In Christo sibi karissimo fratri. A. priori prouinciali fratrum ordinis predicatorum. prouincie Dacie. frater Iohannes fratrum eiusdem ordinis seruus inutilis. cumsincere dileccionis affectu. ♦ Sacre religionis plantarium. ut fructus uberiores afferat. et diuino gustui offerat dulciores. non solum conuenit salutaribus monitis et exhortacionibus irrigari. uerum eciam ad id manum diligentis cultoris exquirit. oportune discipline studio frutices humane infirmitatis. que in ipso interdum pululant sollicicius precidentem. ne si quod absit. cuiusquam neglectu in ramusculos periculose succrescerent impedirent damnosius. pro cuius profectu laboratum est diucius et sudatum/ ♦ Ecce karissime. diuine pietatis immensitas. que peccatores ueniens saluos facere neminem uult perire. et desiderans sibi offerri populum acceptabilem non habentem maculam neque rugam. nouissimis diebus beatissimos Dominicum et Franciscum tamquam diligentissimos operarios in mundum eodem tempore misit similique officio destinauit. quorum uterque fulgore sancti spiritus illustratus et calore succensus. ut sibi filii paterna imitantes uestigia nascerentur. ordinem instituit. cuius professores potentes opere et sermone contra potestates aereas. sub assumpte professionis signis salutiferis colluctantes. hostium audacius repellentes insultus. et deducentes ad nichilum spirituum potencias malignorum. ab errore uie sue satagerent studiosius auertere peccatores. et conuersos in uiam dirigere salutarem ♦ Uerum. quia si inter fratres utriusque professionis. qui discordantes debent ad unitatis federa reformare alicuius turbacionis materia oriretur. in eorum periculum. aliorum scandalum. et animarum multiplex dispendium redundaret. uenerabilis pater frater Ieronimus minister generalis prefati ordinis minorum. et ego. sanctissimorum patrum uestigiis inherentes. qui semper in pacis uinculo. professionibus utriusque ordinis procurarunt spiritus unitatem. quorum ex imposito nobis officio sumus licet immeriti successores. cupientes illis. per que possent incrementa uirtuosarum arborum in nostrarum religionum uiridariis impediri. oportunis prouisionibus obuiare. communi paci ac fame consulere et aliorum profectibus prouidere. communicato utriusque ordinis fratrum discretorum consilio. infrascripta duximus ordinanda. ♦ Quoniam periculosum esse dinoscitur de sanctorum meritis disputare. et amplius uel minus aliquid asserere de hiis quos coronat. nec non et temerarium multitu- dini derogare. quicumque in derogacionem sanctorum alterius ordinis. uel generalis seu uniuersalis status ipsius. scienter et puplice linguam suam presumpserit relaxare. seuerius puniatur. et nichilhominus dictum suum prout priori et gardiano illius loci ubi exinde scandalum fuerit exortum uidebitur. reuocare uel alias emendare per suum prelatum cogatur. ♦ Illud quoque sumopere est cauendum. nequis alicui nouicio zelo attrahendi eum ad suum ordinem studeat assumpte religionis egressum. et siquis sic illectus et attractus exierit. non recipiatur infra annum in ordine cuius optentu exiuit. nisi de licencia illius ordinis quem reliquid. ♦ Adhuc cum inter seruos dei qui non est dissensionis sed pacis. aut nulle sint lites habende. aut quam celerrime finiende. priores et ministri prouinciales ac eorum uicarii generales. fratribus alterius ordinis conquerentibus de fratribus sue cure commissis. non differant reddere iusticie complementum. ne propter eorundem defectum cogantur offensi cum utriusque ordinis infamia. ad exteriores iudices habere recursum. ♦ Et cum id quod in Romana curia geritur. ad