Erik, af Guds Naade de Danskes og Venders Konge, til alle, der ser dette Brev, Hilsen med Gud.

Vi gør vitterligt for nulevende og tilkommende, at vi — idet vi følger i vore Forfædres fromme Fodspor — har tilstaaet vore elskede Munke i Esrom den Frihed, at de maa have deres Bryder, Landboer og Gaardsæder og deres Jorder og Besiddelser, som de har erhvervet fornylig og i fordums TidN, fri og undtagne at være for Ledingsbyrde, Ombudsmandens Krav, Inne, Stud og de øvrige Ydelser og Byrder, som er vor kongelige Ret. Vi tillægger samme Munke den særlige Naade, at deres fornævnte Bryder og Landboer saavel for Forseelser, der medfører 40 Marksbøder, som for dem, der medfører lavere Bøder til os, ikke skal svare andre end dem. Derfor forbyder vi strengt, at nogen af vore Fogeder eller Ombudsmænd eller deres Stedfortrædere drister sig til paa nogen Maade at besvære de nævnte Munke eller nogen, der hører dem til, i Anledning af denne Frihed, som vi naadigt har givet dem. Den, der i ubesindig Forvovenhed forsøger dette, skal utvivlsomt ikke undfly vor kongelige Hævn. Til Bevis for dette har vi givet dem dette Brev og til yderligere Stadfæstelse forsynet det med vort Segl. Givet i Søborg i det Herrens Aar 1273 St. Hans Aftens Dag paa Herr Kongens Befaling i Nærværelse af Herrerne Jens, Provst paa Falster, Ingemar Skjalg og Jon Reb.