Waldemarus dei gracia rex Sueuorum nobilibus uiris dominis Aluerico Erling sun et Øthæn Æstætorn salutem et caritatis uinculum quod non tepuit nec tepebit ♦ Noueritis quod lator presentium Godekinus nobis attinet et nostre uille Malmoghæ iure hereditario bono patrimoniali ♦ Rogamus igitur uos quatinus cum contra uos in nullo deliquimus dictum latorem cum suis bonis pace tranquilla circa uos et et uestros transire faciatis causa nostri.
Valdemar, af Guds Naade de Svenskes Konge, til de velbyrdige (Mænd) og Herrer Alf Erlingsen og Audun Hestekorn, Hilsen og Ønsket om, at Kærlighedens Baand, der ikke er kølnet, ikke vil kølnes.
I skal vide, at nærværende Brevfører Gødike hører til os og vor By Malmø som ved Arveret er vort Fædrenegods. Vi beder Eder derfor om, at I — da vi ikke har forset os mod Eder i nogen Henseende — for vor Skyld lader nærværende Brevfører rejse med sit Gods i Ro og Fred for Eder og Eders Mænd.
Dateringen 1267–77 er sket i Lüb. UB. l.l. og gentages af Reg. Dan., idet man antager, at brevet er udstedt indenfor kong Valdemars regeringstid. Alf Erlingsen har dog sandsynligvis været for ung til at spille nogen politisk rolle indenfor det nævnte tidsrum (cf. f. eks. Bull i Norsk Biogr. Leksikon s. v.), og brevet maa henføres til en noget senere periode. Det er sandsynligvis affattet under Norges kaperkrig med Hansestæderne (først og fremmest Lübeck) 1284–85, under hvilken Alf Erlingsen var den mest fremtrædende person i Norge. Det er ogsaa karakteristisk, at brevet findes opbevaret i Lübeck; det slutter sig paa denne maade meget nøje til brevet Dipl. Dan. II, 3 nr. 86, der har et lignende indhold og er overleveret under de samme omstændigheder.