Aaret 1269 efter Guds Byrd, den 26. Juni, er af den højbaarne Herr Erik, de Danskes Konge, Søn af den Herre Kong Kristoffer, i nævnte Herre Kong Eriks 12. Regeringsaar, følgende Love og Bestemmelser givet Borgerne i Ribe paa Hoffet i Nyborg og bekræftet med den Herre Kongens Segl, idet Rigets bedste Mænd gav deres Samtykke dertil.

<1> Naar nogen inden for vor Stads Markeskel uden Grund dræber en Mand og bliver overbevist derom, skal han have sit Liv forbrudt; hvis han flygter, skal han miste sin Fred, og hans Frænder skal intet betale for ham.

<2> Naar nogen i vor Stad, i et Hus eller paa Gaden, ved Nat eller Dag, dræber en Mand og ikke bliver grebet paa fersk Gerning, skal 12 Naboer fra begge Sider af det Sted, hvor der er sket Manddrab, stævnes for Fogeden og Raadmændene for at træffe Afgørelse om Manddrabet, og de er forpligtede til at udfinde, hvem der er skyldig i hans Død, og hvis nogen af de tolv ikke vil deltage i Afgørelsen, skal de betale 40 Mark Penge til Fogeden og Staden, af hvilke Halvdelen skal tilfalde Fogeden og Halvdelen Staden. Men hvis de 12 ikke kan blive enige, skal Flertallet gøre Udslaget, og hvad det under Ed beslutter, skal være gyldigt. Og hvis nogen af dem handler herimod og uretfærdigt, skal han straffes med 40 Mark og ikke mere have Adgang til at dømme og vidne.

<3> Naar nogen øver Vold imod en Kvinde og bliver overbevist derom med de 12 nærmeste Naboer der, hvor Voldtægten fandt Sted, skal han have sit Liv forbrudt.

<4> Naar nogen gæster anden Mand med en væbnet Skare og øver Vold imod ham og opbryder hans Hus og vil saare Husbonden eller hans Svende uforskyldt, og Husbonden paa Grund af Fare for sit Liv forsvarer sig, og Sagsøgeren sammesteds bliver saaret, saa skal han være udelukket fra Erstatning og Bøde, uanset hvilken Skade han derved har lidt. Men hvis nogen med Vold og Magt trænger ind i anden Mands Hus og handler ilde med ham i hans eget Hus, skal han, hvis han bliver overbevist med 8 gode Mænd, der har Bopæl i Staden, eller med 8 gode Mænd og uberygtede Naboer, som var tilstede, bøde 40 Mark Penge til Husbonden, 40 Mark Penge til Fogeden og ligesaa til Staden.

<5> Naar nogen saarer anden Mand med dødbringende Vaaben og bliver overbevist derom med 8 gode Mænd, der har Bopæl i Staden, er det Ret, at hans Haand afhugges, medmindre der med den skadelidtes Samtykke gennem Fogeden og Raadmændene kan stiftes venskabeligt Forlig imellem dem.

<6> Naar nogen Borger bærer Vaaben paa sig, undtagen naar han efter at have haft Forretninger udenfor Staden vender hjem til sit Herberg, og bliver paagrebet med dem, skal han bøde en halv Mark Penge til Fogeden og ligesaa meget til Staden. Men hvis det er en fremmed Gæst, skal han, saasnart han kommer til sit Herberg, give Vaabnene i Forvaring hos sin Vært; hvis han derefter bærer dem paa sig, skal han bøde Fogeden en halv Mark Penge og Staden ligesaa meget, eller han skal med Haanden paa Relikvierne rense sig for at have været vidende om, at det var forbudt. Fremdeles skal Husbonden fortælle den fremmede Gæst, at det er forbudt at bære Vaaben i Staden; hvis han undlader det, skal han betale Byen en halv Mark Penge og Fogeden ligesaa meget. Men hvis den fremmede Gæst trods Paamindelse alligevel bærer Vaaben, skal hans Haand gennembores med samme Vaaben, det være sig en Dolk, et Sværd eller et Spyd.

