In eundem modum . . preposito et capitulo Upsalensibus. ♦ Diuine sapientie etcetera ut in superiori usque imminere/ ac ad personam dilecti filii Saceri prepositi Lundensis in archiepiscopum Upsalensem electi pro suis laudabilibus meritis etcetera uerbis competenter mutatis usque incrementa. ♦ Rogamus itaque uniuersitatem uestram etcetera usque mandantes. quatinus eundem electum uestrum cum ad uos peruenerit admittentes ylariter et deuote/ ac sibi tanquam pastori uestro debitam obedientiam et reuerentiam impendentes/ eius salubribus mandatis et monitis efficaciter intendatis. ita quod mutuo inter uos et ipsum spirituale possit habundare gaudium/ et optate insurgere prosperitatis augmentum. ♦ Alioquin sententiam quam idem rite tulerit (in rebelles super quo plenam sibi concedimus tenore presentium potestatem ratam habebimus et faciemus auctore domino usque ad satisfactionem condignam appel- latione remota inuiolabiliter obseruari.) ♦ Datum Uiterbii. v. kalendas octobris. anno iiio.
17 ut in superiori] cf. nr. 89 I. 2–77. 19 meritis etcetera....usque incrementa] ef. nr. 89 I. 77–26. 20 etcetera usque mandantes] cf. nr. 89 l. 26–27. 25 tulerit] derefter etcetera ms.
Paa samme Maade til ..., Provst, og Kapitlet i Uppsala. Den guddommelige Visdoms uudgrundelige Dybde som i forrige Brev indtil 'paa Grund af lang Ledighed, og da vi — efter at have raadslaaet med vore Brødre — for Dine rosværdige og fortjenstfulde Egenskaber' o.s.v. med passende Ændring af Ordene indtil 'i begge Retninger'.
Derfor retter vi vor Bøn til Eder alle o.s.v. indtil paalægger Eder indtrængende, at I med Fryd og Fromhed skal tage imod samme Eders udvalgte Ærkebiskop, naar han kommer til Eder, vise ham skyldig Lydighed og Ærbødighed som Eders Hyrde og paa virksom Vis rette Eder efter hans lykkebringende Paabud og Formaninger, saa der kan være fuldt op af Glæde mellem Eder og ham i det aandelige, og Lykken maa tage til og udvikle sig efter Ønske. I modsat Fald vil vi bekræfte den Dom, som han med Rette maatte afsige mod de genstridige, med Hensyn til hvilket vi i Kraft af nærværende giver ham Fuldmagt, og med Guds Hjælp lade Dommen overholde ubrødeligt, indtil han faar passende Erstatning, med Udelukkelse af Appel. Givet i Viterbo den 27. September i vort Pontifikats 3. Aar.