© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Tekst efter Aa:
[In n]omine domini amen. ♦ Nos frater Guido miseratione [diuina tituli san]cti Laurentii in Lucina presbiter cardinalis apostolice sedis legatus\ ad noticiam presentium et memoriam futurorum. ♦ Cum exigente iusticia ue[nera]biles patres I. archiepiscopum Lundensem/ et P. [episcopum Roskildens]em et quosdam alios infrascriptos prelatos et clericos regni Dacie suis sedibus et iuribus a non suo iudice/ et preter iuris ordinem desti[tuto]s iuxta tenorem apostolici mandati sentencialiter resti[tuissemus dominum E. r]egem Dacie ac dominam M. reginam matrem eius illustres peremptorie citauimus ut certis loco et termino per se seu procuratores ydoneos/ [comparer]ent coram nobis/ audituri rerum ablatarum\ [dampnorum illatorum et in]iuriarum irrogatarum estimationem/ quam ab ipsis supradicti archiepiscopus/ episcopus/ prelati/ ac clerici petere intendebant. ♦ Uerum cum in predictis [loco et termino nullus pro] rege ac regina procurator appareret/ n[isi tantummodo] Petrus Aby/ quesiuimus ab eo/ utrum pro eisdem rege et regina respondere uellet. et super hoc procuratorium exhibere. ♦ Responsum ab eo fuit quod [non ad agendum uel] respondendum in premissis ex parte regis et regine [uenerat] set tantummodo ad assignandum nobis quod de predictis rebus ablatis/ episcopis/ prelatis et clericis memoratis/ non debeamus nos intromittere/ triplici [racione. pr]imo uidelicet/ quia res ille tenebantur a rege/ et ide[o ad ipsu]m/ non ad nos iudicium pertinebat. secundo/ quia rex a nobis appellauerat et appellationi iam facte inherebat. tertio/ quia res ille propter enormes [excessus] prelatorum et clericorum fisco regio iam applicate fuerant et [asscri]pte. et super hoc litteras sigillo regio communitas/ premissa plenarie continentes exhibuit in iudicio coram nobis. ♦ Nos igitur bonorum et peritorum communicato [consi]lio/ predictos regem et reginam pronunciauimus contumaces. ac nos extunc posse procedere in causa restitutionis ac estimationis rerum predictarum et satisfactionis/ dampnorum et iniuriarum/ contra regem et reginam predictos/ quotienscumque nobis expedire uideretur/ maxime cum rex in litteris memoratis apertissime fateretur res ipsas/ predictis prelatis et clericis ablatas/ fisco regio fuisse asscriptas. ♦ Cum igitur . .regem et . .reginam predictos diu expectauissemus/ ut prelatos et clericos memoratos ad sua iura et loca restituerent/ ac satisfacerent de pre- missis/ et de nostra expectatione nullum fructum fuimus assecuti\ set irreuerenciam et contemptum/ nos audita ab eisdem/ archiepiscopo/ episcopo/ prelatis et clericis/ computatione seu estimatione rerum ablatarum/ dampnorum et iniuriarum irrogatarum/ inuenimus per ipsorum computationem quod ea que prosatisfactione illorum/ nomine suo et ecclesie sue petebat archiepiscopus supradictus/attingebant usque ad summam decem milium/ octingentarum/ et decem et octo librarum bonorum et legalium sterlingorum\ siue sedecim milium marcharum et ducentarum et uiginti septem sterlingorum/ computando tredecim solidos et quatuor denarios pro marcha. ♦ Ea uero que petebat episcopus Roskildensis/ attingebant usque ad summam/ uiginti quatuor milium librarum sterlingorum/ et quadraginta quinque librarum sterlingorum\ siue triginta sex milium marcharum sterlingorum. et sexaginta septem marcharum et dimidie sterlingorum\ computando tredecim solidos et quatuor denarios pro marcha. ♦ Ea que petebat magister Sacerus Lundensis prepositus/ attingebant usque ad summam ducentarum uiginti quinque librarum sterlingorum. ♦ Ea que petebat Nicholaus Gotonis canonicus Roskildensis/ attingebant usque ad summam trecentarum quinquaginta septem librarum sterlingorum et septem solidorum sterlingorum. ♦ Ea que petebat magister Ro/ canonicus Ripensis/ attingebant usque ad summam mille