<7> Ingen af vore Borgere — de være ved deres Fornufts Brug eller ligge paa deres yderste — maa testamentere eller sælge urørligt Gods, beliggende i vor Stad, til Kirker eller Klostre, Bisper eller Riddere. Men hvis nogen vil testamentere (saadant Gods), skal han sælge det til sine Medborgere for Penge og testamentere disse til Kirker eller Klostre. Den som bryder dette, skal betale Staden 6 Mark Penge og Fogeden 6 Mark Penge, og alligevel skal det urørlige Gods sælges til Borgerne.

<8> Naar nogen bryder, hvad Staden har forordnet at overholde, skal Raadmændene dømme herom, og hvad Bøde der end maatte blive vedtaget, skal Staden oppebære Halvdelen og Fogeden Halvdelen.

<9> Naar nogen med Overlæg slaar anden Mand med Stok, skal han, hvis den slagne undslipper Døden, miste sin Haand; men hvis den slagne dør deraf, skal han, som slog ham, have sit Liv forbrudt. Men hvis han ikke bliver grebet paa fersk Gerning og nægter, skal han — hvis han kan — værge for sig ved tolv Mand, der bor ved det Sted, hvor Slagsmaalet foregik.

<10> Men hvis nogen bliver stævnet til at træffe Afgørelse om Saarene og ikke indfinder sig, skal han straffes med tre Mark. Paa samme Maade skal der forholdes ved Røveri.

<11> Hvis der pludselig opstaar Trætte eller Strid mellem to Mænd paa Gaden eller paa en offentlig Plads eller maaske ved Drikkelag, og de der griber Knipler og Stokke til gensidig Legemsbeskadigelse, og det kan godtgøres ved to gode Mænd, som var tilstede, at det ikke skete efter forudgaaende Overlæg, men saa at sige i Hidsighed, skal (Fredsforstyrreren) betale den skadelidte 6 Mark Penge, Staden 6 Mark Penge og Fogeden 6 Mark. Men hvis det kan godtgøres ved gode Mænd, at der forinden var Strid imellem dem, og den ene havde lagt Baghold for den anden og saaret ham, skal han, hvis den skadelidte redder Livet, betale ham 40 Mark Penge, og ligeledes Staden og Fogeden 40 Mark; men hvis han dør deraf, skal han have sit Liv forbrudt.

<12> Naar nogen giver anden Mand en Kindhest eller paa offentlig Plads eller paa Gaden eller hvorsomhelst ellers i Staden uden Grund støder voldeligt til anden Mand, skal han, hvis det kan godtgøres ved to gode Mænd, der var tilstede, betale den skadelidte 3 Mark, Fogeden 1 Mark og Staden 1 Mark.

<13> Hvis nogen under Trætte med anden Mand kalder ham Tyv, Røver, Falskner, Meneder, Morder, liderlig, Horeunge eller Løgner til Skam og Vanære for ham, og ikke kan bevise, at det forholder sig saaledes, skal han godtgøre ham, som han har rettet Beskyldningen imod, 3 Mark, Fogeden 1 Mark og Staden 1 Mark. <14> Og naar Kvinder kommer i Klammeri indbyrdes, er det Ret, at de skal bære Sten om Halsen op og ned ad Stadens Gader.

<15> Naar nogen drager sit Sværd eller sin Dolk af Skeden for at saare anden Mand, eller ryster ham voldsomt, skal han, hvis han bliver overbevist om dette med to gode Mænd, der har deres Bopæl i Staden, betale den skadelidte 3 Mark Penge, Fogeden 3 Mark og Staden 3 Mark. Men den, som har villet saare anden Mand med Dolk, hans Haand skal gennembores med Dolken.

<16> Naar nogen i vor Stad bliver overbevist om en høj Sag, som gælder Halsen, og flygter, skal han miste sin Fred, hvor han end kommer og bliver paagrebet. Og naar nogen bliver forvist og har frasvoret sig Borgerskab og atter vender tilbage uden Raadmændenes Tilladelse, skal han have sit Liv forbrudt.

<17> Hvis nogen her tager en Kvinde til Ægte og andetsteds har haft en Ægtehustru, som han har forladt, skal han, hvis han bliver overbevist om det, give Afkald paa den sidste og være uden Del i hendes Ejendom, men udjages af Staden og for sin skændige Gerning betale sin halve Formue til Fogeden og Staden. Men hvis nogen lokker anden Mands Ægtehustru og tager hans Gods og flygter fra Staden med hende, skal han, hvis han bliver paagrebet, have sit Liv forbrudt.

