Glorioso et illustri domino .. Danorum Slauorumque regi. ac inclite domine .. regine ipsius genitrici. aduocatus. consilium et commune ciuitatis Lubicensis/ cum affectu sincero quicquid possunt promotionis/ obsequii/ et honoris. ♦ Uenerunt ad nos conciues nostri Henricus Lambertus et Arnoldus exhibitores presentium et significauerunt nobis. quod ipsi et Ions Ingwari filius incola terre uestre. unam apud nos conduxerint nauem a Ions Vitte de Grindoge de portu nostro processuram et iterum illuc redituram. et hoc bonorum uirorum testimonio probauerunt tam de nostra ciuitate quam de terra uestra/ ♦ Et cum Grindoge peruenissent/ rebus eorum dispositis cum ad nos redire uolebant secundum quod nauem ab ipso Io. conuenerant/ contra iusticiam et manu uiolenta dictam nauem locauit alias et eos per hoc dampnificauit ad xla marcas argenti et amplius/ quia aliam nauem habere non poterant/ et sic annum suum et tempus negociationis eorum perdiderunt. ♦ Eapropter excellenciam uestram omni qua ualemus precum instancia exoramus/ quatenus nostri beneuoli respectu seruicii/ conciuibus nostris et eciam Iohanni de terra uestra. de dampnis illatis condignam emendam fieri uestra nobilitas precipere dignetur/ cum rei ueritatem in litteris patentibus quas habent plenius cognoscere possitis. taliter in hac causa facientes amore nostri ut uestre magnificencie proinde ad specialia teneamur obsequia.
Staden Lübecks Foged, Raad og menige Almue erklærer sig over for den berømmelige og højbaarne Herr Erik, de Danskes og Venders Konge, og den berømmelige Frue Dronning Margrete, hans Moder, villige til med oprigtig Hengivenhed at fremme alt, hvad der tjener deres Fremgang, Hyldest og Ære.
Vore Medborgere Henrik, Lambert og Arnold, nærværende Brevvisere, traadte frem for os og meddelte os, at de selv og Jens Ingversen, Borger i Eders Land, af Jens Vitte fra Grenaa havde fragtet et Skib, der skulde lægge ud fra vor Havn og igen vende tilbage til samme Sted, hvilket de beviste med Vidnesbyrd af gode Mænd baade fra vor Stad og fra Eders Land. Og da de var kommet til Grenaa og — efter at have tilendebragt deres Forretninger — vilde drage tilbage til os i Overensstemmelse med de Vilkaar, paa hvilke de havde fragtet Skibet af ham, bortfragtede han mod Lov og Ret og under Volds Anvendelse det nævnte Skib til andre og paaførte dem herved et Tab paa 40 Mark Sølv og mere til, fordi de ikke kunde faa noget andet Skib, og saaledes gik hele den Tid af Aaret, paa hvilken man kan drive Handel, til Spilde for dem. Derfor bøn falder vi Eder, høje Konge, paa en saa indtrængende Maade, som vore Bønner formaar, om at Eders Højbaarenhed, af Hensyn til vore velvillige Tjenester, vil befale, at der gives vore Medborgere og Jens fra Eders Land en passende Bod for de lidte Tab, da I nøje kan erfare Sagens sande Sammenhæng af det aabne Brev, som de har, idet I i denne Sag for vor Kærligheds Skyld handler paa en saadan Maade, at vi som Følge deraf kan være Eders Stormægtighed særlige Tjenester skyldige.
Datering: Brevet er bibeholdt paa den plads, hvor det anbringes af Reg. Dan. l. l. Reg. Dan. følger Hans. UB. I 243 nr. 688 (c.1270), hvor der henvises til, at gotlandske købmænd i tiden 1267–72 led under sørøveri. Men i nærværende brev er der ikke tale om sørøveri; det handler om et kontraktbrud i forbindelse med vold. I virkeligheden kan brevet anbringes paa ethvert tidspunkt af aarene 1259–83 (med undtagelse af aarene 1261–64). Saaledes daterer Lüb. UB., der ogsaa mener det muligt, at brevet kan være rettet til kong Erik Menved og dronning Agnes, der regerede i fællesskab 1286–88.