© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Omnibus presens scriptum cernentibus Thuco dei gratia Ripensis episcopus salutem in domino. ♦ Constare uolumus uniuersis, quod anno domini mo cco lxxvi feria sexta proxima post dominicam Letare Iherusalem, in causa que uertitur inter abbatem et conuentum Loci Dei ex una parte. et dominum Magnum archidiaconum Arhusiensem ex altera super ecclesia Bredwatt Ripensis diocesis. comparentibus partibus in iam dicta ecclesia coram nobis libello oblato et lecto publice responsum fuit in hunc modum. ♦ Ad primum quod dicitur, quod cum monachi essentin quasi possessione ecclesiæ Brewadt tanquam a uero patrono, rege uidelicet Abel presentati, et demum per diocesanam collationem eam consequuti, respondebatur, dominum regem nunquam fuisse uerum patronum, tanquam ille qui nec ecclesiam ædificauit, nec fundum contulit, nec dotauit, et sic collatio per talem presentationem subsecuta penitus nulla fuit. ♦ Preterea, licet idem dominus rex uerus patronus fuisset, tamen secundum quod apparet in eius preuilegio, eos nunquam ad predictam ecclesiam presentauerit, sed ius patronatus, (si quid habuit) eis contulit. ♦ Cum igitur inter presentatum et presentantem debeat esse differentia, ipsi se ipsos presentare minime potuerunt, et sic per consequens, nec possessionem eiusdem ecclesiæ habuerunt. ♦ Adhuc dato quod dictus dominus rex ius uerum habuisset patronatus, et eos tempore legitimo presentasset, et collatio ante mortem persone subsecuta fuisset, creditur predictam collationem non posse aufferre patrono laico ius uariandi, ♦ Cum igitur illustris rex Danorum Ericus statim, mortua persona ecclesiæ eiusdem, alium presentauit, ad quem deuolutum fuit ius patronatus per mortem antecessorum suorum, si quid habuerunt, uidetur priorem presentationem non ualere. ♦ Adhuc dato, quod omnia predicta rite acta fuissent, unum est quod monachos prorsus ab actione excludit, eos uidelicet non posse ecclesias possidere. ♦ Et licet coram iudice superfluum est ius allegare, qui habet iura in scrinio pectoris sui omnia, allegatur tamen ad hoc ius de statu monachorum et regularium, capitulo, Recolentes, ♦ Adhuc dato quod aliquo modo possent ecclesiam possidere, quia cum plures habent ecclesias sine dispensatione, ut creditur, frustra et contra omne ius istam petunt. ♦ Lite igitur legitime contestata, ac de ueritate dicenda per principales personas hinc inde prestito iuramento, monachi ad fundandam intentionem suam, quoddam instrumentum sigillo uenerabilis patris domini Esgeri quondam Ripensis episcopi consignatum in medium produxerunt, cuius tenor talis erat. ♦ Esgerus dei gratia Ripensis episcopus etc. (= nr. 185). ♦ Quo quidem instrumento perlecto, pars aduersa nihilominus prioribus articulis insistebat: ♦ Quibus ex parte monachorum responsum est. quod si rex ille Abel ius presentandi non habuit, nec rex Ericus qui modo est, et quia nihilominus subsecuta est collatio episcopi diocesani, cum secundum iura, pinguius ius habeat collatio quam presentatio, uidentur ius habere in ipsa ecclesia monachi memorati, et per hoc ipsum uidetur sufficienter responsum obiectioni secunde, que dicit monachos se ipsos presentasse. ♦ Item ad tertiam obiectionem per quam probabitur monachos non posse ecclesiam possidere, responsum fuit, hoc nusquam in iuribus inueniri. ♦ Ad quartam autem rationem, uidelicet, dato quod monachi plures ecclesias possint habere, tamen non sine apostolica dispensatione, respondebatur, huius- modi allegationem non admittendam, eo quod ipse archidiaconus morbo consimili laborabat. ♦ His itaque responsionibus factis, protestati sunt monachi se ius suum magis cum necesse fuerit fundare instrumentis et testibus fide dignis, die et loco Ripis assignatis ad interloquendum super premissis sexta feria proxima post dominicam trinitatis si non sit feriata et si sit feriata continuetur in diem non feriatum proximo subsequentem: ♦ Actum et datum, anno, die et loco supra dictis.
16: cf. c. 3 X de statu monachorum et regularium III 35.
Tyge, af Guds Naade Biskop i Ribe, til alle, der ser dette Brev, Hilsen med Gud.
