1272

1272. 12. marts. Odense 174

Jens, biskop af Børglum, bevidner at have været tilstede, da frøken Agnes, datter af kong Erik 4. Plovpenning, erklærede, at hun af egen drift indtraadte i dominikanernes orden, at hun gav alle sine ejendomme til st. Agnete og st. Dominicus og ønskede klostertomten og kirkegaarden til Roskilde st. Agnete kloster konsekreret og sine dispositioner stadfæstet, og at han ogsaa var tilstede, da Jutta, Agnes' søster, erklærede, at hun ligeledes af egen fri vilje indtraadte i samme orden.

A: tabt – Aa: Bartholins Collectanea H 924 – Aa1–4: Langebeks Diplomatarium; Langebek 1. med overskrift Lit. orig. ex cancelleria reg. Hafniensi.

Tryk: (i udtog) Rep. nr. 401. Dipl. Dan. 2. rk. II nr. 174; DRB. II:2 nr. 174 (i oversættelse).

Tekst efter Aa:

Uniuersis Christi fidelibus ad quos presens scriptum peruenerit Io. dei gratia Burglanensis episcopus salutem in domino sempiternam. ♦ Cum ueritas lapsu temporis obliuionis nebula obduci soleat, nisi per litterarum testimonium aliqualiter perhennetur; nos qui presentes fuimus ueritati, quam negare nec uolumus nec audemus in hiis scriptis testimonium perhibemus, significantes uniuersitati uestre quod domicella Agnes quondam illustris regis Danorum domini Erici felicis memorie filia, quintum decimum annum etatis agens, cum in habitu sororum ordinis fratrum predicatorum quem de discreto uiro fratre Hermanno dicti ordinis domini pape penitentiario et capellano receperat per annum et amplius religiose conuersata fuisset interrogata puplice per uenerabilem patrem dominum Thuconem, Arusiensis ecclesie antistitem, qui super fundatione noui monasterii per dictam domicellam edificandi recenter apostolicum acceperat mandatum in presentia illustris domine M. Danorum regine et aliarum quam plurium religiosarum ac secularium personarum, respondit se nulla alia causa, nisi proprie salutis intuitu, hunc habitum sponte et ex deliberatione suscepisse, ac eiusdem propositi adhuc esse, seque nec non sua omnia beate uirgini et sancte Agneti martiri et uirgini necnon beato Dominico offerendo libere presentauit petens cum instantia locum claustri ac cimiterii consecrari et ipsum locum ac omnia bona sua patrimonialia sibi suisque sodalibus quas in dei seruitio elegerat socias per dictum dominum episcopum confirmari. ♦ Similiter quando soror sua germana Iutta, que inter dictas sorores per annum a professione sororis sue memorate conuersata fuerat et uitam earum et statum diligenter probauerat, uicesimum secundum annum etatis agens predictarum sororum societatem et habitum elegit, presentes fuimus et cum se et omnia sua cum pluribus sodalibus suis deo offerendo in sinum domini regis nostri Erici spontanee manu propria scotauit et eandem scotationem pluribus astantibus personis religiosis ac secularibus per manum regiam super altare dicti monasterii sollempniter adimpleuit, in quo monasterio postmodum religiose uiuens canonica preuia electione meritis suis exigentibus locum et statum optinuit priorisse. ♦ In cuius facti euidentiam et omnium predictorum, presentes litteras sigilli nostri munimine duximus roborandas; ♦ Datum Othonie anno domini m. cc. lxx. ii. in die beati Gregorii pape.

9 Io. = Iohannes. 21 M. = Margarete.

Jens, af Guds Naade Biskop i Børglum, til alle troende kristne, der ser dette Brev, Hilsen evindelig med Gud.

Efterdi Sandheden, efterhaanden som Tiden gaar, plejer at hylles i Glemselens Taage, hvis den ikke paa en eller anden Maade foreviges ved skriftligt Vidnesbyrd, aflægger vi, der ved vor personlige Nærværelse lærte Sandheden at kende — hvilken vi hverken vil benægte eller vover at benægte — ved dette Brev vort Vidnesbyrd, idet vi erklærer over for Eder alle, at Frøken Agnes, Datter af de Danskes forhenværende Konge, den højbaarne Herr Erik, salig Ihukommelse, i sin Alders femtende Aar, da hun iklædt Dominikanerordenens Nonnedragt, som hun havde modtaget af den gode Mand Broder Herman af den nævnte Orden, Herr Pavens Pønitentiar og Kapellan, over et Aar havde levet efter Ordensreglen, offentligt blev adspurgt af den ærværdige Fader Herr Tyge, Aarhuskirkens Hyrde, der nylig havde modtaget en apostolisk Skrivelse om Grundlæggelsen af det nye Kloster, som nævnte Frøken vilde bygge, i Nærværelse af den højbaarne Fru Margrete, de Danskes Dronning, og af mange andre gejstlige og verdslige Personer, og at hun svarede, at hun ikke af nogen anden Grund, men kun med sin egen Frelse for Øje af egen Drift og efter modent Overlæg havde taget Ordensdragten, og stadig stod fast ved sit Forsæt; vi bevidner fremdeles, at hun overgav sig selv og alt sit Eje frit til den hellige Jomfru, til den hellige Martyr og Jomfru Agnete samt til den hellige Dominikus, idet hun indtrængende bad om, at Klostrets og Kirkegaardens Grund maatte blive konsekreret, og at Grunden og alt hendes fædrene Gods af den nævnte Herr Biskop maatte blive stadfæstet for hende og hendes Søstre, som hun havde valgt sig til Medtjenerinder i Guds Tjeneste.

Og da paa samme Vis hendes kødelige Søster Jutta, som havde levet blandt de nævnte Søstre et Aar, efter at hendes nævnte Søster havde aflagt Klosterløftet, og nøje havde prøvet deres Liv og Levevis, i sin Alders toogtyvende Aar valgte sig de fornævnte Søstres Samfund og Ordensdragt, var vi nærværende, ogsaa da hun gav sig selv og alt sit Eje sammen med sine mange Medtjenerinder til Gud, idet hun af egen Drift og med egen Haand skødede det til vor Herre Kong Erik og i Nærværelse af mange gejstlige og verdslige Personer højtideligt lod samme Skødning fuldbyrde ved Kongens Haand paa det nævnte Klosters Alter; siden levede hun i dette Kloster efter Ordensreglen og fik ved kanonisk Valg paa Grund af sine Fortjenester en Priorindes Stand og Stilling. Til Vidnesbyrd om dette og alt det foregaaende har vi ladet dette Brev bekræfte med vort Segl. Givet i Odense i det Herrens Aar 1272 paa den hellige Pave Gregors Dag.