Til Ærkebiskop Trued af Lund. Den guddommelige Visdoms uudgrundelige Dybde, som har indsat den højhellige romerske Kirke i denne vide Verden, har med vidunderlig Forudseenhed ordnet dens Ledelse og Styrelse saaledes, at flere skulde have Del i Omsorgen for dens Styrelse, for at den kan blive ledet paa frelsebringende Maade, men kun een have den fulde Magt, for at Kirkens Enhed derved kan befæstes.

Han har nemlig villet, at der til Erstatning for Fædrene skulde fødes Sønner, som kunde komme hans Navn i Hu og som navnkundige Herolder forkynde Evangeliets Sandhed. Derfor agter vi, som — skønt uværdige — er bleven sat paa Kirkens højeste Tinde med Guds Hjælp at varetage den os paalagte Tjeneste for de nærmeste Kirker saaledes, at heller ikke de Kirker, som vi paa Grund af deres Beliggenhed er langt borte fra, skal savne vor Omsorg, naar Lejligheden kræver det.

Det os forelagte Valg af Dig, som da var Kannik i Lundekirken, der dengang var berøvet sin Styrers Ledelse, har vi omhyggeligt prøvet, og endelig har vi efter vore Brødres Raad bekræftet Valget, eftersom vi har fundet, at det er foregaaet i Overensstemmelse med kanonisk Ret og faldet paa en egnet Person. Vi betror Dig den fulde Styrelse af denne Kirke saavel i aandelige som i timelige Anliggender efter egenhændigt at have meddelt Dig Indvielsens Naadegave og endelig tildelt Dig Palliet, Ærkebispeværdighedens Symbol.

Thi vi har den faste Tro til Dig, at Kirken, da Du er viis og forudseende og tillige er os anbefalet ved gode Sæder, rosværdig Vandel og boglig Kundskab, med Guds naadige Bistand ved Din Virksomhed vil ledes til Frelse og øges i Lykke.

Derfor retter vi vor Bøn og indstændige Anmodning til Dig, vor Broder, idet vi ved denne apostoliske Skrivelse indtrængende paalægger Dig, at Du med vor naadige Velsignelse tiltræder denne Kirke og uafladelig viser Dig saa omsorgsfuld med at øge dens Ære og fremme dens Tarv, at Din Berømmelse maa lyse hos nær og fjærn ved det, Du opnaar, og vi maa kunne glæde os ved, naar Tiden kræver det, at vise Dig den Naade, Du fortjener, og give gunstigt og velvilligt Svar paa Dine berettigede Ønsker. Givet i Viterbo den 13. Januar i vort Pontifikats 1. Aar.