Ericus dei gracia Danorum Slauorumque rex. omnibus presens scriptum cernentibus in domino salutem ♦ Cum propter breuem hominum memoriam de hiis que racionis geruntur studio multociens emergit calumpnia aduersus obliuionis dispendium non absque diuine dispensacionis instinctu prudentum cautela scripture clipeum adinuenit\ ♦ Idcirco tenore presencium constare uolumus presentibus et futuris quod nos dilectis nobis uiris religiosis canonicis de Eppleholt. uillicos suos et colonos possessiones et uniuersa bona tam in ciuitate quam extra ciuitatem eis attinencia ab expedicionis grauamine inpeticione exactoria. omnique onere et solucione iuris regii libera dimittimus penitus et exempta\ prohibentes districtius per graciam nostram ne quis ipsos super huiusmodi emunitatis et libertatis gracia sibi a nobis indulta aliquatenus inquietet ♦ Quod qui facere presumpserit regiam non effugiet ulcionem ♦ In cuius rei testimonium presentes litteras sigillo nostro duximus roborandas. ♦ Datum Sighersløff anno domini mo cco lxviiio septimo idus iunii.
18: jf. Dipl. Dan. II 4 nr. 40. 77.
Erik, af Guds Naade de Danskes og Venders Konge, til alle, der ser dette Brev, Hilsen med Gud.
Da der paa Grund af Menneskenes kortvarige Hukommelse ofte opstaar Trætte om det, der sker i Rettens Tjeneste, har vise Mænd i deres Fremsynethed, dog ikke uden at være tilskyndet dertil ved guddommelig Styrelse, opfundet Skriftens Værn mod de Tab, som Glemsel volder. Derfor vil vi, at det skal være vitterligt for nulevende og tilkommende, at vi tilstaar de fromme Mænd, vore elskede Kanniker i Æbelholt, deres Bryder og Landboer, deres Besiddelser og alle deres Ejendomme, der saavel i som uden for Købstaden tilhører dem, frie og fuldstændig undtagne at være for Ledingsbyrde, Ombudsmandens Krav og enhver Byrde og Afgift, der er vor kongelige Ret, idet vi under Trusel om vor Naades Fortabelse paa det strengeste forbyder, at nogen paa nogen Maade besværer dem i Anledning af den Immunitet og Frihed, som vi naadigt har skænket dem. Hvis nogen drister sig til at gøre det, skal han ikke undgaa vor kongelige Hævn. Til Vidnesbyrd om dette har vi ladet nærværende Brev bekræfte med vort Segl. Givet i Sigerslev i det Herrens Aar 1268 den 7. Juni.