dicere uoluerunt supradicti procuratores, audiuit, desiderans ipsius regni statum prosperum et tranquillum per ordinationem utrique parti utilem, huiusmodi negotium de fratrum suorum consilio terminauit, suis nobis dando literis in mandatis, ut prædictos regem et reginam ex parte ipsius moneremus efficaciter et induceremus, quod archiepiscopum, episcopum et clericos memoratos ad præfatum regnum redire ac in eo secure morari permitterent, et super hoc securitatem præstarent iisdem firmandam ipsorum regis et reginæ ac uiginti maiorum personarum eiusdem regni, quas eligendas duceremus iuramentis nec non et patentibus literis sigillorum eorum regis et reginæ, ac dictarum personarum munimine communitis. quodque archiepiscopum, episcopum et clericos memoratos ad ecclesias et omnia iura et bona sua immobilia et ad mobilia etiam extantia, fructus quoque perceptos ex eis restituant pacifice et quiete. post huiusmodi autem assecurationem et restitutionem prædictis excommunicationis et interdicti sententiis relaxatis ad alios procedamus articulos, quorum occasione inter prædictos regem et reginam ex una parte, et memoratos prælatos et clericos ex altera discordia est exorta, pace uel iudicio terminandos. ♦ Uerum cum prædictam ordinationem memoratis regi et reginæ sub bulla domini papæ iamdiu miserimus, et eos per literas nostras et nuncios fidedignos commonuerimus, ut præceptis apostolicis parere magis eligant, quam perire. nos quoque esse paratos ad eorum absolutionem secundum continentiam apostolici rescripti, necnon et ad alia, quæ in eodem rescripto habentur, cum exacta diligentia adimplenda. memorati rex et regina nullum super hoc nobis responsum reddere curauerunt. ♦ Cum igitur crescente contumacia crescere debet et poena, uobis in uirtute obedientiæ et sub pæna suspensionis, quam eo ipso incurrere uos uolumus, si mandatum nostrum, postquam uobis fuerit exhibitum, neglexeritis adimplere: præcipiendo mandamus, quatenus per uniuersas parrochias uestræ diocesis et ciuitatis singulis diebus dominicis et festiuis prædictos regem et reginam ac fautores eorum, uidelicet Tukonem Arusiensem, Io: Burglanensem, episcopos, fratrem Akonem priorem prouincialem in Dacia, Bo quondam præpositum Roskildensem, Petrum dictum abbatem, Nic: Equum, Nicolaum dictum Kary, Akonem dictum Eldiam fratres ordinis prædicatorum, Erlandum, qui se gerit pro archidiacono Lundensi, Nicholaum dictum Torchilli et Tord canonicum Lundensem, fratrem Hindricum priorem de Andwarthescogh hospitalis sancti Iohannis Hierosolymitani et Iacobum presbyterum, Flammingum fratrem eiusdem ordinis, magistrum Nicholaum dictum Iutæ, Petrum dictum Aaby, Petrum dictum Simplicem, Attonem diaconum, Ion dictum Fut, Io: priorem de Dalum. Io quondam præpositum de Ymbria, qui omnes interdictum nostrum non seruant, et alios ad non obseruandum sollicitant et inducunt, propter quod sententiam excommunicationis protulimus in eosdem, candelis extinctis et campanis pulsa<tis> excommunicatos denunciari publice faciatis. ♦ Nos enim illos sacerdotes qui mandata uestra super hoc neglexerint uel distulerint adimplere ex nunc ab officio et beneficio duximus suspendendos; et hoc ipsum eis intimetis specialiter et expresse. ♦ Datum Lubekæ iiii idus septembris, pontificatus domini Clementis papæ iiii. anno tertio.
18 uenerabili] 2574, wenerabili 2573. 19 Lucina] 2574. Lund 2573. 25 Roskildensi] 2574, Roschildensi 2573. 26 prælatis] 2574, pr(oYlatis Gertz, Acta Proc. Lit. 30 duos] 2574, suos 2573.
1 C. = Clemens; rettet t. Clemens Suhm. 4 parti utilem] 2574, perutilem 2573. 7 episcopum] mgl. 2513. 11 dietarum] 2574, ipsarum 2573. 20 et eos] 2574, ad uos 2573. 24 adimplenda] herefter (dixerimus) Gertz. 28 parrochias] 2574, parochias 2573. 30 Tukonem)] 2574, Thuconem 2573. – Arusiensem] 2474, Arhusiensem 2573. – Io:= Iohannem; rettet, t. lohannem Suhm. – Burglanensem] 2514, Burglauisem 2573. 31 Akonem) 2574, Aconem 2573. – Bo] rettet t. Boetium Suhm.
1 quondam] 2574, quendam 2573. – Roskildensem] 2574, Roschildensem 2573. – dictum] 2574, doctum 2573. – Nic:= Nicolaum; rettet t. Nicolaum Suhm. 2 Akonem)] 2574, Achonem 2573. 4 Tord] ettet t. Thord Suhm. – Andwarthescogh] 2574, Antverdeskof 2573. 5 Hierosolymitani] 2574, Herosolymitani 2573. 6 Flammingum] 2574, Flauingum 2573. – Nicholaum] 2574, Nicolaum 2573. – lutæ] 2574, Uita 2573. 7 Aaby] 2574, Aarby 2573. – Attonem] 2574, Akonem 2573. 8 Io:] 2574, rettet t. Ion Suhm, Ion 2573. – Io] rettet t. Ion Suhm. – quondam] 2574, quendam 2573. 11 et] rettet fra etc. Suhm. – pulsa<tis)] Acta Proc. Lit.; pulsantibus mss. 12 super hoc] 2574, sic scilicet 2573. – neglexerint] 2574, neglexerunt 2573. 13 distulerint] 2574, distulerunt 2573. 14 Lubekæ] 2574, Lub: 2573.