<18> Naar nogen i Handel udgiver ikke lødigt Sølv, og Møntmesteren erklærer, at det er falsk, men han forsikrer, at han har faaet det ved sine Handeler, da er han nærmere til at værge sig end Møntmesteren. Men hvis han med Vidende har givet falskt Sølv ud og bliver grebet i det, skal han have sit Liv forbrudt. Hvis en Bonde i Uvidenhed bliver grebet med falske Penge, skal han bøde Staden 1 Mark Penge og Fogeden 1 Mark Penge. Og den, som bliver grebet ved Ambolt og Blok, skal straffes paa Livet.

<19> Hvis nogen findes med forfalsket Honning, skal Købmanden, hvis han er en fremmed Gæst, rense sig med sine Skibsfæller. Men er det en Borger, skal han forsvare og rense sig med 12 Naboer fra begge Sider (af hans Bopæl); og hvis denne eller hin ikke kan rense sig, skal han have sit Liv forbrudt, og Honningen skal brændes og fortæres af Ilden, det samme skal ske med forfalsket Voks og ligeledes med alt forfalsket, som skal ødelægges.

<20> Hvis nogen har et falsk Skæppemaal og bliver paagrebet med det, skal han bøde Staden 1 Mark Penge og Fogeden 1 Mark Penge, og Bunden i Skæppemaalet skal slaas ud og Skæppemaalet ophænges paa Torvet. Paa samme Maade skal ske med Bismere, Alen og Vægte. Men intet Skæppemaal eller Maalebaand eller Alenmaal kan blive Genstand for Klage, medmindre det paagribes under Udmaalingen. Men hvis nogen har to af dem, nemlig et større, med hvilket han modtager, og et mindre, med hvilket han maaler ud, skal han, hvis han bliver paagrebet med dem, dømmes som Tyv.

<21> Hvis nogen bliver paagrebet med et falsk Maal til Vin, Mjød eller Øl, skal han betale Fogeden 1 Mark Penge og Staden 1 Mark Penge. Og hvis han har ærligt Maal, men ikke fylder det, skal han betale Fogeden 1 Øre Penge og Byen 1 Øre Penge.

<22> Naar nogen bliver stævnet til at vidne om Sandheden i en Sag og bliver grebet i falsk Vidnesbyrd, skal han bøde Fogeden 3 Mark Penge og Staden 3 Mark, og han skal udelukkes fra Vidneførelse og aldrig senere tillades at vidne om nogen Sag.

<23> Naar nogen lægger Baghold for anden Mand ved Nat eller ved Dag, og frarøver ham hans Ejendele, skal han, hvis han bliver overbevist med 12 Naboer, have sit Liv forbrudt.

<24> Hvis nogen bliver grebet med Tyvekoster til en Værdi af en halv Mark Penge, skal han som Tyv straffes med Hængning. Men hvis Vurderingen viser mindre Værdi, da skal han have Tyvsmærke, og hvis han efter dette bliver grebet med Tyvekoster af mindre eller større Værdi, skal han hænges.

<25> Hvis nogen kalder anden Mand for Tyv og intet har grebet hos ham, skal han rense sig med 12 Naboer fra begge Sider (af hans Bopæl) og saaledes være fri (for Tiltale). Og naar en Kvinde fortjener at hænges for Tyveri, skal hun, for den kvindelige Æres Skyld, begraves levende.

<26> Hvis nogen, hvad Gud forbyde, begaar Selvmord eller bliver halshugget ved lovlig Dom, skal hans Arvinger beholde hans fulde Arv udelt. Men hvis nogen bliver hængt for Tyveri, skal Staden have den ene Halvdel af Tyvens Ejendele og Fogeden den anden Halvdel.

<27> Hvis en Mand paagribes med anden Mands Ægtehustru, er det Ret, at han af hende trækkes op og ned ad Stadens Gader ved Lemmet, og hvis det træffer sig, at Ægtemanden efter at have medtaget Vidner dræber Horkarlen eller begge i Horsengen, skal han hverken betale Erstatning eller Bøde. Og hvis en Pige mod Forældrenes Samtykke aabenlyst og af fri Vilje ulovligt tager sig en Mand, skal hun miste hele sin Formue.

