Til Menighederne i Danmarks Rige.

Den frelsebringende Lydigheds Dyd har ved Guds Naade saa stor Magt over vore elskede Sønner Franciskanerbrødrenes Sind, at de glæder sig ved med beredvillig Hengivenhed at udføre det, som de erkender at være rigtigt for Klosterfolk, gudvelbehageligt og ønskeligt for det apostoliske Sæde, idet de for Guds Skyld saaledes fuldstændig opgiver sig selv og hvad deres er, at de uden Modstand tager den hellige Lydigheds Aag paa sig, intet beholder tilbage af Egenvilje, men virkningsfuldt stræber efter at øve deres milde og ydmyge Klostersind, som de viser ved Aflæggelsen af den verdslige Dragt. Dette kan blandt andet klart ses deraf, at — da vor elskede Søn Guido, Kardinalpresbyter ved S. Lorenzo in Lucina og dengang det apostoliske Sædes Legat i de Egne, af visse Aarsager havde lyst Interdikt over Danmarks Rige, — valgte, som vi ser det af deres Ansøgning, vore elskede Sønner Ministeren og Brødrene af ovennævnte Orden i Riget som lydige Sønner til deres Held at overholde Interdiktet, medens adskillige andre baade af verdensgejstlige og regelbundne ikke overholdt dette Interdikt. Men nogle Tjenere af vor elskede Konge af Danmark blev herover med Urette fortørnede paa denne Minister og disse Brødre, som de, om de var kloge, burde rose derfor, skiftede skammeligt Lovordene over deres Dyd om med nedsættende Udtryk og er ikke bange for at sige, at denne Minister og disse Brødre er banlyste og Forrædere mod Konge og Rige, idet de hindrer dem i at kunne bringe til Udførelse den Korstogsprædiken, som til Hjælp for det hellige Land er overdraget dem i dette Land af fornævnte Sæde. Men ikke engang hermed har de ladet sig nøje, men de skal ogsaa i dumdristig Forvovenhed have forbudt i nogle Dele af Riget, at nogen maatte driste sig til at overvære disse Brødres Prædikener eller give dem Almisser, med Tillæg af en bestemt Straf derfor. Og naar saa de troende i de Egne unddrager sig deres sædvanlige Fromhedspligt overfor Ministeren og Brødrene og ikke sørger for at give dem Almisser, som de plejer, saa følger deraf med Nødvendighed, at Ministeren og Brødrene bliver nødt til at drage bort fra Riget, hvilket ikke kan ske uden Vanære for Riget og dets Indbyggere, eller til at bryde Interdiktet, hvilket ikke kan ske uden Krænkelse af os og fornævnte Sæde. Da nu fornævnte Minister og Brødre ikke af os har kunnet — som de heller ikke burde kunne — opnaa den Naadesbevisning, som de indtrængende har bønfaldet os om, med Hensyn til Ophævelse af Interdiktet, undskylder vi Ministeren og Brødrene paa dette Punkt hos Eder, oprigtige og ivrige Brødre, og retter vor Bøn og Opfordring til Eder alle, idet vi til Eders Synders Forladelse indtrængende paalægger Eder, at I klogt skal erkende, at Ministeren og Brødrene ikke derved, at de til Gavn for den frelsebringende Lydighed, hvortil deres Orden forpligter dem, overholder Interdiktet, bør lide nogen Slags Overlast, men snarere prises, som de har fortjent, og at I ikke derfor skal unddrage dem Eders sædvanlige fromme Gaver, men af Ærbødighed for Gud, det apostoliske Sæde og os have dem kraftigt anbefalede i Herren og vise Eder gunstige og bevaagne overfor dem med frivillig Ydelse af Almisser og andet, de nødvendigvis trænger til, saaledes at I derved af ham, der gengælder alt godt, kan faa den Løn, hvormed han lønner sine troende for deres Gerninger, og vi derved med Rette kan anbefale Eders Fromhed.