Vi gør vitterligt for alle, at i det Herrens Aar 1276 paa Fredagen efter Søndagen Lætare Jerusalem i Sagen mellem Abbeden og det menige Konvent af Løgum Kloster som den ene Part og Herr Mogens, Ærkedegn af Aarhus, som den anden Part angaaende Brede Kirke i Ribe Stift begge Parter gav Møde for os i nævnte Kirke, og at der — efter at Klage skriftet var blevet fremlagt og offentlig oplæst — blev svaret paa følgende Maade:
Til den første Paastand, at da Munkene var i Kvasibesiddelse af Brede Kirke, eftersom de var præsenterede af den rette Patron Kong Abel, og endelig havde erhvervet den ved biskoppelig Kollats, blev der svaret, at Herr Kongen aldrig havde været den rette Patron, da han hverken har bygget Kirken eller givet Grunden eller doteret den, og saaledes var den Kollats, der fulgte efter en saadan Præsentation fuldstændig ugyldig.
Fremdeles: selvom samme Herr Konge havde været den rette Patron, saa har han dog aldrig — hvad der fremgaar af hans Privilegium — præsenteret dem til fornævnte Kirke, men overdraget dem Patronatsretten (hvis han da havde nogen). Da der maa være en Forskel paa den præsenterede og den præsenterende, har de ikke kunnet præsentere sig selv og følgelig heller ikke paa denne Maade haft Besiddelsen af samme Kirke.
Fremdeles: forudsat, at nævnte Herr Konge havde haft sand Patronatsret og havde præsenteret paa det lovlige Tidspunkt, og Kollatsen var paafulgt før Sognepræstens Død, maa man mene, at fornævnte Kollats ikke kan fratage den verdslige Patron Retten til at ændre sin Indstilling. Da altsaa Erik, de Danskes berømmelige Konge, hvem Patronatsretten var tilfaldet ved Forgængernes Død, hvis de da havde nogen, straks efter at samme Kirkes Sognepræst var død, præsenterede en anden, ses det, at den første Præsentation er ugyldig.
Fremdeles: forudsat, at alt det fornævnte var skelligt udført, er der en Ting, som udelukker Munkene helt fra at forfølge Sagen, nemlig at de ikke kan besidde Kirker. Og skønt det over for en Dommer er overflødigt at anføre, hvad der er Ret, da han har alle Retsregler i sit Hjertes Kammer, anføres dog i denne Forbindelse Bestemmelsen om Munke og regelbundne i Kapitlet Recolentes. Forudsat ogsaa, at de paa en eller anden Maade kunde besidde en Kirke, saa søger de forgæves og mod al Ret denne Kirke, fordi de maa formodes (allerede) at have flere Kirker og uden Dispensation.
Da Sagen saaledes var indledet paa lovlig Vis, og Hovedpersonerne paa begge Sider havde afgivet Ed om at ville tale Sandheden, fremlagde Munkene for at underbygge deres Standpunkt et Dokument, der var forseglet med den ærværdige Fader Herr Esgers, den forhenværende Ribebiskops Segl; dets Indhold var følgende: Esger, af Guds Naade Biskop i Ribe o.s.v. (= Nr. 185). Da dette Dokument var læst op, insisterede Modparten ikke desto mindre paa de første Afsnit (af sine Anbringender), paa hvilke der fra Munkenes Side blev svaret, at hvis Kong Abel ikke havde Præsentationsretten og heller ikke Erik, der nu regerer, saa synes de omtalte Munke alligevel at have Ret i samme Kirke, fordi en Kollats af Stiftsbispen fulgte, og ifølge Retten en Kollats har større Vægt end en Præsentation, og dermed synes der svaret tilstrækkeligt paa den anden Indvending, der siger, at Munkene har præsenteret sig selv.
Fremdeles blev der svaret paa den tredje Indvending, ved hvilken det skal bevises, at Munkene ikke kan besidde en Kirke, at dette ikke staar noget Sted i den kanoniske Ret.
Paa det fjerde Argument, nemlig at, hvis Munkene kan have flere Kirker, kan de dog ikke have disse uden apostolisk Dispensation, blev der svaret, at denne Indvending ikke kan tillades, fordi Ærkedegnen led af den samme Svaghed.
Da disse Svar var afgivne, erklærede Munkene, at de om fornødent vilde begrunde deres Ret yderligere med Dokumenter og troværdige Vidner, og Fredagen efter Trinitatis Søndag blev fastsat som Dag for Drøftelsen af ovenstaaende, hvis den ikke er Helligdag; hvis dette er Tilfældet, udskydes Sagen til nærmest paafølgende Søgnedag. Ribe blev fastsat som Stedet for Forhandlingerne. Forhandlet og givet ovennævnte Aar, Dag og Sted.