<28> Naar et Tilsagn er bestemt og givet for Raadmændene eller for de Mænd, der blot er udpegede til Raadet, skal samme Tilsagn overholdes som gyldigt, og hvis de Raadmænd, i hvis Nærværelse Tilsagnet er givet, træder frem for de andre Raadmænd med Forsikring om, at det Tilsagn er sandt og er gaaet saadan for sig, saa skal Tilsagnet holdes for retsgyldigt saavel af dem, som da først paahørte det, som af dem, der tidligere havde paahørt det.

<29> Hvert Aar skal der skiftes Raadmænd, saaledes at 4 af de tidligere Raadmænd skal blive tilbage i Embedet i det Aar og først fratræde i det andet AarN.

<30> Hvis nogen forser sig mod Raadmændene eller deres befuldmægtigede uden Skyld fra deres Side, i Ord eller Gerning, og bliver overbevist derom med to gode Mænd, som var til Stede og hørte derpaa, skal han bøde dobbelt, det vil sige betale dem mere i Bøde, end hvis det drejede sig om en anden Mand, og desuden skal han som Tegn paa Ærbødighed give hver af Raadmændene en halv Mark.

<31> Naar nogen taler imod Raadmændenes og Fogedens Ordre og ikke vil rette sig efter den, skal han bøde Staden 3 Mark og Fogeden 3 Mark, og ikke desto mindre rette sig efter den af dem forinden givne Ordre.

<32> Enhver Sag, som Raadmændene bliver enige om med Fogeden, skal overholdes som gyldig og retskraftig uden nogen Protest fra Borgere eller andre.

<33> Naar nogen raaber op paa Tinge eller fremfører en Sag dér uden Raadmændenes og Fogedens Tilladelse, skal han bøde Fogeden og Staden 1 Øre Penge.

<34> Naar Raadmændene sender Stadens Bud til nogen for at oppebære de Bøder, han har paadraget sig, og han ikke frivilligt betaler ham, men nægter, skal han bøde Fogeden 1 Øre Penge og Staden 1 Øre Penge. Men hvis Raadmændene personligt indfinder sig for den Slags Overtrædelser og vender tomhændede tilbage, skal han bøde Fogeden 1 Mark og Staden 1 Mark.

<35> Naar nogen af Raadmændene aabenbarer Raadets Planer, en saakaldt Raadsrøber, eller sælger Stadens Retshaandhævelse for Penge, skal han, hvis han bliver overbevist om det, udstødes af Raadet og aldrig senere tages til Raadmand.

<36> Naar nogen bygger paa egen Grund, og anden Mand ved et Uheld eller et Tilfælde, uden nogens Indgriben rammes af Skade fra den Bygning, skal Ejeren af Bygningerne ikke være pligtig at svare den skadelidte nogetsomhelst.

<37> Hvis nogen af en hvilkensomhelst Grund gaar ind i anden Mands Hus, og dér paa hvilkensomhelst Maade bliver saaret af et Trækdyr eller Kvæg eller en Hund, er Husets Herre ikke pligtig at udrede den skadelidte noget.

<38> Hvis Kvæg eller Trækdyr eller Hest, hvilke Dyr man lovligt kan holde, saarer nogen Mand dødeligt, skal Ejeren have Valget imellem at udlevere ham det Stykke Kvæg som Bøde eller at beholde det og bøde den skadelidte g9 Mark Penge. Og hvis det samme atter hænder med samme Dyr, skal han bøde den skadelidte 18 Mark, Fogeden 6 Mark og Staden 6 Mark.

<39> Hvis Kvæg tilføjer nogen Mand Saar uden varig Skade, skal Ejeren enten overlade det Stykke Kvæg og skille sig af med det til den skadelidte, eller han skal bøde ham 2 Mark. Men hvis det samme atter hænder med samme Dyr, skal han bøde den skadelidte 4 Mark og Fogeden 3 Mark og Staden 3 Mark.

<40> Naar nogen raner nogen Ting fra anden Mand uden dennes Samtykke og Vilje, skal han, hvis han bliver overbevist med 2 gode Mænd, som var tilstede, bøde ham 3 Mark, Fogeden 1 Mark og Staden 1 Mark.

<41> Hvis nogen klager over anden Mand, fordi han har lidt Skade gennem ham, skal denne fastsætte TabetN og give ham Erstatning, eller han skal rense sig ved egen Ed alene, aflagt paa Relikvierne.

