Erick Aff Gudtz Naade Hertug Vdj Judland, Alle Som Seer denne Neruerindis Skrifft, yndske wj Salighed I Wor Herre Jhesu Christo, ♦ Alle Sagers Vitterlighed Erre Jo detz stadfesteligere, om de med skrifftelig windesbiurd Euindeligen stadfestes, ♦ Thi wille wj att alle skulle wide, att wj med dette vortt Breff wnde og stadfeste worre Borgere vdj Faaborig, ald dend Rett og ald dend frihed, som de haffuer hafft, wdj wor Salige Herre Faders Thid, och nu med dette wortt Breff, Strengeligen Forbiude, att Jngen skall Fordriste Sig Thill, Jmod fornævnte Naade, att giøre wor Frj Borger nogen Forfang, Liggesom Hand wor Heffn og Straff will wndgaa, Thill ydermehre widnisbiurd og Stadfestelse, wiisgiører wj dette wort Breff, med wort Jndsegle. ♦ Datum anno m. cc. lxix xi dag Julj.
Erik, af Guds Naade Hertug i Jylland, til alle, som ser dette Brev, Hilsen med Vorherre Jesus Kristus.
Viden om Begivenheder anses for sikrest, naar de styrkes ved skriftligt Vidnesbyrd til evig Tid. Derfor vil vi, at alle skal vide, at vi med dette vort Brev forunder vore Borgere i Faaborg al den Ret og al den Frihed, som de har haft i vor salig Herr Faders Tid, og stadfæster den, idet vi med dette vort Brev strengt forbyder, at nogen drister sig til imod fornævnte Naade at gøre vore frie Borgere Fortræd, saafremt han vil undgaa vor Hævn og Straf. Til yderligere Vidnesbyrd og Stadfæstelse forsyner vi dette vort Brev med vort Segl. Givet i Aaret 1269 den 11. Juli.