marcharum puri argenti. ♦ Ea que petebat Dauid presbiter rector ecclesie de Rythe Roskildensis dyocesis/ attingebant usque ad summam uiginti librarum sterlingorum. ♦ Facta igitur rationabili moderatione in premissis/ et habito bonorum consilio tam de predicto regno/ quam de aliis terris uicinis\ predicto archiepiscopo infra summam decem milium et quingentarum marcharum sterlingorum tredecim solidis et quatuor denariis pro marcha qualibet computandis/ detulimus iuramentum. ♦ Episcopo autem Roskildensi infra summam uiginti milium et quingentarum marcharum [st]erlingorum\ eiusdem ponderis et ualoris. ♦ Preposito Lundensi infra summam trecentarum et uiginti marcharum sterlingorum eiusdem ponderis et ualoris. ♦ Nicholao Gotonis infra summam quadrin[gentarum] et triginta marcharum sterlingorum. ♦ Eidem Nicholao procuratori predicti magistri Ro/ infra summam sexcentarum et quinquaginta marcharum puri argenti. ♦ Dauid presbitero infra summam uiginti [quinque m]archarum sterlingorum eiusdem ponderis et ualoris ut su[pra] ♦ Uerum quia predicti archiepiscopus. episcopus/ prelati et clerici/ prestito iuramento constanter asseruerunt quod rerum ablatarum/ fructuum/ dampnorum/ [et estimatio] iniuriarum/ usque ad tales summas et ultra abs[que] dubio ascendebat\ nos predictos .. regem/ et .. reginam ad satisfaciendum eisdem. archiepiscopo in decem milibus. episcopo in uiginti [milibus preposito] in trecentis. Nicholao Gotonis in quadri[ngentis] Dauid presbitero in uiginti marchis/ sterlingorum bonorum et legalium/ tredecim solidis et quatuor sterlingis pro marcha qualibet computandis. [et magistro] Ro [seu] predicto Nicholao Gotonis procuratori ei[us ipsius m]agistri/ Ro/ nomine/ in sexcentis marchis puri argenti\ sententialiter condempnamus/ reseruata eisdem prelatis et clericis nichilominus questione super bonis ablatis deperdi[tis] uel consumptis/ et de redditibus perceptis [a tempore prime computati]onis facte per eosdem apud ciuitatem Lubicensem/ in crastino beati Luce ewangeliste/ anni domini millesimi/ ducentesimi/ sexagesimi/ sexti. ♦ Nos uero predictos regem et reginam exnunc excommunicamus in [scriptis nisi archiepiscopo episcopo et c]lericis memoratis satis[feceri]nt de premiss[i]s infra terminos inferius annotandos. uidelicet infra natiuitatem domini proxime futuram/ de tercia parte [cui]libet. infra pasca imediate subsequens de al[ia tercia et de toto r]esiduo in[fra pro]ximum festum assumptionis uirginis gloriose. ♦ Et ut predicta omnia rubur obtineant firmitatis ea per Guillelmum infrascriptum notarium/ scribi et publicari mandauimus\ ac nostro s[igillo muniri ♦ La]ta et pronunciat[a fuit] hec sententia in scriptis in ciuitate Lubicensi per dictum dominum cardinalem/ presentibus predictis/ archiepiscopo. episcopo/ prelatis/ et clericis/ necnon/ dominis/ Heinrico scolastico/ Hermanno c[antore Wolp]odo/ camerario/ Nicholao sacerdote/ et magistro Alexandro canonicis Lybicensibus/ Iohanne preposito/ et Martino presbitero de Ruia Roskildensis dyocesis/ Nicholao dicto Wind canonico Roskildensi/ magistro Oddon[e phisico] canonico sancti Gaugerici Cameracensi/ Iohanne magistri Milonis canonico Wratislauiensi/ et domino Iohanne presbitero/ canonico Poznaniensi/ capellanis dicti domini legati. dominis/ Iohanne fratre predicti archiepiscopi/ et Heinrico ciue Lu[bicensi ac] pluribus aliis testibus ad hoc specialiter uocatis et rogatis sub anno domini millesimo/ ducentesimo\ sexagesimo septimo. mensis septembris die decima indictione undecima. pontificatus [domi]ni Clementis pape iiiiti. anno tertio. ♦ Et ego Guillelmus de Alisia/ publicus sancte Ro- mane ecclesie auctoritate notarius/ prolationi prescripte sententie interfui. et eam de mandato et auctoritate predicti domini G. cardinalis apostolice sedis legati scripsi/ et in publicam formam redegi meoque signo signaui rogatus.