noticiam uicinorum et distancium deferatur ad communem ordinum famam seruandam. procuratores utrius ordinis residentes ibidem. ad instanciam aliquorum fratrum singularium aut conuentus unius. non moueant contra alium ordinem questionem. seu a quoquam fratre moueri. aut litteras procurari permittant nisi prouincialis conquerencium cuius intererit decernere. an super illo de quo agiturinibi litigari * . procuratori sui ordinis super hoc direxerit speciales. ♦ Quia eciam ordinacionibus et inhibicionibus apostolicis est parendum. neutrius ordinis fratres. ad construccionem monasterii. ecclesie uel oratorii locum presumant assumere uicinum loc<o> fratrum alterius ordinis infra centum quadraginta cannarum spacium per sedem apostolicam pretaxatum sine ipsorum licencia et assensu. ♦ Rogamus tamen. quod ad talem graciam faciendam difficiles se non reddant. ubi ex dispos<ic>ione situacionis loci. nullum uel modicum eis preiudicium generatur. ♦ Preteria cum quisque cauere debeat ne alicui faciat quod fieri sibi nollet. nec eleccionem sepulture alicuius persone. apud fratres alterius ordinis patris. et matris. fratris et sororis personis dumtaxat exceptis. immutari nec legata eisdem relicta. diminui per se uel per alium. aliquis procurare presumat. ♦ Attendant eciam singuli. ne honori sui ordinis improuide prouidentes. in contencione et emulacione sermones preripiant. uel impediant aliorum. ♦ Insuper cum securius sit consilium. et firmius iudicium quod plurimorum sentenciis approbatur. circa obseruanciam sentenciarum. excommunicacionis et interdicti ab aliis quam a summo pontifice. et legatis sedis apostolice quibus deferendum simpliciter prolatarum que in dubium reuocantur. inter fratres utriusque ordinis collacione prehabita diligenti. requisito eciam si necesse fuerit consilio sapientum. quam cum consciencia permiserit. uniformiter obseruetur. ♦ Ceterum. quia id quod <contra> christiane fidei relig<i>onem committatur. in omnium noscitur iniuriam redundare. inquisitores heretice prauitatis nullus impediat uel perturbet. quinpocius ipsi sibi motuo et alii eisdem in persecucione officii indefesse assistant. ♦ Cum igitur premissa uelimus exa<c>ta diligencia cum efficacibus monitis et oportunis correccionibus taliter preuidere. ut ab inchoatis sequa inueneritis. uelocius et caucius recedatur. et similia nullus imposterum audeat attemptare. ♦ Et ut predicta in fratribus uestro commissis regimini optatum celerius sorciantur effectum. ad uniuersos conuentus uestre prouincie. transscriptum presencium uestri sigilli roboratum munimine destinetis. scientes quod memoratus pater minister generalis. consimiles litteras ministris prouincialibus ordinis sui scripsit. ♦ Ualete et orate pro me. ♦ Datum Lugduni. viiio.idus nouembris.
1 A. = Absaloni. 5 ad id] id ad ms. 22 dispendium)] herefter underprikket immineret ms. 28 ac] herefter underprikket utilitati ms. 30 duximus] herefter underprikket apponenda ms.
2 seu] herefter underprikket specialis ms. – puplice] pulplice ms. 16 utrius= alterutrius. 20*) sætningens verbum (debeat ell. lign.) er bortfaldet. 23 loc(o)] locum ms. 26 dispos(icyione] disposione ms.
8 <contra)] tilf. Dipl.Suec. mgl. ms. – christiane] herefter underprikket religionis ms. – relig(iyo nem] religonem ms. 10 motuo= mutuo. 11 exa(c)ta] exata ms. 12 sequa= siqua. 13 recedatur] a efter underprikket e ms. 30 .. = Petro.
Broder Johannes, Dominikanerordensbrødrenes uværdige Tjener, til sin højtelskede Broder i Kristus Aage, Dominikanernes Provincialprior for Kirkeprovinsen Danmark, Hilsen med oprigtig Kærlighed.