<42> Hvis en af Borgerne uden for Staden uden Skyld maatte blive Genstand for Overlast fra anden Mand, og efter at være vendt tilbage rejser Anklage mod sin Medborger for at være den skyldige, skal denne give den skadelidte Erstatning eller med Ed bekræfte, at det ikke er sket ved hans Skyld.

<43> De, som skal bevise eller aflægge Vidnesbyrd om det sande Forhold i en stor Sag, skal have deres Bopæl indenfor Byens Befæstning; hvis de ikke har det, kan de ikke vidne.

<44> Brud paa den Fred, som kaldes Guds Fred, og BlodsudgydelseN kan bevises ved hvemsomhelst, blot de er uberygtede Mænd og som Vidner paahørte Sagen.

<45> Naar en Mand aflægger en Tilstaaelse paa Tinge, kan han ikke med nogen Ret rense sig derfor, naar baade Fogeden og Raadmændene har hørt derpaa og 2 gode Mænd, der har Bopæl i Byen, har aflagt Ed derpaa, selvom ogsaa det drejer sig om hans Hals.

<46> Naar nogen rejser Klage mod anden Mand for en eller anden Sag, og den anden nægter for Fogeden og Raadmændene, men ikke vil aflægge Ed paa det og hellere vil betale end sværge, skal han betale Fogeden 2 Øre Penge og Staden 2 Øre Penge, fordi han først nægtede.

<47> Naar nogen laaner en anden Mand noget, og det ved en eller anden Hændelse gaar til Grunde, er denne med Ed pligtig at betale hamN.

<48> Naar nogen giver anden Mand en Ting i Forvaring eller sætter en Ting i Pant og Tingen gaar til Grunde, skal denne med sin egen Ed alene, aflagt paa Relikvierne, rense sig for, at Tingen er gaaet til Grunde ved Forseelse eller Forsømmelighed fra hans Side.

<49> Naar nogen vil sælge sine Ejendomme, skal han under Medtagelse af 2 gode Mænd, som har Bopæl i Byen, første, anden og tredie Gang paa Tinge tilbyde dem til sine Slægtninge, og hvis disse vil købe og tilbyde ligesaa meget derfor som fremmede, saa skal de have Ret til at købe; men hvis de ikke vil, saa skal det tillades ham at sælge til hvem han vil efter Stadens Ret.

<50> Naar nogen har Ejendomme, hvoraf der betales Leje aarligt, og han, som har lejet dem, ikke betaler Lejen inden 15 Dage efter Betalingsfristen, nemlig efter St. Hans Dag og St. Andreas Dag, skal han, hvis Husbonden vil klage over ham, betale Husbonden 4 Ørtug, Fogeden 4 Ørtug og Staden 4 Ørtug.

<51> Naar nogen lejer anden Mands Hus og flytter ind, og Huset senere brænder ned, er han pligtig at betale Leje for et halvt Aar, og hvis han har boet mere end et halvt Aar i Huset, er han pligtig at betale Leje for et helt Aar. Hvis nogen vil sætte anden Mand ud af et lejet Hus, skal han, som har lejet det, med sin egen Ed alene, aflagt paa Relikvierne, kunne beholde det for et Aar, hvis han er flyttet ind for at bo i Huset. Men hvis han ikke er flyttet ind, skal Husets Ejer have Medhold.

<52> Naar nogen vil besætteN en andens Ejendele og ikke kan faa Fogedens Bud med, skal Besættelsen, hvis han har taget 2 gode Mænd med sig, staa ved Magt, indtil han kan sikre sig Tilstedeværelsen af Fogedens Bud. Og hvis nogen vil besætte en Ting, skal han begive sig til den Gaard, hvor Tingen er, og da skal Besættelsen staa ved Magt.

<53> Naar to Mænd er Ejere af eet Hus og ikke vil eller kan bo sammen der, er det ikke nødvendigt, at de sælger eller nedbryder det, men den ene kan blive i Huset et Aar eller to, som de vil, og derefter den anden efter Tur.

<54> Naar nogen ved Nattetid strejfer om i Stadens Gader og bliver grebet af nogen og tilbyder den, der griber ham, Penge og ikke bliver ført for Dommeren og Raadmændene, og dette kan bevises, skal den, der har grebet den anden, betale Fogeden 6 Mark og Staden 6 Mark.