1: cf. nr. 82.
Broder Guido, af Guds Barmhjertighed Kardinalpresbyter ved S. Lorenzo in Lucina, det apostoliske Sædes Legat, til den ærværdige Fader Bispen af Lübeck og sammes Officialer og Vikarer Hilsen med Gud.
Kirkelige Personer bør under Udøvelsen af Retfærdighed og Forsvar af Kirkernes Frihed i disse Dage vise saa meget desto større Enighed, jo mere udbredt og heftigt Verdens Begærlighed raser mod Kirkens Rettigheder. Ganske vist har vi i sin Tid lyst Danmarks Konge og Dronning i Ban, da de ikke vilde adlyde vore Domme, som vi efter Retfærdighedens Raad har afsagt angaaende den Erstatning og Forvaring, som skulde ydes Ærkebispen af Lund, Bispen af Roskilde og nogle andre af samme Riges Prælater, og lagt deres Lande inden for vort Legationsomraade under gejstligt Interdikt, saaledes som vi har faaet det paalagt af Paven ved særlige Breve. Men da fornævnte Konge og Dronning gennem to befuldmægtigede, der var sendt med det Formaal for Øje, forfulgte en — ganske vist betydningsløs Appel — ved den pavelige Kurie, afsluttede den hellige Fader Clemens 4., ved Guds Forsyn Pave, efter med sine Brødre at have hørt vor Dom og det, som de fornævnte befuldmægtigede havde at sige, i Ønsket om at bevare fredelige og rolige Tilstande i Riget ved en for begge Parter nyttig Bestemmelse, dette Anliggende efter sine Brødres Raad, idet han skriftligt paalagde os, at vi paa hans Vegne virkningsfuldt skulde formane og lede fornævnte Konge og Dronning til at lade omtalte Ærkebiskop, Biskop og gejstlige vende tilbage til fornævnte Rige og sikkert forblive der og til i saa Henseende at yde dem en Sikkerhed, der skulde be kræftes ved samme Konges og Dronnings og tyve af os i samme Rige udvalgte Stormænds Ed og ved aabne Breve, som var stadfæstet med Kongens, Dronningens og de nævnte Stormænds Segl, samt til at genindsætte Ærkebispen, Bispen og de fornævnte gejstlige i den fredelige og rolige Besiddelse af deres Kirker og alle Rettigheder og deres Gods, løst og fast, og de oppebaarne Frugter, og naar Sikkerhed var ydet og de gejstlige genindsat, skulde vi efter at have hævet Banlysningen og Interdiktet gaa over til ved Forlig eller Dom at afgøre andre Tvistepunkter, paa Grund af hvilke der er opstaaet Strid mellem fornævnte Konge og Dronning som den ene Part og de nævnte Prælater og gejstlige som den anden. Men skønt vi forlængst har sendt fornævnte Afgørelse til omtalte Konge og Dronning under Herr Pavens Bulle og ved vort Brev og troværdige Vidner formanet dem til at adlyde de apostoliske Forskrifter hellere end at gaa tilgrunde og erklæret, at ogsaa vi var rede til at yde dem Absolution efter det apostoliske Reskripts Indhold saavelsom til omhyggeligt at opfylde de andre Ting, der indeholdes i samme Reskript, lod omtalte Konge og Dronning os ikke give Svar desangaaende. Da Straffen bør vokse, naar Trodsigheden vokser, paalægger vi Eder i Kraft af Eders Lydighedspligt og under Trusel om Suspensionsstraf, som vi herved ønsker, at I uden videre skal ifalde, hvis I undlader at opfylde vor Befaling efter at have modtaget den, at I i alle Sogne i Eders Stift og Stad hver Søn- og Festdag lader fornævnte Konge og Dronning og deres Tilhængere, nemlig Bisperne Tyge af Aarhus, Jens af Børglum, Broder Aage, Provincialprior i Danmark, Bo, forhenværende Provst i Roskilde, Peder kaldet Abbed, Dominikanerne Niels Hors, Niels kaldet Kare, Aage kaldet Eldia, Erland, der giver sig ud for Ærkedegn i Lund, Niels Torkilsen og Tord, Kannik i Lund, Broder Henrik, Prior af Antvorskov Hospital af Johanniterordenen, Præsten Jakob og Broder Flemming af samme Orden, Magister Niels kaldet Jyde, Peder kaldet Aaby, Peder kaldet Simplex, Atte Degn, Jon kaldet Fut, Jens, Prior af Dalum, Jens, forhenværende Provst paa Femern, der alle ikke overholder vort Interdikt og ophidser og forfører andre til ikke at overholde det, hvorfor vi har lyst dem i Ban, offentlig erklære for banlyste ved slukkede Kerter og Klokkeringning. Thi vi har bestemt, at de Præster, der forsømmer eller opsætter at udføre Eders Befalinger i denne Sag, skal suspenderes med Virkning fra nu af fra deres Embede og Indtægter, hvilket I særligt og udtrykkeligt skal meddele dem. Givet i Lübeck den 10. September i 3. Aar af Pave Clemens 4.s Pontifikat.