For at den hellige Tros Urtegaard kan give fyldigere og for den guddommelige Tunge sødere Frugter, skal den ikke blot overrisles med frelsebringende Formaning og Opmuntring, men der kræves ogsaa til dette, at Urtegaardsmandens lugende Haand med nidkær Tugt bortskærer den menneskelige Skrøbeligheds Spirer, som ofte skyder op i Urtegaarden paa foruroligende Vis, for at de ikke — hvad Gud forbyde — ved en eller andens Forsømmelighed paa faretruende Maade skal vokse op og blive Kviste, og til stor Skade blive en Hindring for det, for hvis Fremgang der længe er slidt og stræbt. Men se, o elskede Broder: Guds grænseløse Kærlighed, som kommer for at frelse Syndere, og som ikke vil, at nogen skal fortabes, og som ønsker, at Folket skal blive velbehageligt for den, uden en Plet eller skæmmende Rynke — den har i de seneste Tider samtidig sendt de højhellige Mænd Dominicus og Franciscus til Verden som flittige Arbejdere og bestemt dem til samme Hverv; begge har de, oplyst af Helligaandens Lue og optændt af dens Glød, for at Sønner skulde fødes dem til at vandre i Fædrenes Fodspor, grundlagt en Orden, hvis mægtige Forkyndere i Gerning og Tale kunde bekæmpe de vindige Magter under Klosterløftets frelsebringende Symboler, frygtløst slaa Fjendernes Angreb tilbage, gøre de onde Aanders Magt til intet og ivrigt hige efter at føre Synderne bort fra Vildfarelsens Vej samt lede de omvendte ind paa Frelsens Sti.
Men eftersom det vilde blive til Fare for Brødrene af begge Ordener, til Forargelse for andre og til mangfoldig Skade for Sjælene, hvis der mellem dem, som bør forene de stridende i Enighedens Pagt, skulde opstaa noget Emne til Uro, har den ærværdige Fader Hieronymus, Generalminister for den fornævnte Franciskanerorden, og jeg besluttet at følge i de højhellige Fædres Fodspor, de som altid ved Fredens Baand skabte Aandens Enhed mellem Brødrene af begge Ordener, og hvis Efterfølgere vi, skønt uværdige, er i Kraft af det os paalagte Embede. Idet vi ønsker ved belejlige Bestemmelser at træde op mod det, der kunde hindre de ædle Træers Vækst i vore Ordners Urtegaard, at varetage vor fælles Fred og vort fælles Omdømme og at sørge for andres Fremgang, har vi derfor truffet den Beslutning efter Raadslagning med de bedste Brødre af begge Ordener at foreskrive det nedenfor anførte: Efterdi det vides at være far ligt at drøfte de helliges Fortjenester og at forøge eller forklejne noget med Hensyn til dem, som dette har bragt Helgenkronen, og da det vides at være forvovent at nedsætte dette over for Mængden, skal hver den, der bevidst eller offentligt drister sig til at hæve sin Røst for at forklejne en anden Ordens hellige Mænd eller Ordenens almindelige og hele Stilling, straffes strengt, og desuden skal han af sin foresatte tvinges til at tilbagekalde sine Ord i Overensstemmelse med hvad der besluttes af Prioren eller Guardianen for det Kloster, hvor Forargelsen derover maatte være opstaaet, eller yde Bod paa anden Maade. Ogsaa dette bør man af al Magt undgaa, at ingen af Iver efter at bringe en Novice ind i sin Orden virker for hans Udtræden af den Orden, vedkommende allerede har antaget, og hvis nogen lokket og paavirket paa denne Maade forlader sin Orden, maa han indenfor et Aar ikke optages i den Orden, til Gunst for hvilken han brød ud, uden Tilladelse fra den Orden, som han forlod. Da der fremdeles mellem den Guds Tjenere, der ikke er Tvistens, men Fredens, enten ingen Retsstrid bør føres, eller den bør afsluttes saa hurtigt som muligt, skal Priorer og Provincialministre og deres Generalvikarer