Vi Erik, af Guds Naade de Danskes og Venders Konge, til alle i Evindelighed.

Ligesom de kloge Mænd, der ikke vil bedrages eller bedrage, har vi besluttet at lade vor Handling optegne i et Brev, at det kan indskærpe Efterverdenen Erindring, udslette Uvidenhed og styrke Sandheden. Vide skal nulevende og tilkommende, at den højbaarne Fyrste Herr Albrecht, Hertug af Brunsvig — efter at der mellem samme Herr Hertug og os er sluttet en Svogerskabspagt, for at styrke vor Forening, der bygger paa et særligt Venskab — har trolovet sin højtelskede Datter med den af vore Sønner, som efter vor Død bliver Arving til Danmarks Rige, for at hun kan blive hans Ægtehustru. Men eftersom en saadan Overenskomst ikke kan virkeliggøres uden Pavens Dispensation, da Blodsslægtskabets Linje forbyder og hindrer det, skal vi ved vore egne og hans Udsendinge inden et Aar efter førstkommende St. Hans Dag udvirke Dispensationens Naadegave paa egen Bekostning. Hvis Paven imidlertid skulde dø i Løbet af dette Aar, da skal vi skaffe den nævnte Dispensation i Overensstemmelse med de fornævnte Betingelser inden et Aar efter den nye Paves Valg. Dertil har vi givet Herr Hertugens nævnte Datter paa Livstid Landet Femern og Landet Samsø med al Ret og hele deres Tilliggende at besidde frit, hvoraf hun uden nogen Afkortning hvert Aar skal oppebære sekshundrede Mark lødigt Sølv. Men hvis hun ved Oppebørslen af den aarlige Sum af disse Lande skulde lide nogen Afkortning, skal vi bøde paa denne og yde Tilskud af andet Gods. Men hvis der af de aarlige Indtægter bliver noget tilovers, og der opstaar et Overskud ud over nævnte Beløb, skal dette ligeledes tilfalde hans Datter. Fremdeles skal Herr Hertugens oftnævnte Datter paa Livstid besidde de nævnte Jorder med usufruktuarisk Ret og hele deres Tilliggende, hvad enten hendes Husbond, min Søn, lever eller er død, ogsaa hvis hun ikke skulde have Afkom. Hvis vi fremdeles, hvad Gud forbyde, skulde afgaa ved Døden, skal fornævnte Herre Hertugen have Formynderskab over Danmarks Rige, indtil vor Søn kommer til Skelsaar og Alder, hvilket vi med Haandslag bør love Herr Hertugen, og hvorfor vi bør stille ham en saadan Borgen, som tilfredsstiller ham. Fremfor alt vil vi trofast bistaa Herr Hertugen i alle Tilskikkelser med Raad og Daad, hvilket han til Gengæld ogsaa vil gøre over for os. Og for at Glemselen ikke skal udslette vor Handling eller de skadelystne gøre den til intet, har vi ladet nærværende Brev om Sagen bekræfte med vort Segl til Forvaring. Forhandlet og givet i Lüneburg i det Herrens Aar 1278 den 15. Marts.