<55> Naar nogen har udbetalt en HelligaandspenningN i Nærværelse af to gode Mænd, der har deres Bopæl i Byen, ved Indgaaelse af en Kontrakt eller en Handel, og hvis en af dem fortryder Købet, førend man er gaaet hver til sit, kan han tilbagegive Helligaandspenningen eller faa den igen; men hvis de er gaaet hver til sit, kan ingen af dem gøre det.

<56> Naar en Dreng under ni Aar skader anden Mand, saa Blodet flyder, skal Drengen intet bøde Staden eller Fogeden, undtagen i Tilfælde af Manddrab, hvorfor han er pligtig at bøde.

<57> Naar nogen vil bygge en Svinesti eller en Hemmelighed, er det ham ikke tilladt at bygge nærmere Gaden end i 5 Fods Afstand, eller nærmere sin Nabo end i 3 Fods Afstand, eller nærmere Kirkegaarden end 7 Fods Afstand eller 5 Fods, hvis det er nødvendigt.

<58> Alle vore Borgeres Grunde, udenfor som indenfor Staden, skal skødes paa almindeligt Ting i Nærværelse af Fogeden og Raadmændene. Og naar nogen har haft saaledes skødede Ejendomme i fredelig Besiddelse i Aar og Dag, skal det ikke være tilladt nogen, som i den Tid bor indenfor Staden, paa nogen Maade for Fremtiden at anfægte disse Besiddelser, men der skal vindes Hævd i Løbet af et Aar. Men naar nogen har haft (saadan Ejendom) i fredelig Besiddelse i 3 Aar, skal det ikke være tilladt nogen, der i den Tid har opholdt sig i Kongeriget eller udenfor Kongeriget, at anfægte den.

(<59> Naar nogen bliver stævnet for Raadmændene og ikke indfinder sig ved første Stævning, skal han betale Staden en halv Øre Penge og Fogeden en halv Øre Penge; hvis han ikke indfinder sig ved anden Stævning, skal han betale Staden 1 Øre og Fogeden 1 Øre Penge; men hvis han ikke indfinder sig ved den tredie Stævning, skal han betale Staden 2 Øre og Fogeden 2 Øre Penge, og han skal betragtes som skyldig i den Sag, som er rejst imod ham. Og Stadens Bud er pligtig at stævne dem.

<60> Naar nogen anlægger Sag mod anden Mand for et Tilgodehavende paa ti Mark Penge eller derunder, er han, hvis det er vitterligt ved 2 gode uberygtede Mænd, som har saa meget Formue, at de kan svare for Tilgodehavendet, pligtig at betale inden 15 Dage, hvis han ikke har villet det forinden. Men hvis nogen anlægger Sag mod anden Mand for et Tilgodehavende, der overstiger 10 Mark Penge, er han, hvis det er vitterligt ved 2 gode Mænd, der har Bopæl i Staden, og hvis Formue og Bolig er saa stor, at de kan svare for det Tilgodehavende, hvorom Trætten drejer sig, pligtig at betale inden 15 Dage, hvis han ikke har villet det forinden, og hvis han svigter ved Betalingsfristen og ikke betaler sin Gæld, eller ogsaa hvis han ikke overdrager ham Ejendom af lige Værd med Gælden, skal han inden nævnte Frist betale Staden 4 Ørtug og Fogeden 4 Ørtug. Lige ledes er dette Tilfældet, hvis Sagen om samme Tilgodehavende (paany) rejses paa nærmest følgende Ting og paa det næste igenN. Men hvis han ikke har betalt inden det tredie Ting, erklæres han for dømt og berøvet og udelukket fra enhver Ret, og skal bøde ham, som har fældet ham, 1 Mark, Fogeden 1 Mark og Staden 1 Mark. Men hvis han heller ikke saa sørger for at betale sin Gæld, skal Fogeden og Raadmændene have fri Myndighed til at holde ham i Fængsel, indtil han har betalt sin Gæld.

Disse ovenfor skrevne Love og Rettigheder giver vi Erik, af Guds Naade de Danskes og Venders Konge, de nævnte Borgere i Ribe og bekræfter dem ved dette Brev, idet vi giver dem dette Brev under vort Segl til Vidnesbyrd herom. Givet fornævnte Aar, Dag og Sted.