ikke opsætte at yde Retfærdighed til de fremmede Ordensbrødre, der klager over Brødre, der er overgivet til deres Forsorg, for at de forurettede ikke paa Grund af disses Svigten med Vanære for begge Ordener skal tvinges til at henvende sig til fremmede Dommere. Og eftersom det, der sker i den romerske Kurie bliver bekendt nær og fjærn, skal begge Ordeners befuldmægtigede, der opholder sig der for at værne Ordenernes fælles Rygte, ikke rejse Klage mod den anden Orden paa Anmodning af enkelte Brødre eller af eet Kloster eller tillade, at den rejses af nogen Broder, eller at de erhverver Breve, medmindre Klagernes Provincial, hvem det paahviler at beslutte, om der skal føres Proces angaaende det, Sagen drejer sig om, herom sender særligt Brev til sin Ordens Prokurator. Eftersom man fremdeles skal adlyde de apostoliske Formaninger og Forbud, maa ingen af de to Ordeners Brødre til Opførelse af et Kloster, en Kirke eller et Kapel driste sig til at vælge en Plads, der ligger i Nærheden af den anden Ordens Brødre inden for den af Pavestolen fastsatte Afstand paa hundrede og fyrre Alen, uden deres Tilladelse og Billigelse. Vi beder dog om, at de ikke gør Vanskelighed ved at vise en saadan Gunst, naar der paa Grund af Stedets naturlige Beliggenhed ingen eller kun ringe Skade forvoldes dem. Da iøvrigt enhver bør vogte sig for at gøre mod nogen, hvad han ikke ønsker gjort mod sig selv, maa heller ingen driste sig til selv eller gennem andre at foranledige, at nogen Persons Valg af Gravsted hos Brødre af den anden Orden — herfra undtages dog vedkommendes Fader og Moder, Broder og Søster — bliver ændret, eller at testamentariske Gaver til dem bliver forringet. Hver enkelt skal fremdeles tage vare paa, at han ikke, idet han overilet værner sin Ordens Ære, i Kappestrid eller af Avind afbryder eller hindrer andres Tale. Da fremdeles det Raad er bedst, og den Dom den fasteste, som finder Medhold hos de fleste, skal man, hvad angaar Overholdelsen af Banlysnings- og Interdiktdomme, som er afsagte af andre end af Paven og Pavestolens Legater, for hvilke man uden videre maa bøje sig, og som drages i Tvivl, efter at der forud er sket omhyggelig Drøftelse mellem Brødrene af begge Ordener, og man om fornødent har søgt de retskyndiges Raad, uden Forskel overholde dem, naar Samvittigheden maatte tillade det. Da fremdeles alt, hvad der forøves mod Kristentroens Renhed, er til Skade for alle, maa ingen hindre eller forstyrre Inkvisitorer af kættersk Vranglære, men de skal snarere utrætteligt bistaa hverandre og andre skal yde dem Hjælp i Udførelsen af deres Hverv.
Da vi ønsker at drage nøje Omsorg for ovenstaaende med virkningsfulde Formaninger og belejlig Revselse paa en saadan Maade, at man hurtigt og forsigtigt afholder sig fra, hvad I maatte finde paabegyndt, og saa at ingen i Fremtiden vover at forsøge noget lignende — og for at ovenstaaende hos de Brødre, der er betroet Eders Ledelse, hurtigt kan opnaa den ønskede Virkning, skal I til alle Konventer i Eders Provins sende en Afskrift af nærværende og til yderlige Stadfæstelse bekræfte det med Eders Segl, idet I skal vide, at omtalte Fader, Generalministeren, har sendt lignende Breve til sin Ordens Provincialministre. Levvel og bed for mig. Givet i Lyon den 6. November.
Datering: Brevet er dateret 6. november og gengives en vidisse, udstedt i Skara 1275 (nr. 266). Det er utænkeligt, at et brev, udstedt i Lyon den 6. november, er blevet vidimeret endnu samme aar paa et provincialkapitel i Skara. Det nærværende maa derfor henføres til aaret forud for vidissen.