4 I. = Iacobum. – P. = Petrum. 7 E. = Ericum. 8 M. = Margaretam, 30.. = Ericum. – .. = Margaretam.
1 estimatio] Acta Proc. Lit., [lakuneJis Aa, estimationis Aa”. 2 .. = Ericum. 3 .. = Margaretam. 11 crastino] Aa1; crastinum Aa. 23 Wolpodo] Aa1; Walpodo Acta Proc. Lit.
2 G. = Guidonis.
20: 6 X de foro competenti II 2.
HI errens Navn Amen. Vi Broder Guido, af Guds Barmhjertighed Kardinalpresbyter ved S. Lorenzo in Lucina, det apostoliske Sædes Legat, til Efterretning for nulevende og Erindring for tilkommende.
Da vi ifølge Retfærdighedens Krav ved vor Dom i Overensstemmelse med den apostoliske Befaling havde genindsat de ærværdige Fædre Jakob, Ærkebiskop af Lund, og Peder, Biskop af Roskilde, og nogle andre nedenstaaende Prælater og gejstlige i Danmarks Rige, der var blevet berøvet deres Sæde og Rettigheder, ikke af deres egen Dommer, og uden lovlig Proces, stævnede vi Erik, Danmarks høje Konge, og Fru Margrete, Danmarks høje Dronning, hans Moder, med een afgørende Stævning til paa nærmere angivet Sted og Tid selv eller ved egnede befuldmægtigede at indfinde sig hos os for at høre Vurderingen af det Beløb, som de bortførte Ting, de paaførte Tab og de tilføjede Overgreb beløb sig til, og som ovennævnte Ærkebiskop, Biskop, Prælater og gejstlige havde til Hensigt at kræve af dem. Men da paa fornævnte Sted og Tid ingen befuldmægtiget for Kongen og Dronningen viste sig undtagen Peder Aaby, spurgte vi ham, om han vilde svare for samme Konge og Dronning og desangaaende vise en Fuldmagt. Han svarede, at han ikke var kommet for at procedere eller svare i fornævnte Sag paa Kongens og Dronningens Vegne, men blot for at meddele os, at vi ikke skulde befatte os med de førnævnte Ting, der var taget fra de omtalte Bisper, Prælater og gejstlige, af en tredobbelt Grund: for det første, fordi de havde de nævnte Ting fra Kongen (som Len), og Dommen derfor tilkom ham og ikke os, for det andet fordi Kongen havde appelleret fra os og fastholdt den allerede nævnte Appel, for det tredje fordi de nævnte Ting paa Grund af Prælaternes og de gejstliges store Forbrydelser allerede var tilfaldet og tillagt den kongelige Kasse — og desangaaende viste han os i Retten Breve stadfæstet med Kongens Segl og udførligt indeholdende det fornævnte.
Efter at have holdt Raad med gode og erfarne Mænd erklærede vi fornævnte Konge og Dronning for skyldige in contumaciam, og at vi fra nu af — saa snart det maatte synes os tjenligt — kunde gaa frem mod fornævnte Konge og Dronning i Sagen vedrørende Genindsættelse i og Vurdering af de fornævnte Ting og Godtgørelse for de lidte Tab og Overgreb, navnlig da Kongen i de omtalte Breve aabenlyst indrømmede, at disse Ting var berøvet de nævnte Prælater og gejstlige og tillagte den kongelige Kasse. Da vi længe havde ventet paa, at fornævnte Kong Erik og Dronning Margrete skulde genindsætte de omtalte Prælater og gejstlige i deres Rettigheder og Embeder og yde dem Godtgørelse for det fornævnte, og da vi ved vor Venten ikke har opnaaet noget Udbytte, men kun Haan og Foragt, har vi paahørt samme Ærkebiskops, Biskops, Prælaters og gejstliges Beregning eller Vurdering af de røvede Ting og de tilføjede Tab og Overgreb og efter deres Beregning fundet, at det, som ovennævnte Ærkebiskop forlangte som Skadeserstatning i sin og sin Kirkes Navn, beløb sig til en Sum af 10.818 Pund gode og lovlige Sterling eller 16.000 Mark og 227 Sterling, idet der regnes 13 Skilling 4 Penninge pr. Mark. Det, som Bispen af Roskilde krævede, beløb sig til 24.045 Pund Sterling eller 36.067½ Mark Sterling, idet der regnes 13 Skilling 4 Penninge pr. Mark. Det, som Magister Sasser, Provst i Lund, krævede, beløb sig til en Sum af 225 Pund Sterling. Det, som Niels