forrige næste

Tekst efter Ab:

Gregorius episcopus seruus seruorum dei dilectis filiis abbati et conuentui monasterii de Loco Dei Cisterciensis ordinis, Ripensis diocesis, salutem et apostolicam benedictionem. ♦ Iustis petentium desideriis dignum est nos facilem prebere consensum, et uota que a rationis tramite non discordant effectu prosequente complere. ♦ Sane uestra petitio nobis exhibita continebat, quod clare memorie, Abel rex Datiæ ius patronatus, quod in ecclesia de Bredwath Ripensis diocesis habebat, uobis et monasterio uestro pia et prouida liberalitate donauit, prout in literis regiis inde confectis eiusdem regis sigillo munitis plenius dicitur contineri, ad id diocesani episcopi accedente consensu. ♦ Nos itaque uestris supplicationibus inclinati, quod ab eodem rege pie et prouide factum est, in hac parte ratum et gratum habentes, id auctoritate apostolica confirmamus, et presentis scripti patrocinio communimus. ♦ Nulli ergo omnino hominum liceat hanc paginam nostre confirmationis infringere, uel ei ausu temerario contraire. ♦ Si quis autem hoc attemptare presumpserit, indignationem omnipotentis dei, et beatorum Petri et Pauli apostolorum eius se nouerit incursurum. ♦ Datum apud Urbem Ueterem xv kalendas nouembris pontificatus nostri anno primo.

7 Bredwath] Bredtwath Aa1. 10 episcopi] mgl. Aa1. 14 temerario)] temeraria Aa1.

9: cf. Dipl. Dan. II 1 nr. 61.

Gregor, Biskop, Guds Tjeneres Tjener, hilser sine elskede Sønner, Abbeden og det menige Konvent i Løgumkloster af Cistercienserordenen i Ribe Stift med den apostoliske Velsignelse.

Det er rimeligt, at vi uden Indvending giver vort Samtykke til de bedendes berettigede Bønner og opfylder de Ønsker, der ikke afviger fra Fornuftens Vej, saa de naar at virkeliggøres. I den Ansøgning, I har forebragt os, udtales, at Abel, Danmarks Konge, salig Ihukommelse, fromt og klogt har skænket Eder og Eders Kloster den Patronatsret, som han havde til Brede Kirke i Ribe Stift, saaledes som det siges at staa udførligere i Kongens Brev desangaaende, der er bekræftet med samme Konges Segl, idet Stiftsbispen gav sit Samtykke dertil. Idet vi altsaa bøjer os for Eders Bønner, erklærer vi det, som af samme Konge fromt og klogt er gjort i denne Sag, for rimeligt og rigtigt og bekræfter det med vor apostoliske Myndighed og styrker det ved dette Brevs Værn. Intet Menneske maa bryde dette vort Stadfæstelsesbrev eller i ubesindig Forvovenhed gaa imod det. Hvis nogen drister sig til at forsøge det, skal han vide, at han derved vil paadrage sig Gud den almægtiges og hans hellige Apostle Petrus1 og Paulus' Vrede. Givet i Orvieto den 18. Oktober 1272 i vort Pontifikats 1. Aar.