Skønt den Krænkelse og de grove Overgreb, hvormed Herr Ærkebispen af Lund og Herr Bispen af Roskilde paa mangfoldige Maader har fortrædiget os og vort Rige paa Trods af Gud og Retfærdighed, hvorom de fleste i vort Rige ikke er uvidende, næppe har kunnet undgaa Eders Opmærksomhed, da I jo i samme vort Rige har kunnet erfare og høre det af mange troværdige Øjenvidner — skønt vi fremdeles føler os tyngede mod al Retfærdighed ved den Stævning, hvormed I lod os stævne til et Sted, der var usikkert og af mange Grunde mistænkeligt, samt ved den Dom, som I siges de facto at have fældet over os og vort Rige — agter vi dog i Betragtning af den Fromhed og Lydighed, som vore Forfædre, Danmarks forhenværende Konger, udviste over for vor ærværdige Moder, den hellige romerske Kirke, idet vi ønsker at følge i deres Fodspor, at hædre vor Moder Kirken og Kirkens Mænd med al Ydmyghed og Fromhed og at anstrenge vore Kræfter for at værne deres Rettigheder, saavidt vi kan med Gud og Retfærdighed. Derfor sender vi den ærværdige Fader Herr Esger, Biskop af Ribe, til Eder, mægtige Fader, med det Hverv, at han paa vore og vor elskede Moders, Fru Dronningens, Vegne med Virkning skal tilbyde og stille fornævnte Ærkebisp, Biskop og deres Emhedsbrødre, al den Sikkerhed, som vi efter Loven er pligtige at stille dem, at de kan vende tilbage til deres Kirker og Embeder og rejse gennem deres Provinser, skønt vi ikke har fordrevet dem eller ladet dem fordrive, og denne Sikkerhed er vi villige til at yde dem paa virksom Maade, dog at Ærkebispen og Bispen ikke maa føre udenlandske Personer ind i vort Rige, hvoraf eller ved hvis Virksomhed vort Rige kan komme i Oprør eller udsættes for Forstyrrelser. Og denne Sikkerhed beder vi ogsaa om fra Modpartens Side af Ærkebispen og Bispen for os og vore. Fremdeles skal der fra vor og deres Side blandt Rigets Indbyggere udnævnes kloge og gode Mænd, der med Gud for Øje og efter nøje Prøvelse af begge Parters Klagemaal kan bringe Afgørelse i Sagerne paa rette Maade, bistaaet af Eders Naade og Forsyn. Men hvis fornævnte Ærkebiskop og Bispen nægter at forsøge eller gaa ind paa det, som ovenfor er fremstillet, saa beder vi ydmygt Eder, vor Fader, om at I vil værdiges at fri os og vort Rige fra deres idelige Overgreb, derved at I efter Retfærdighedens Krav tilbagekalder den Dom, som I siges de facto at have fældet over os. I modsat Fald føler vi, at vi paany fortrædiges, navnlig da vi ikke kan gøre mereN for at bevise vor Uskyld (end at tilbyde Afgørelse ved Nævninger), og vi appellerer derfor atter skriftligt til Pavestolen, hvorhos vi ved dette Brev fornyer de tidligere indgivne Appelskrivelser.