Gødesen, Kannik af Roskilde, krævede, beløb sig til en Sum af 357 Pund og 7 Skilling Sterling. Det, som Magister Ro, Kannik i Ribe, krævede, beløb sig til en Sum af 1.000 Mark rent Sølv. Det, som Præsten David, Sognepræst for Kirken i Rye i Roskilde Stift, krævede, beløb sig til en Sum af 20 Pund Sterling. Efter en rimelig Nedsættelse af det fornævnte og efter at have holdt Raad med gode Mænd, saavel fra det fornævnte Rige som fra de andre Nabolande, henskød vi Eden til fornævnte Ærkebiskop inden for et Beløb af 10.500 Mark Sterling, 13 Skilling og 4 Penninge regnet paa hver Mark, men til Biskoppen af Roskilde inden for et Beløb af 20.500 Mark Sterling af samme Vægt og Værdi, til Lundeprovsten inden for et Beløb af 320 Mark Sterling af samme Vægt og Værdi, til Niels Gødesen inden for et Beløb af 430 Mark Sterling, til samme Niels som befuldmægtiget for fornævnte Magister Ro inden for et Beløb af 650 Mark rent Sølv, til Præsten David inden for et Beløb af 25 Mark Sterling af samme Vægt og Værdi som foroven. Men eftersom fornævnte Ærkebiskop, Biskop, Prælater og gejstlige har aflagt Eden og haardnakket forsikret, at Vær dien af de røvede Ting, Frugterne, Tabene og Skaderne uden Tvivl løber op til saadanne Summer og derudover, dømmer vi ved vor Dom fornævnte Kong Erik og Dronning Margrete til at yde dem Skadeserstatning paa følgende Maade: til Ærkebispen 10.000, til Bispen 20.000, til Provsten 300, til Niels Gødesen 400, til Præsten David 20 Mark gode og lovlige Sterling, idet hver Mark skal regnes for 13 Skilling og 4 Penning, og til Magister Ro eller fornævnte Niels Gødesen, samme Magisters befuldmægtigede, for Magister Ro 600 Mark rent Sølv. Vi forbeholder dog samme Prælater og gejstlige, at de kan tage Stilling til Spørgsmaalet angaaende Gods, der er røvet, tabt eller fortæret, og Indtægter, der er oppebaaret siden den første Beregning, de foretog i Staden Lübeck Dagen efter den hellige Evangelist Lucas' Dag i det Herrens Aar 12663).
Vi banlyser fra nu af skriftlig fornævnte Konge og Dronning, medmindre de yder Ærkebispen, Bispen og de omtalte gejstlige Skadeserstatning med Hensyn til ovennævnte inden for nedenstaaende Frister, nemlig inden førstkommende Jul for en Tredjedel, inden næstfølgende Paaske for den anden Tredjedel og med Hensyn til hele Resten inden den første Fest for den glorrige Jomfrus Himmelfart.
Og for at alt det ovennævnte kan staa ved Magt, har vi ladet det nedskrive og offentliggøre ved nedenstaaende Notar Vilhelm og bekræfte med vort Segl. Denne Dom blev afsagt og forkyndt i skriftlig Form i Staden Lübeck ved nævnte Herr Kardinal i Nærværelse af de fornævnte Herrer Ærkebispen, Bispen, Prælaterne og de gejstlige og Herrerne Henrik, Scholastikus, Herman Kantor, Wolpod Kammermester, Nicolaus Præst og Magister Alexander, Kanniker i Lübeck, Johannes Provst og Martin Præst paa Rügen i Roskilde Stift, Niels kaldet Vind, Kannik i Roskilde, Magister Odo Læge, Kannik ved S. Géry i Cambrai, Johannes, Magister Milos Søn, Kannik i Breslau og Herr Johannes Præst, Kannik i Poznan, nævnte Herr Legats Kapellaner, Herrerne Jens, fornævnte Ærkebiskops Broder, og Henrik, Borger i Lübeck, og mange andre Vidner, der særlig er tilkaldte til dette Formaal og opfordrede dertil under det Herrens Aar 1267 i Septembermaaned den 10. Dag i den 11. Indiktion i 3. Aar af Pave Clemens 4.s Pontifikat. Og jeg Vilhelm af Alise, offentlig Notar med den hellige romerske Kirkes Myndighed, var nærværende ved Afsigelsen af fornævnte Dom, og jeg nedskrev den paa Befaling af fornævnte Herr Kardinal Guido, det apostoliske Sædes Legat, og med hans Myndighed, og jeg udfær digede den som offentligt Dokument og satte efter Opfordring mit Mærke paa den.